Flextrafik har systematisk omgået overenskomster og taxilovgivning

I denne uges podcast fra Oktober Radio taler vi bl.a. om skandalen om misbrug af chauffører i det offentlige selskab Flextrafik. Flere hundrede chauffører er ”arme og ben-virksomheder” på kontrakt som underentreprenører, og de kan berette om 12 timers arbejdsdage, og et restriktivt bødesystem. Vi når også at tale om en ny bog der samler IC4 skandalen op, og til sidst kommer udsendelsen ind på imperialisternes sabelraslen i Ukraine.

De sidste fire år er antallet af kontraktansatte enmandsfirmaer der kører taxi for flextrafik eksploderet. En opgørelse, som trafikselskaberne bag Flextrafik har udarbejdet på Politikens foranledning viser, at antal vognmænd i perioden voksede fra 171 til 947. Den store stigning falder sammen med at Folketinget vedtog en ny taxilovgivning, der netop skulle sikre ordnede overenskomstforhold for ansatte i branchen. Den lov har bare et stort hul – skabt af EU – hvis chauffører ikke er ansat, men i stedet formeldt er hyret som et privat (enmands)firma, så kan reglerne om overenskomster bøjes.

Den store stigning i antal enkeltmandsfirmaer der kører for Flextrafik falder altså sammen med, at der kom lovkrav om overenskomster og ordnede forhold på flex-chaufførernes løn- og arbejdsvilkår. I stedet for at efterkomme loven har det offentlige systematisk undergravet den. Bestemmelsen i taxiloven om at følge overenskomsterne vil fra 1. juli 2022 blive udvidet en smule, men vil ikke lukke ned for svindel.

Chaufførerne kan berette om 12 timers arbejdsdage og et restriktivt bødesystem, men da de som kontraktansatte har meget lille jobsikkerhed, står de stort set uden rettigheder, hvis de råber op.

Sagen viser at man ikke kan sætte sin lid til lovgivning på overenskomstområdet. Det eneste, der nytter, er organiseret kamp mod arbejdsgiverne – i dette tilfælde politikerne, uanset hvor langt væk de gemmer sig bag deres selskabskonstruktioner og EU lovgivning.

Link: Mistænker Flextrafik for brug af falske selvstændige

Skandalen om IC4

En ny bog har samlet 20 års materiale om IC4 skandalen, sagen om de italienske tog der kostede 5 mia. kroner, men ikke kunne køre. Forfatteren René Flamsholt Christensen, har ikke fundet ud af årsagen til det gigantiske fejlkøb, men stiller spørgsmålet om toppen i DSB er korrupte og fik penge under bordet; eller om der er nogle i DSB eller i trafikministeriet, der bevidst har forsøgt at sabotere den offentlige trafik på jernbanerne; eller man bare ikke havde evnerne til at få stoppet ulykken og annullerer kontrakten mens tid var.

”En del af ansvaret var DSB’s, men at for eksempel trafikministre gennemsnitlig kun ’holder’ i 19 måneder er næppe heller befordrende”, skriver Flamsholt Christensen, og fortsætter: ”En behørigt gennemført evaluering af redelighedens talrige fejldispositioner og dens forgreninger ind i den politiske proces ville være et passende udgangspunkt for at identificere den bedste løsning.”

Vi kan godt anbefale bogen og kan med sindsro konkludere at fejlkøbet skyldes, at Folketinget ikke gennemførte en elektrificering, men satsede på en billig kortsigtet løsning, og man fik, hvad man betalte for.

IC4 – et studie i en skandale

Konflikten mellem USA og Rusland omkring Ukraine

Til sidst i udsendelsen taler vi om den skærpede situation i Ukraine. Den danske regering har optrådt som USA´s mere end villige medhjælp i konfliktzonen, og har støttet den amerikanske konfrontationslinje, der opfordre til krig mod Rusland.

Som Lenin forklarede om imperialismens periode: da hele jorden er opdelt, vil den ene stormagt kun kunne udvide sin interessesfære ved at tage områder fra en anden stormagt. Imperialismen er derfor garanti for krige.

Ukraine har rigtig mange århundreder tilbage været skiftevis knyttet til forskellige europæiske stormagter og unioner. På et tidspunkt i attenhundredetallet blev Ukraine en del af zarens storrige, først med revolutionen i 1917 fik alle de mindre republikker og folkeslag deres selvstændighed tilbage.

Spørgsmålet om Ukraine blev også grundigt behandlet af Lenin, og han var meget klar om, at det var op til folket i Ukraine at bestemme om landet skulle være en del af Rusland. Det vigtige var, at arbejderklassen ikke lader sig lede af det nationalistiske borgerskab, men kæmpede for arbejderklassens internationale sammenhold og fik vundet borgerkrigen mod de kontrarevolutionære styrker.

Hverken det amerikanske eller russiske borgerskab har tænkt sig at blive kanonføde dernede i skyttegravene i den Ukrainske borgerkrig, Men de er mere end villige til hver at støtte deres fløj i det nationalistiske ukrainske borgerskab, og derned gør de arbejdere og befolkningerne til ofre for de krige, som de imperialistiske magter puster op imod hinanden.

Oktober Radio

Link til udsendelsen: Stol ikke på borgerskabet – 22. januar 2022


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne