Af Kaj Rudi Rasmussen
Kommunistisk Politik 13, 2003
Regeringen har netop fremlagt et reaktionært 'integrationskatalog'. Gennem indvandrerlovene føres der klassepolitik. Det kræver et klart modsvar fra arbejderklassen. Her fremlægges nogle elementer til APK's flygtninge- og indvandrerpolitik.
I Danmark er der
i de seneste år vedtaget en række love i folketinget, der har indskrænket
flygtningenes og indvandrernes rettigheder og muligheder drastisk. Nogle af lovene
har en direkte racistisk brod for at hænge disse mennesker ud, men lovene
rammer i høj grad også den arbejdende danske befolkning.
I stedet
for racelove og splittelse mellem danske arbejdere og flygtninge/indvandrere sætter
vi arbejderklassens internationale solidaritet. Fælles kamp mod skiftende
borgerlige og socialdemokratiske regeringer må udvikles, og det er desuden
særdeles vigtigt, at der udvikles en stadig større enhedsfront mod
USA's projekt for verdensherredømmet.
Den danske flygtninge- og indvandrerpolitik
må anskues ud fra den kendsgerning, at den tidligere socialdemokratisk ledede
regering og den nuværende venstreregering fører benhård klassepolitik
for at give til kapitalisterne og tage fra Underdanmark. De forrige socialdemokratisk
ledte regeringer var særdeles aktive i rollen som murbrækkere for
den nuværende hadske og åbenlys racistiske stemning over for flygtninge
og indvandrere, der hersker hos flertallet af folketingets partier. Med den tidligere
Århusborgmester Thorkild Simonsen som rambuk gjorde Socialdemokratiet det
stuerent at indføre åbenlyst racistiske love i Danmark.
Vi ser
nu regeringernes store iver efter at forringe lovgivningen for flygtninge og indvandrere
i Danmark. Udover at skabe et stort nyt løntrykkerlag skal det så
splittelse mellem danske arbejdere og indvandrere og fortsat komme brænde
på racismens bål.
Danske arbejdere, indvandrere og flygtninge - samme kamp
De sidste mange år er det blevet stadig mere tydeligt, at de skiftende regeringers sociale politik er en rendyrket klassepolitik. Hele målet har dels været at afmontere det sociale netværk med den hensigt at reducere den danske kapitalistiske stats udgifter til Underdanmark og føre de sparede millioner over i de store kapitalisters hænder. Samtidig har det været med det mål at sænke prisen på den vigtigste vare, den menneskelige arbejdskraft, så kapitalisterne også her kan få større indtægter ved sparede lønninger og udgifter til faglige rettigheder.
Indvandring til Danmark er ikke en
ny foreteelse, men har fundet sted gennem århundreder og ses i dag som en
berigelse af vores samfund. Fredericia var i middelalderen en fristad for mange
forskellige nationaliteter og trosretninger, hvor huguenotter og andre kunne leve
i relativ fred. På Lolland og Falster er der mange efterkommere af baltiske
folkeslag, især polakker, og til Vestjylland har der været en stor
indvandring af folk fra syden, hvad ordet 'kartoffeltyskere' vidner om.
Vi
går ind for integration i det danske samfund og mener, at andre kulturer
kan være en berigelse for Danmark, ligesom det har været en stor økonomisk
fordel for nationen at få tilført ny arbejdskraft. Vi går ikke
ind for assimilation, tvangsopsugning i det danske samfund.
Vi mener principielt
ikke, at der findes bekvemmelighedsflygtninge, så der kan ikke være
tale om en politik med at "afvise bekvemmelighedsflygtninge".
Men
vi må afvise politikken med at give fortrinsret til højtuddannede
udlændinge, der kan passe ind i de kapitalistiske koncerners og statens
øjeblikkelige behov for speciel arbejdskraft, som der kan skaltes og valtes
med efter forgodtbefindende. Når disse akademikere ikke kan bruges, sendes
de blot hjem igen. Dels bør arbejdskraften uddannes og benyttes her i det
arbejdsløshedsplagede Danmark, hvor også højtuddannede akademikere
går arbejdsløse. Det er ikke rimeligt, at der er skåret kraftigt
ned på f.eks. lægeuddannelserne, samtidig med at mangelen på
læger bliver mere og mere udtalt. Desuden fører politikken med at
indføre højtuddannede til en udsultning af hjemlandene for de bedst
uddannede, hvad der er med til at fastholde disse lande i nyimperialistisk undertrykkelse.
Samtidig er det en stor økonomisk belastning for mange lande i f.eks. Afrika,
at de uddanner en elite, for at den skal eksporteres til de rige lande.
Ret til arbejde for danskere, indvandrere og flygtninge
En reel integration
betyder som et minimum, at der sikres fast arbejde til flygtninge og indvandrere
under normale overenskomstforhold, reel ret og mulighed for uddannelse og videreuddannelse.
Nej til løntrykkere. Afskaf de mange ordninger, der gør det muligt
for arbejdsgiverne at få danskere, indvandrere og flygtninge som billig
eller gratis arbejdskraft.
Fagforeningerne må aktivt gå ind i en
kamp for faglige rettigheder, også for folk på forskellige jobordninger
med tilskud.
Flere, billige og gode boliger
Boligpolitikken
i Danmark rammer indvandrerne og flygtningene særligt hårdt. Det er
praktisk talt umuligt for folk med et navn med udenlandsk klang at skaffe sig
en lejebolig i Danmark. Og der er i praksis en form for boligapartheid i Danmark
på det private boligmarked, og selv hvis der er en behjertet boligudlejer,
der ser stort på navn og oprindelse, er huslejerne tæt på de
større byer i Danmark tårnhøje, så de vil være
umulige at betale for folk med små indtægter. Og i de sociale boligbyggerier,
hvor huslejerne er forholdsvis lave i den ældre boligmasse, er der typisk
ventelister på 15 år fra den dag, man har meldt sig ind i boligforeningen.
Dette krav kan indvandrere jo ikke opfylde, og de må derfor tage til takke
med, hvad der bliver tilbudt dem fra de offentlige myndigheders side, og ender
derfor i ghettoområderne, hvor huslejerne desuden også er meget høje.
Det
må sikres, at folk med et fremmed navn er ligestillet med andre på
boligmarkedet, og vi skal modgå boligapartheid på det frie boligmarked.
I dag er 10 til 15 pct. af de almene boliger beboet af indvandrere og flygtninge
samt de svageste og fattigste danskere, og der er opstået en ghettoisering
af mange af disse områder. Vi kræver, at der bliver opført
flere boliger til en leje, der er til at betale. Der må i byerne oprettes
offentlige bolignævn, der har til formål at påse, at huslejerne
holdes på et niveau, så vi alle kan få en sund bolig, der er
til at betale.
Ghettoerne bebos af de fattigste arbejdere
Det
klassedelte Danmark står i skarpt relief, når vi ser på sammenhængen
mellem, hvor folk bor, og deres indkomst og beskæftigelsesforhold. Den gennemsnitlige
årlige indkomst for hver person over 15 år er 3½ gang højere
i Whiskybæltet end i arbejderkvartererne, hvor indkomsten er omkring 150.000.
Arbejdsløsheden er også i top i disse områder.
Men bolignøden
i Danmark rammer ikke kun nydanskere. Mens de rigeste i Danmark klumper sig sammen
i deres paladslignende luksusejendomme i Whiskybæltet i Nordsjælland
og i de mondæne kvarterer i provinsbyerne, bor de fattigste i Danmark især
i boligområder som Vollsmose i Odense, Gjellerup i Århus, i Ålborg
Øst og i Avedøre Stationsby i Hvidovre.
Altså også
på boligområdet har flygtninge/indvandrere og danskere samme problemer
og derfor samme interesser.
For en politik, der modvirker ghettodannelser
De ghettoer, der er opstået rundt om i
landet gennem de sidste tyve år, må betragtes som en kendsgerning.
De kan ikke afvikles med tvang. Men for at fremme integrationen må der gennemføres
en politik for at modvirke yderligere ghettoisering af de gamle ghettoområder
og forhindre, at nye ghettoer opstår. Jeg mener ikke, at vi bør lave
indvandrer/flygtningekvoter for de enkelte boligområder eller bebyggelser,
f.eks. for Vollsmose. Det virkelige problem er mangel på boliger, der er
til at betale. Kommunernes anvisningsret til 25 procent af den almennyttige boligmasse
bør derfor også udvides til at gælde private boliger. Det skal
være til en pris, der svarer det gennemsnitlige niveau for prisen for en
almennyttig bolig i området.
Vi opfordrer desuden til, at flygtninge-
og indvandrerbørn fordeles rundt på forskellige skoler, så
enkelte skoler ikke blev belastet med høje procenter af fremmedsprogede
børn til skade for både de dansktalende og de tosprogede børn.
Dette vil også modvirke splittelsen mellem danskere og indvandrere/flygtninge,
og vil give mindre luft for racistisk hetz og propaganda fra f.eks. Dansk Folkeparti
og ligesindede. Nogle steder - som i Slagelse - er dette blevet gennemført
på valgfrihedsbasis, hvor det har bidraget til at forhindre ghettoisering
af skolerne.
Bedre sociale forhold for de dårligst stillede
Der må laves ordninger, hvor indvandrere og flygtninge,
der kommer til Danmark med uddannelser i bagagen, kan få merit for deres
kvalifikationer, så de ikke skal gennemgå endnu et uddannelsesforløb,
blot under danske forhold.
Nogle krav, vi må stille, er:
Billigere
institutionspladser.
Flere fripladser til flygtninge og indvandrere.
Flere
ressourcer og flere lærerkræfter til skolerne i ghettoområderne.
Ret
til modersmålsundervisning for alle indvandrere og børn af indvandrere
og flygtninge.
Ret til tilstrækkelig danskundervisning, så sproget
ikke er en forhindring for at komme på arbejdsmarkedet eller få en
dansk uddannelse.
Religionsfrihed, men for egen regning
Som kommunister er vi aktive ateister, der er imod enhver form for religion og religiøsitet. I stedet sætter vi den videnskabelige socialistiske teori. Men vi mener, at religionsfriheden skal sikres, men for de religiøses egne midler, og staten skal ikke støtte nogen form for religion, som tilfældet er i dag med den statsstøttede folkekirke. Muslimerne må gerne opføre deres moskeer, men for egne midler, ligesom de danske kirker skal være selvfinansierende. Kirkerne bør overgives til almennyttige formål eller sælges, ligesom præsterne ikke skal betales af vore skatter. Enten skal de overføres til almennyttigt arbejde eller fyres.
Stop overvågningen og undertrykkelsen af arbejderklassens unge
Den hadske stemning, der til tider bliver pisket op mod de unge såkaldte "andengenerationsindvandrere", udgør en særlig side af fremmedhetzen og undertrykkelsen af den danske underklasse. Disse unge bliver kaldt kriminelle og utilpassede, og ofte omtales de som "bander". Men sandheden om disse unge er, at de er unge af blandet nationalitet, der har det tilfælles, at de er født af mindrebemidlede forældre, at de bor i ghettolignende kvarterer, og at de har vanskeligt ved at se nogen fremtid for sig selv og deres familie i Danmark.
Den såkaldte
bandekriminalitet er opfundet af politiet, der på baggrund af en undersøgelse
af ungdomsmiljøet i Sønderborg konkluderede, at der var mere end
700 ungdomsbander i Danmark. Sandheden om disse bander er, at enhver gruppe unge,
der hænger ud sammen, er blevet betragtet som en bande med potentielle farlige
og voldelige træk. I den anledning oprettede politimyndigheden overalt i
de større byer "ungdomsgrupper", der gennem SSP, et samarbejde
mellem socialvæsen, skole og politiet, nu overvåger disse unge fra
vuggen og videre frem i deres liv, uvist hvor længe. Når indvandrerbander
bliver omtalt i medierne, er der oftest tale om en håndfuld unge af forskellig
nationalitet, herunder oftest med et stort islæt af etniske danskere, der
hænger ud sammen.
Der er simpelthen udarbejdet hele offentlige netværk
og en praksis for, at alle offentlige personer, der kommer i berøring med
disse børn, lige fra jordemødrene, institutionspersonale, lærere
og frem til gadearbejdere, løbende samarbejder og rapporterer til de sociale
og politimæssige myndigheder om personens og dennes families gøren
og laden.
Stop racisme og fremmedhetzen
Modsætningen
mellem danske arbejdere og flygtninge og indvandrere er ikke reel, men holdt ved
lige af borgerskabet og hele dets presse. Målet er at skabe gensidig mistillid
mellem danske arbejdere og indvandrere. Racismens rødder er borgerskabets
klassekamp mod arbejderklassen, mod Underdanmark og de svageste i samfundet.
Det
officielle Danmark må tage afstand fra nazismen i Danmark og straks stoppe
den offentlige støtte til naziborgen i Greve og dens radiokanal. Vi kræver,
at den danske regering overholder de internationale konventioner, herunder de
internationale aftaler på baggrund af Nürnberg-processerne mod Nazitysklands
ledere, hvor også Danmark forpligtede sig til at bekæmpe nazismen
som ide og ideologi og at forbyde organiseret nazisme og fascisme.
20-årig hetz mod muslimer og arabere
I mere end tyve år har der i Danmark og mange andre vestlige lande været ført en hadsk kampagne mod arabere og "muslimer" med det formål at gøre befolkningen bange for de fremmede fra Mellemøsten. Frygten for muslimerne er i dag ret udbredt i befolkningen. Muslimhetzen sammen med den almindelige fremmedhetz, som de danske medier villigt fører frem, har til formål at finde syndebukke for Underdanmarks utilfredshed med de stadig mere forringede sociale forhold. Der skal sås splittelse mellem danskere og indvandrere.
De borgerlige og socialdemokratiske indvandrerlove må totalt forkastes. I den første periode førte de til ghettodannelser og skabte ikke basis for den nødvendige integration. Under Fogh-regeringen, drevet fremad af Dansk Folkeparti, er hensigten ikke integration, men tvangsassimilation eller fordrivelse. For en stor del af de nye danskere betyder det reelt set, at de henvises til en udsigtsløs tilværelse i bunden af samfundet som retsløse løntrykkere og som prygelknabe for al reaktion.
Den nuværende
regerings lovgivninger er stødt på kritik fra FN's Flygtningehøjkommissariat,
UNHCR, og af en lang række menneskerettighedsorganisationer for at bryde
eller være på kant med internationale konventioner. Disse kritikker
har ikke anfægtet Fogh-regeringen - tværtimod danner den nuværende
danske flygtninge- og indvandrerpolitik en model for de reaktionære regeringer
i det øvrige EU.
Danmark skal selvfølgelig overholde internationale
konventioner i lovgivningen. Et grundlæggende krav til lovgivningen må
slås fast:
Ingen diskrimination pga. køn,
race og nationalitet, heller ikke i de sociale love.
Vi tager
afstand fra familiesammenføringsloven, der er menneskefjendsk og racistisk,
og som for øvrigt også rammer danskere, der vil gifte sig med en
udlænding. Vi tager afstand fra loven om lavere kontanthjælp til flygtninge/indvandrere,
en lov, der bevirker at holde familiernes levestandard langt under et eksistensminimum
og er et middel til at skabe en superunderbetalt kaste, der i høj grad
vil kunne virke som løntrykkere.
Vi kræver, at der igen bliver
retskrav på at få permanent opholdstilladelse, og vi tager afstand
fra automatudvisningerne af kriminelle flygtninge/indvandrere.
Det kapitalistiske og imperialistiske Danmark
Det borgerlige og
socialdemokratiske Danmarks såkaldte integrationspolitik er én lang
og skændig fiasko, umenneskelig og i bund og grund fremmedfjendsk og arbejderfjendsk
på samme tid.
Virkelig integration, med respekt for forskelligheden,
må foregå på alle planer - men udgangspunktet må være
samfundsmæssigt, ikke-religiøst, 'verdsligt', og tyngdepunktet må
ligge i at handle sammen der, hvor man arbejder eller uddanner sig - på
arbejdspladsen, skoler eller uddannelsessteder osv.
Danskere og indvandrere
må stå sammen mod Fogh-regeringen og dens sociale nedskæringer
vendt mod Underdanmark.
Et væsentligt bidrag til integration består
i at skabe en enhedsfront mod USA's terrorkrig, mod Bush-administrationen og olie-
og militærlobbyerne ledet af det amerikanske finansoligarki - og mod den
danske følgagtighed, som det store flertal af danskere - uanset baggrund
- tvinges til at betale for.
Stop støtten til krige og imperialistisk globalisering
Den danske regering fører
en politik, der dagligt sender tusinder på flugt som ofre for nykolonialisme
og imperialistiske krige.
Den imperialistiske udplyndring er den væsentligste
årsag til, at hundreder af millioner mennesker verden over tvinges til at
flygte eller emigrere; fattigdommen, sulten og krigene - alt sammen resultatet
af den skæve verdensorden.
I sidste ende er det imperialismen, der må
slås ned for at skabe en fremtid med plads til og et liv til alle, uanset
hvem man er, og hvor man fødes.
Netavisen 20. juni
2003