Tyrkiet i en dyb økonomisk krise – inflation, prisstigninger og stigende modstand

Klassemodsætningerne mellem arbejde og kapital, og mellem rig og fattig i Tyrkiet, bliver mere og mere akutte. Ekstreme prisstigninger og inflation vanskeliggør dagligdagen for arbejdere, unge, små virksomheder og andre lag i befolkningen. Arbejdernes lønninger, især mindstelønnen, er ikke længere noget værd og har længe ligget under sultegrænsen. På den anden side organiseres modstanden, arbejderne og andre dele af befolkningen protesterer næsten dagligt på gaderne i forskellige byer i Tyrkiet.

Foto: Evrensel

Tyrkiet i en dyb økonomisk krise – inflation, prisstigninger og stigende modstand

Foto: Evrensel

Det rådne system, der er baseret på udbytning af arbejderklassen, giver størstedelen af befolkningen uudholdelige arbejds- og levevilkår. Erdoğans AKP-regering har gennem en årrække ført en neoliberal linje, med frasalg af statsejede virksomheder, privatiseringer og udliciteringer og ødelæggelsen af eget landbrug. De står med ansvaret for dagens katastrofale situation.

Samtidig er kursen på den tyrkiske lira rekordlav, og den seneste måned har den tyrkiske centralbank været tvunget til at gribe ind på valutamarkedet tre gange. I år har den tyrkiske lira mistet næsten 50 procent af sin værdi i forhold til dollaren. I Tyrkiet tales der om næsten 50 procent inflation. Priserne på f.eks. mad, elektricitet, varmeudgifter, husleje stiger hurtigt. Derfor var der først lokale protester organiseret af initiativer rettet mod prisstigningerne. I enkelte byer blev protester erklæret ulovlige og demonstranter blev arresteret. Det stoppede dog langt fra alle.

Fattigdom, mindsteløn og arbejderklassens oprør

Overskuddet i de 500 største industrivirksomheder i Tyrkiet voksede i gennemsnit med 15,3 procent i 2020, i skarp modsætning til lønningerne. Ifølge en rapport fra Sammenslutningen af Progressive Fagforeninger (DISK), er fattigdomsgrænsen 10.000 lira. Mindstelønnen i år var 2825 lira. Sultegrænsen er lige under 3000 lira. I Tyrkiet arbejder 80 procent af de ansatte nu med den lovbestemte mindsteløn, i andre lande er antallet af ansatte, der modtager en mindsteløn, 10 procent. På grund af de igangværende mindstelønsforhandlinger og prisstigninger har fagforeningerne reageret med en række strejker, virksomhedsaktioner og demonstrationer.

Der er planlagt yderligere protester. Også læger og sundhedspersonale har hver især holdt en separat strejkedag og krævet nye ekstraordinære lønreguleringer. I mellemtiden har regeringen hævet mindstelønnen til 4250 lira, men det svarer kun til $ 271, mod mindstelønnen på $ 383 i begyndelsen af dette år. Derfor er der stadig stor modstand, og de progressive kræfter har erklæret disse beskedne indrømmelser er helt utilstrækkelige.

Kampen mod elendighedens mindsteløn er kun lige begyndt, og kun forenede kan arbejderklassen sejre. Klassekampen i Tyrkiet intensiveres, mens protesterne fortsætter, og de progressive kræfter forener sig om fælles krav.

Oversat fra Arbeit Zukunft: Türkei in einer tiefen Wirtschaftskrise – Inflation, Preissteigerungen und der wachsende Widerstand!

Læs daglige nyheder fra Tyrkiet:
Evrensel
EMEP’s engelsksprogede netavis.
EMEP er, som APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML

Sammenslutningen af Progressive fagforeninger (DISK)


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater