Storstrejker og protester i Belgien og Storbritannien mod dyrtid og angreb – lønnen skal op nu!

I Belgien gik luftfarts-, post- havne- og transportarbejdere m.fl. mandag i strejke, mens Bruxelles gader blev fyldt af op mod 80.000 mennesker i protest mod dyrere levevilkår og alt for lav løn. I Storbritannien strejker jernbanearbejderne over flere dage i denne uge imod et diktat, der betyder længere arbejdstid til lavere løn og for lønstigninger der kompenserer inflationen. Her hjemme er der varslet strejke fra piloter i SAS og det samme gælder for kabinepersonalet i Ryanair i en række lande.

Der kommer stærke reaktioner på krigsøkonomien fra store grupper af arbejdere i Europa nu. Regeringerne poster pengene i våben til Ukraine, EU- og NATO-oprustning i alle de europæiske lande, mens regningen for dette og for den økonomiske blokade af Rusland sendes videre til den brede befolkning. Men flere steder bliver der nu sagt stop. Der har været omfattende strejker i Tyrkiet, i Spanien og Italien.

Alting stiger – undtagen lønnen

Inflationen i Belgien, og dermed prisstigninger på de mest basale varer er nu på 9%, kun en smule højere end i Danmark. ”Alt stiger – undtagen lønnen…Livet bliver dyrere og dyrere. Priserne på gas, elektricitet, fyringsolie, benzin, diesel, men også brød, kaffe, pasta…alt stiger for hurtigt…undtagen lønningerne!”, udtaler de strejkende.

Som en kommentar ved en tidligere landsdækkende strejke udtalte premierminister De Croo d. 31. maj: “Inflationen er noget vi alle må leve med” og arbejdsgivernes organisation udtalte, at højere løn til de offentligt ansatte ville ”spænde ben for landets økonomiske vækst”. (citat The Brussels Times).

“Stop krigen” lød det også fra demonstranterne – “Brug pengene på løn, ikke våben”.

Storbritannien: Største jernbanestrejke i 30 år

Tirsdag, torsdag og lørdag strejker titusindvis af britiske jernbanearbejdere.

Her er der rejst et lønkrav på minimum 7% til at modgå de stigende leveomkostninger. Arbejdsgiverne kræver derimod fastfryse lønnen, og kræver samtidig at de ansatte skal acceptere fyringer og forringede pensioner og arbejdsforhold.

Herhjemme giver det heller ikke mening at vente på ’næste overenskomstforhandling’ – alle ved, at her vil arbejdsgivere, stat og fagtop i fællesskab sikre en ’ansvarlig politik og minusoverenskomst’, så det bliver arbejderne, pensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne og de syge der betaler regningen når økonomien sættes i krigsgear.

Det bliver nødvendigt at sprænge disse fastsatte rammer og kræve kompensation nu med højere løn og højere sociale ydelser – og at sige stop for krigspolitikken, der sætter oprustning og krigsophidselse over levevilkårene for flertallet.