Politikerne skærer ned og ruster op, tager fra os der arbejder og giver til eliten

Kære kammerater,

Tiderne skifter… Det kan mærkes overalt. Illusionen om at “her går det godt” kan ikke længere opretholdes, da krig, klimakatastrofer og fattigdom raser overalt. Selv i det lille kære Danmark, forværres situationen dag for dag, og vi ser reaktionen på krisen i form af oprustning, rabiat fremmedhad, privatiseringer og nedskæringer af velfærden.

Jeg er her dog i dag for at tale om ungdommen. Selv er jeg blot 19 år gammel, men bor for mig selv i almen bebyggelse. For at kunne understøtte mit ellers ydmyge forbrug, må jeg tage nattevagter på McDonald’s, hvor jeg arbejder. Jeg skal nemlig bruge dagen på at studere, så jeg kan have fremtidsudsigter om en løn til at leve af, og SU nok til lejen. En SU som de innovative politikere går og skærer i, samt taler om at omlægge til lån. Forrykt! Jeg kommer faktisk selv fra en familie plaget af gæld til det offentlige, sågar også det private for den sags skyld, fordi man ikke kan overleve som ung studerende, selv med arbejde.

Og jeg er langt fra den eneste. Faktisk har jeg været en af de heldige, og jeg ved der findes mange unge mennesker derude, der har det rigtigt hårdt under krisen. Selv er jeg begyndt at hive alle mine stik ud om natten, for at undgå en massiv elregning. Jeg lever på frysepizza med udskårne kyllingepølser. Aftensmad for 15 kr., morgenmad for 5,-, sådan går jeg ellers og tæller. Derfor kan det undre mig nok så meget at samtlige politiske partier kunne lægge deres forskelle til side, og investere 18 milliarder ekstra til oprustning om året. Det forekommer mig faktisk absurd.

Vi unge bliver fortalt at vi skal engagere os i samfundet, for at skabe en bedre verden. Så langt så godt, men når dette engagement foregår uden for de bundrådne politiske strukturer, så som de modige klimademonstrationer, så bliver vi anholdt og chikaneret.

Modstanden til krisen må ikke gå ud over det glansbillede som magthaverne har af en svækket opposition.

I en ung alder mistede jeg tiltroen til politikernes valgflæsk og tomme løfter. Jeg blev af mine bedsteforældre fortalt hvordan et enstemmigt folketing kunne stemme for krig i Libyen, og bagefter vidnede jeg hvordan selvsamme politikere skreg som stukne grise da flygtningestrømmene kom som reaktion. Selv de “røde” og “grønne” partier som stolt fremfører sig som opposition til status quo, har ageret som underdanige tjenere for en korrumperet regering. Politikerne skærer ned og ruster op, tager fra os der arbejder og giver til eliten. Hold nu kæft hvor er jeg træt.

Som ung i Danmark løber man hovedet mod en mur. Når man er under 18, kan man få et ungdomsjob til halvdelen af lønnen, for samme mængde arbejde. Når man så kan fejre indtrædelsen i de voksnes rækker, kan man glæde sig over at betale skat til nye F16 fly, hjælpepakker til industrien og mange andre frynsegoder for den magthavende elite. Hurra for det! Det Danmark som vi skulle være så taknemmelig for at bo i, hvor der ingen hjemløse på gaden er, hvor der ikke forekommer socialt udsatte der chikaneres af staten, hvor arbejderklassen ikke behøver tage smertestillende medicin og lykkepiller for at klare sig igennem dagen, hvor unge har levevilkår nok til en værdig studietid og hvor de ældre kan gå på pension før de dejser om af en arbejdsskade. Det Danmark, er en illusion. En illusion som bla. ungdommen har til opgave at knuse.

Så til sidst vil jeg sige, til andre unge derude: det er ligemeget om du sætter et kryds på en seddel eller ej, politikerne skal nok finde en måde at føre fremmedfjendsk nedskæringspolitik på. I stedet vil jeg opfordrer jer til at kæmpe for forandring, og gøre modstand mod systemet, ved at organisere sig uden om det. Det er nemlig historisk bevist til at være den eneste måde at opnå forandring på.

Tak!

Se reportagen
TALERSTOL MOD KRISE, KRIG OG MANIPULATION – reportage fra Slotspladsen 4.10.22