Den aktive modstands mand

Samtale med Frede Klitgård

- Modstandskampen var også et ungdomsoprør. Det var især de helt unge, der blev aktive de 17-20-årige, arbejderungdommen. De stod over for et officielt Danmark, der fordømte enhver form for modstand. Sabotørerne var 'terrorister' og blev behandlet efter datidens terrorlove.

Frede Klitgård
Oliemaleri af Jørgen Buch 2003
Klik og forstør

Frede Klitgård har rundet de 80 - og det skulle helst ske i al ubemærkethed. Formanden for Aktive Modstandsfolk er ikke til fejring af personer. Han har travlt. Som redaktør af Danmarks fine antifascistiske tidsskrift Håndslag er han altid i gang med at finde frem til nye brikker af besættelsestidens og 2. verdenskrigs historie. Han vil de mange myter, fortielser og fordrejninger til livs.

For uden at forstå verden af i går er det umuligt at forstå dagen i dag - og hvad der kommer. I dag hedder det ikke nazistisk 'Neuordnung'. Nu hedder det 'Ny verdensorden'. Den gamle nazisme genoplives, og vi ser igen fascisme i amerikanske kulører. Dansk politik over for supermagten USA har mange lighedstræk med tilpasnings- og kollaboratørpolitikken over for Tyskland i 30erne og under besættelsen.

Besættelse: Ungdomsoprør

- Besættelsen … man skal forstå at modstandskampen også var et regulært ungdomsoprør, siger Frede.
Det var et opgør med en autoritetstro, der blev indpodet i os alle sammen, med et samfund, hvor klasseskellene var lagt mere synlige end de er i dag. Det var især de helt unge, der blev aktive i modstandskampen, de 17-20-årige, arbejderungdommen. De stod over for et officielt Danmark, der fordømte enhver form for modstand. Sabotørerne var 'terrorister' og blev behandlet efter datidens terrorlove. Al modstand blev fordømt af konge, de samarbejdende partier og en ensrettet presse. Den militære okkupation hed en 'fredsbesættelse'.

- Dansk erhvervsliv øjnede enorme fordele ved Hitlers krig og ville være med til nyordningen. Kollaboratørpolitikken var af stor betydning for at holde krigen i gang. Det er en bitter kendsgerning, som forlængede verdenskrigen med 9 måneder - den er medansvarlig for at 9 millioner mennesker blev dræbt. Danmarks rolle var først og fremmest at være Hitlers spisekammer. Men der var også 120.000 danske 'frivillige' tvangsarbejdere i den tyske militærindustri. Hver af dem betød frigørelsen af en tysk soldat. Danmarks direkte militære indsats i Hitlers krig var af mindre betydning - men den var der også.

- Det var hele denne rådne politik, som brød sammen under presset fra den folkelige opstand den 29. august, det store vendepunkt i den danske modstandskamp - et halvt år efter Hitlers nederlag ved Stalingrad, som betød det helt store vendepunkt i hele krigen. Dér blev ungdommens protest til en virkelig massebevægelse, til flertallets politik, siger Frede.

- Men man skal også forstå, at modstanden dengang som i dag også var en global bevægelse. Kampen mod fascismen var den første store internationale kamp, som rev en hel verden med sig. 30ernes protest mod jødeforfølgelserne og den spanske havde udviklet en bred international antifascistisk bevægelse. Det var den, der under enorm modstand kæmpede sig igennem i de første hårde besættelsesår
- Nu hedder det, at 'man kunne ikke gøre andet' end bedrive kollaboratørpolitik. Det er lige som med Danmarks deltagelse i opbygningen af unionsstaten EU: Argumentet var dengang som nu: at 'søge indflydelse'.

Typograflærling & sabotør

Typograflærlingen Frede Klitgaard fra arbejderhjemmet i Århus var fyldt 17 år, da den tyske besættelse kom og i lære på Århus Stiftstidende.
- Det tog tid - men i maj 43 var både sabotagen og massebevægelsen i hurtigt opsving. Majdagen var det jo forbudt at fejre - men vi fik den markeret alligevel under nye aktionsformer: Alle gadehjørnerne på Strøget skar vi skråt af og rullede forbudte bannere ud: 'Leve Stalin', 'Leve 1. maj' og 'Ned med Hitler'

- Vores gruppe - mange af dem lærlinge fra Teknisk Skole, mange smede - havde hen ved 100 tilknyttet. En slags netværk, med nogle mindre faste grupper på 3-5-8 stykker, de opererede temmelig autonomt, og planlagde fra aktion til aktion. Vi søgte tilknytning til kommunisterne - de var jo de eneste der lavede noget. Vi fik lavet masser af jernbanesabotager i Århus og omegn, faktisk ned til Kolding og op til Randers. Med cyklen som vigtigste transportmiddel. Mange af os havde fået en slags militær træning hos nogle officerer, der havde oprettet Århus Terrænsportsforening som et uskyldigt dække over mere militante hensigter. At det næsten kun var arbejdere, som var med, betød også, at vi kunne lave en masse ting, som var nødvendige i sabotagen selv. Sprængstoffet stammede især fra de britiske nedkastninger ved Hvidsteen.

Hele ugen gik med almindeligt arbejde og med at forberede aktioner. Om lørdagen gik det så normalt løs. Frede genkalder sig andre aktioner: Der kom strøm til tyske skibsværfter og nordtysk industri fra Norge og Sverige i et net af elmaster, der passerede Århus. En meget omtalt aktion fik gjort noget ved det: strømmen blev afbrudt og enorme gnister røg til vejrs, da den ene elmast efter den anden sprang i luften, i en lang stribe ned gennem Jylland.

- Jeg husker ellers særligt ét festfyrværkeri, siger Frede. Der lå en 7-8 savværker i Århus, af betydning for tysk industri. Et par stykker ved havnen. I en samordnet aktion fik vi med fosforbomber brændt dem alle af. Flammerne slog 10-15 meter op i nattehimlen den lørdag.

Frede blev taget af dansk politi, da han på cykel transporterede sprængstoffer på bagagebæreren ind til Århus. Ved Viby eksploderede de - og sendte ham på en meterlang flyvetur. Han fik slæbt sig væk, men faldt om - og vågnede ved at se op på en dansk betjent med en pistol rettet mod sig.

Det blev indledningen til en dom ved tysk krigsret: livsvarigt tugthus og overførsel til Dreibergen ved Rostock. Mange fra gruppen blev også arresteret. Otte af de ældste dødsdømt og henrettet. Frede overlevede, ikke mindst fordi han var typograf, og det kunne bruges i tugthuset.

Men det er en anden historie. Vi når heller ikke denne gang at fortælle om hans virksomhed fter besættelsen. Han var sekretær i DKU. Korrespondent i Sovjetunionen for Land & Folk fra Stalins død til 1957. Han var en af de danske kommunister, som brød med DKP under opgøret mellem Hrustjovs nye linje og Kina og Albanien og en aktiv deltager i opbygningen af den marxistisk-leninistiske kommunistiske bevægelse. Og først og fremmest: Han har fortsat modstanden, som begyndte under besættelsen. Fordi den stadig er nødvendig.

Se også
Den store længsel
Til Frede Klitgård, der er blevet 80 .......
Fra Annisette & Thomas

Kommunistisk Politik 10, 2003
Netavisen 12. maj 2003