Historien om hvordan monopolerne skabte EU-staten

Kapitalens Europa. Bogomtale af Franz Krejbjerg

Kenneth Haar har udgivet en spændende og let læst gennemgang af EU’s udvikling af det indre marked, fra 1985 til i dag. Bogen har fokus på hvordan direktører fra industrimonopoler og storkapitalen, har påvirket og formuleret den lovgivning der dikteres fra EU. Den giver et indblik i hvordan EU i praksis fungerer som et redskab for finans- og industrikapitalen. Bogen er ikke uden mangler og svagheder, til gengæld sammenfatter den et væsentligt kapitel i historien og giver et langt mere sandfærdigt billede af “demokratiets højborg” end jubel-EU-politikernes eventyr. Bogen trækker en flig af forhænget til side, og har masser af konkrete eksempler og et rigt noteregister til videre læsning. Den kan godt anbefales.

Udtryk som “EU-samarbejdet”, forstået som samarbejdet mellem nationalstater, er en underdrivelse af, hvor langt integrationen er nået. EU har med tiden fået en meget stærk overnational dimension. Det kunne være argument for at kalde EU for en ‘kvasi-stat’ – eller en ‘statsdannelse’, en ufærdig stat. Skriver Kenneth Haar i sin indledning.

Han analyserer sig frem til at kalde EU for en konkurrencestat, om end en ufærdig konkurrencestat. For på næsten alle områder der er vigtige for en kapitalistisk konkurrencestat, fastlægges lovgivningen i EU. Den eneste undtagelse er social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvor EU’s kompetence formelt er begrænset, men hvor EU er godt i gang med at udbygge sin rolle. Der er mange måder, hvorpå EU kan søge at indfri de ambitioner uden at tage den formelle magt i juridisk forstand.

I bogen definerer Kenneth Haar seks temaer, der hver især stiller skarpt på EU-konkurrencestatens opgaver – en liste, der ikke er udtømmende, men som efter forfatterens mening samlet set rammer hoveddynamikken i udviklingen af EU-projektet – og som derfor også danner rammen for hans bog.

Bogens temaer opridses som:

  1. Skabelsen af et integreret, indre marked
    En første forudsætning for konkurrenceevnen er et stort marked ‘internt’ i EU, nemlig Det Indre Marked. Et marked, som skridt for skridt er blevet udbygget. Flere og flere sektorer er blevet enten harmoniseret eller underlagt en eller anden form for regelsæt, der fremmer varernes, tjenesteydelsernes, kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed.
    Den konkrete udmøntning af Det Indre Marked har vist, at der konstant opstår modsætninger mellem et dybere og mere integreret marked og så hensynet til offentligheden eller almene interesser – for eksempel folkesundheden, sociale forhold eller miljøet. Dette ikke mindst fordi Kommissionen har stillet sig i spidsen for en deregulerings-dagsorden, som allerede kunne anes i hvidbogen fra 1993. “De stater,” skrev Kommissionen dengang, “som har taget føringen med deregulering, har de hurtigst voksende markeder og de laveste forbrugerpriser.”
  2. Kapitalmarkederne
    Den sidste opgave er skabelsen af liberaliserede kapitalmarkeder, som er en del af Det Indre Marked, men som også er et felt, der fortjener et særligt fokus. I hvidbogen skriver Kommissionen, at frie kapitalbevægelser skal skabe grobund for “liberalisering af fællesskabets marked for finansielle tjenesteydelser”.
    Liberalisering af finansmarkederne i EU fandt sit momentum i pres fra den britiske regering og fra finanssektoren. Og så fandt den sin energi i en målrettet Kommission, der med opbakning fra EU-landenes regeringer søsatte et liberaliseringsprojekt 1999.
  3. Makroøkonomisk stabilitet
    Tanken med den fælles mønt var at skabe stabilitet. Indførelsen af euroen førte til afslutningen af en periode, hvor flere EU-lande devaluerede deres valuta for at kompensere for underskud på handelsbalancen. Det skulle vise sig at være en stakket frist. I praksis sikrede euroen langt fra til den stabilitet, arkitekterne bag den havde håbet på. Stabiliseringen af den fælles mønt blev EU’s største nutidige udfordring.
  4. Skabelsen af en styrkeposition på verdensmarkedet
    Spillerum for europæiske virksomheder på globalt plan handler ikke bare om at få sænket toldsatserne. I globaliseringens tidsalder er der mange andre lag gemt i handelspolitikken, for eksempel at sikre at de globale værdikæder fungerer til fordel for europæiske virksomheder, så de ubesværet kan flytte deres produktion ud, importere halvfabrikata og råvarer og så videre. En anden udfordring består i at skabe globale standarder, der fungerer til virksomhedernes fordel. På det felt og andre er handelspolitikken for længst blevet noget, der også indvirker på, hvordan Det Indre Marked fungerer, og også her er der rigeligt med modsætninger mellem offentlighedens interesse og den transnationale kapitals interesser.
  5. Skabelsen af de bedste vækstbetingelser for store, højteknologiske virksomheder
    I globaliseringen gælder det om at være på forkant internationalt ved at stimulere fremvæksten af højteknologiske, private virksomheder. Skabelsen af “europæiske flagskibe” bliver derfor en parole, der kommer til at drive EU’s politik fremad.
    Perspektivet i EU er ikke at yde statsstøtte til virksomhederne eller at operere med høje toldsatser for at beskytte dem mod konkurrence. Et stort, dybt integreret indre marked, en lempelig konkurrencepolitik som ikke skrider hårdt ind mod markedsdominans, støtte til forskning og udvikling i strategiske sektorer samt skrappe regler for intellektuel ejendomsret er alle komponenter, der skal sikre de bedste betingelser for europæisk transnational kapital. Disse komponenter analyseres gennem kampen om COVID-vaccinerne og EU’s konfliktfyldte forhold til de store amerikanske tech-virksomheder.
  6. Tilvejebringelsen af fleksibel arbejdskraft
    Adgangen til fleksibel arbejdskraft står højt på prioriteringslisten hos industrien. Et felt, der umiddelbart er besværet af EU’s begrænsede kompetence på arbejdsmarkedsområdet. Men hvor der er en vilje, er der en vej. Gennem årene er det nemlig lykkes for EU at erobre kompetencen til at gribe dybt ind i forholdene på arbejdsmarkedet, og det er gået hårdt for sig. Perspektivet for et ‘socialt Europa’ ser noget amputeret ud, selv i en tid hvor et nyt projekt har set dagens lys, nemlig den såkaldt sociale søjle.

Alle disse temaer, som tilsammen kan give et omfattende billede af EU i rollen som konkurrencestat, har tråde tilbage til en rapport kaldet Europe 1990 An agenda for action, udgivet i 1985 af europæisk storindustri i foreningen European Roundtable for Industry (ERT). EU-kommissionen udgav senere den selvsamme tekst som sin egen hvidbog. Det, og de omstændigheder, den blev til under, udgør på den måde et betydeligt kapitel i EU’s historie, selvom den med årene er blevet erstattet af nye strategiske planer.

Midt 1980-erne markerer perioden hvor repræsentanter for den transnationale kapital for alvor overtager fra mere lokal orienteret industri. Det skifte i fokus får en stor politisk betydning i udviklingen af EU’s store planer. Det tætte forhold til industrien er et kendetegn ved EU, sommetider med ERT som dialog partner, sommetider med specifikke brancher eller med den magtfulde europæiske arbejdsgiversammenslutning, BusinessEurope.

Realiseringen af hvidbogen blev begyndelsen på en længere proces, der endte med det ønskede resultat for den mest magtfulde gruppe af industrifyrster i EU’s historie: Udråbelsen af konkurrenceevnen som det primære mål med EU overhovedet. Konkludere Kenneth Haar.

Bogen er ikke den første om dette tema, og er ikke uden mangler og svagheder, f.eks. mangler den militærindustrielle lobby, fagtoppens rådne rolle, konsekvenserne af udbytningen af arbejdskraften og spørgsmålet om hvorfor det ikke kan lade sig gøre at reformere unionen. Til gengæld sammenfatter bogen et væsentligt kapitel i EU’s historie og giver et langt mere sandfærdigt billede af “demokratiets højborg” end jubel-EU-politikernes fortælling. Bogen trækker en flig af forhænget til side, og har masser af konkrete eksempler og et rigt noteregister til videre læsning. Den kan godt anbefales.

Kapitalens Europa
Af Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory
Pris: 175 kr. ekskl. forsendelsesomkostninger.
Udgivelsesdato: April 2022.
Udgivet af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater