Traktatændringer på udenrigs- og forsvarspolitikken i EU er på vej: Flertalsafgørelser

I Bruxelles, i EU hersker ingen tvivl: Den fælles udenrigs og forsvarspolitik skal gøres overnational så hurtigt som muligt. Det mål fik ekstra vind i sejlene med konferencen for fremtidens EU, der sluttede mandag. OG – de danske EU-politikere er med hele vejen. Bare ikke lige nu her før en folkeafstemning! For politikerne vil sælge deres gamle mor for at få et ja og tør ikke sige sandheden, det kunne jo udløse et NEJ til den militære union og til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

I EU-parlamentet den 9. maj kunne man høre Macron og Ursula von der Leyen tale varmt for planerne og sigtet om et nyt konvent for afslutningen af et års konference om Fremtidens EU. De nordiske politikere sammen med tidligere østlande kom med en separat udtalelse indeholdende den sædvanlige udenomssnak: ”Selv om vi ikke udelukker nogen muligheder på nuværende tidspunkt, støtter vi ikke uovervejede og for tidlige forsøg på at indlede en proces hen imod traktatændringer.”

Sagen er at EU konstant kræver mere magt og flere penge, og derfor er det ikke overraskende at de nu også kræver kvalificeret flertal på udenrigs- og forsvarspolitikken. EU-hæren er allerede startet i det små med 1500 mand, og skal snart forøge sin styrke til 5000, og det er blot begyndelsen. Det er langt fra første gang, at den type forslag er boblet frem. Det eneste nye er, at man har kastet lidt mere demokratisk fernis på ambitionerne. Nu er det en del af de forslag, der var resultaterne fra en konference kaldet ”Fremtiden EU” der blev fremlagt forleden i Strasbourg i EU-parlamentet.

I parentes bemærket så rejser EU-parlamentet fortsat frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg flere gange årligt med alle deres ansatte. Men Macron kalder naturligvis konsekvent Strasbourg for ”borgernes hovedstad”.

Tilbage til fremtiden. For at sikre indførelse af kvalificeret flertal på udenrigs- og forsvarspolitikken, og på enkelte centrale økonomiske områder som gæld og skatter, er der behov for traktatændringer, udtalte både EU-parlamentet, formandslandet Frankrig og kommissionen. Det er nødvendigt for at være effektive, også når der ikke står en krig eller en pandemi og banker på døren, fortalte Macron. Han vil derfor  som formand for det roterende formandskab på rådets topmøde i juni fremlægge et forslag om, at starte den proces, der skal indkalde et konvent, som skal ændre traktaten og sikre et “effektivt forenet Europa”.

Hvor hurtigt det går, er der ingen der ved, men det er heller ikke det centrale. EU er allerede dybt engageret i krige, både direkte gennem militære missioner, og indirekte gennem økonomisk støtte via EU’s Fredsfacilitet, der er det nye finansielle instrument, der blev vedtaget i 2021 og som Danmark i dag står udenfor. Det er via denne ”freds”pulje på 37,5 mia. dkk, at EU sender penge til krigen i Ukraine og i øjeblikket også støtter militæret i den Central Afrikanske Republik, Bosnien-Hercegovina, Somalia, Mali, Libyen og Mozambique.

Den politiske elite forsøger sig konstant med et tredobbelt svindelnummer for at lokke EU landenes befolkninger med på unionsideen. Det ene bedrag er påstanden om, at mere EU er løsningen på alle kapitalismens ulykker, som EU skærper mens de skjuler, at det er monopolkapitalen, der er de egentlige magthavere i EU. Den næste løgn er, når EU siger de bare gerne vil være mere effektive, men glemmer at sige, at mere magt til EU er på bekostning af befolkninger og medlemslande. Den sidste løgn er “limpind og salamimetoden”, hvor EU konstant sætter gang i projekter, som de ved kommer til at drage andre ting med sig.

Disse bedrag løber gennem alle forslagene fra og hele konferencen om EUs fremtid. Se note nederst under artiklen.

Når magten først er overdraget til EU er det for sent. Derfor stem NEJ til EU-militæret den 1. juni.

Note

Forslag 21 og 23 fra Konferencen om Europas fremtid 49 forslag (find det her):
Forslag 21: Beslutningstagning og samhørighed i Unionen

Det foreslåes, at EU forbedrer sin kapacitet til at træffe hurtige og effektive beslutninger, navnlig inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), idet det taler med én stemme og fungerer som en ægte global aktør, der spiller en positiv rolle i verden og gør en forskel i reaktionen på enhver krise, navnlig ved at:

Foranstaltninger:

1. Ændre praksis, således at alle spørgsmål, der træffes afgørelse om ved enstemmighed, særligt inden for FUSP, som standard bliver afgjort ved kvalificeret flertal
2. Basere samarbejdet om sikkerheds- og forsvarspolitik på det nyligt godkendte strategiske kompas og gøre brug af den europæiske fredsfacilitet
3. Styrke den højtstående repræsentants rolle for at sikre, at EU taler med én stemme.
4. Nå til enighed om en stærk vision og en fælles strategi til at konsolidere EU’s enhed og kapacitet til at træffe beslutninger for at forberede EU på en yderligere udvidelse
5. ratificere nyligt indgåede handelsaftaler hurtigere, uden at udelukke en grundig undersøgelse og drøftelse.

Forslag 23: EU som en stærk aktør på verdensscenen inden for fred og sikkerhed

Det foreslåes, at EU fortsætter med at handle for at fremme dialog og garantere fred og en regelbaseret international orden, idet det styrker multilateralismen og bygger videre på EU’s mangeårige fredsinitiativer, som bidrog til, at det fik Nobelprisen i 2012, samtidig med at EU’s fælles sikkerhed styrkes gennem:

Foranstaltninger:

1. Dets fælles væbnede styrker, der skal anvendes til selvforsvarsformål og til at forebygge enhver form for aggressiv militær aktion, med kapacitet til at yde støtte i krisetider, herunder ved naturkatastrofer. Uden for de europæiske grænser kan disse styrker udsendes under særlige omstændigheder og fortrinsvis inden for rammerne af et retligt mandat fra FN’s Sikkerhedsråd og dermed i overensstemmelse med folkeretten og uden at konkurrere med eller overlappe med NATO og med respekt for forskellige nationale forbindelser med NATO samt efter en vurdering af EU’s forbindelser med NATO i forbindelse med debatten om EU’s strategiske autonomi
2. En førende rolle i opbygningen af den globale sikkerhedsorden efter krigen i Ukraine, der bygger på EU’s nyligt vedtagne strategiske kompas
3. Beskyttelse af EU’s strategiske forskning og dets kapacitet i prioriterede sektorer såsom rumsektoren, cybersikkerhed, sundhedssektoren og miljøet
4. En styrkelse af de operationelle kapabiliteter, der er nødvendige for at sikre effektiviteten af bestemmelsen om gensidig bistand i artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union, og yde passende EU-beskyttelse til enhver medlemsstat, der er under angreb fra et tredjeland
5. Overveje, hvordan man kan bekæmpe desinformation og propaganda på en objektiv og faktuel måde.

Læs også

Vi skal ikke have mere af monopolernes EU eller dens imperialistiske hær