At kende og studere Karl Marx’ idéer

Begrebet videnskabelig socialisme kræver, med Marx’ eget argument, at dens grundlag skal behandles som videnskab og ikke udelukkende som et økonomisk krav, der tilfredsstiller arbejdernes forbigående behov og interesser, men at det skal føre til magtovertagelse med henblik på at indføre socialismen.

Marx’ doktrin vækker i hele den såkaldte civiliserede verden den største fjendtlighed og det største had fra al borgerlig videnskab (både den officielle og den liberale), som i marxismen ser noget, der ligner en “ond sekt”. Og man kan ikke forvente nogen anden holdning, for i et samfund, der er bygget på klassekamp, kan der ikke findes nogen “upartisk neutral” videnskab. På den ene eller anden måde forsvarer al officiel og liberal videnskab lønslaveriet, mens marxismen har erklæret lønslaveriet uforsonlig krig”.

Med disse ord indleder V. I. Lenin artiklen “Marxismens tre kilder og tre bestanddele”, som han skrev for 100 år siden i anledning af 30-årsdagen for Karl Marx’ død. Borgerskabets had til den videnskabelige socialismes ideer fortsætter, da marxismen har været i stand til videnskabeligt at påvise, hvilke universelle love der styrer samfundets udvikling, og hvordan de opstår; det er uundgåeligt, at de forandres og afløses af kvalitativt bedre samfund, hvilket betyder, at kapitalismen ligesom de samfund, der gik forud for den, er forbigående i menneskehedens udvikling. De har også afdækket, hvordan borgerskabet udnytter arbejdernes arbejde til at udvinde mere kapital og øge sin rigdom, blandt andre aspekter, som der ikke er nogen grund til at fremhæve nu.

Så det had, som kapitalejerne har til marxismen, stammer fra frygten for, at arbejderklassen og andre udnyttede og undertrykte sektorer vil tage dens filosofiske opfattelser til sig, assimilere dem og gøre dem til “materiel kraft” – som Marx selv udtrykte det – for at opnå deres frigørelse.

Det er Karl Marx’ og Friedrich Engels’ historiske og revolutionære fortjeneste at have grundlagt den videnskabelige socialisme som resultat af en dybtgående og multilateral undersøgelse af samfundets historiske udvikling indtil da og som svar på verdensproletariatets store ønske om at få en videnskabelig teori til at lede og støtte arbejderklassens historiske projekt om at gøre en ende på alle former for udnyttelse og undertrykkelse, der eksisterer blandt mennesker, under udøvelse af deres egen klasses magt.

Før Marx og Engels havde de utopiske socialister overvejet det presserende behov for at leve i et samfund, der kunne tilfredsstille arbejdernes behov, men deres begrænsninger i den videnskabelige forståelse af samfundets udvikling og deres politiske naivitet med hensyn til fuldt ud at forstå dimensionerne af klasseforhold og modsætninger i samfundet førte til, at de forestillede sig et urealistisk samfund. Urealistisk, ikke fordi der ikke er behov for at opnå det, men på grund af de midler, der foreslås for at opnå det. Lenin påpegede, at “…den primitive socialisme var en utopisk socialisme. Den kritiserede det kapitalistiske samfund, fordømte det, forbandede det, drømte om dets ødelæggelse, forestillede sig et overlegent regime og forsøgte at overbevise de rige om udbytningens umoralskhed”.

Karl Marx og Friedrich Engels kunne ved at analysere og systematisere de teorier om social tænkning, der opstod mellem det 18. og 19. århundrede, ved at fremlægge opdagelsen af principperne og lovene for den sociale udvikling og den materialistiske opfattelse af historien, give det arbejdende folk teorien om den videnskabelige socialisme som en revolutionær vej ud af de elendige eksistensbetingelser, de levede under kapitalismen.

Opfattelsen af den videnskabelige socialisme kræver, som Marx hævdede, at dens grundlag behandles som videnskab og ikke udelukkende som et økonomisk krav for at tilfredsstille arbejdernes forbigående behov og interesser, men at den fører til magtovertagelse med henblik på at indføre socialismen som en konsekvens af ubønhørlig forandring og revolutionær omdannelse, af klassekampen og af menneskehedens fremskridt, når arbejderklassen har ødelagt den kapitalistiske udbytningsmaskine, den undertrykkende stat, og når socialiseringen af produktionsmidlerne under kontrol og ledelse af den nye stat, proletariatets diktatur, finder sted.

I verden er der ikke kun dem, der hader og åbenlyst bekæmper marxismen, der er også dem, der misfortolker og angriber den ved at forfalske den videnskabelige socialismes principper. Sidstnævnte tjener også det internationale borgerskabs og imperialismens interesser, selv om de giver udtryk for pseudorevolutionær diskurs.

Hvis vi vender tilbage til Lenins tekst, finder vi følgende sætning, som passer perfekt til det, vi har påpeget: “Mennesker har altid i politik været tåbelige ofre for andres og deres egne bedrag og vil forblive det, så længe de ikke lærer at opdage, at bag alle moralske, religiøse, politiske og sociale fraser, erklæringer og løfter ligger den ene eller den anden klasses interesser. De, der går ind for reformer og forbedringer, vil altid blive latterliggjort af de gamle forsvarer, så længe de ikke forstår, at enhver gammel institution, hvor barbarisk og rådden den end måtte forekomme, opretholdes af visse herskende klassers styrke. Og for at overvinde disse klassers modstand er der kun én vej: at finde de kræfter i samfundet omkring os, som kan – og som på grund af deres sociale situation er nødt til at udgøre den kraft, der kan feje det gamle væk og skabe det nye, og at uddanne og organisere disse kræfter til kampen.

Hvis vi ønsker at opnå arbejderklassens og folkets frigørelse, hvilket er vores mål, er det uundværligt at studere marxismen-leninismens grundprincipper, at læse og forstå det, som Marx, Engels, Lenin og Stalin har efterladt som arv til den internationale arbejderklasse.

Oversat fra En Marcha d. 28. 3.2023

Ecuadors kommunistiske parti marxist-leninister, PCMLE

5 lørdage i april ’23 bringer vi artikler af Marx, Engels, Lenin og Stalin, find de andre artikler under tag’et her

Læs også

Den revolutionære Karl Marx

Det kommunistiske manifest