Klassekampen for børns plads i samfundet starter fra det er spæd

En ny undersøgelse fra Rockwool Fonden påviser på ny, at ufaglærte forældre har større risiko for at få børn med lav fødselsvægt og behov for hospitalsindlæggelse. Der er flere indikatorer, der viser, at der er store sociale forskelle i børns sundhed fra fødsel til ungdom afhængig af forældrenes uddannelse og indkomst. Den nye undersøgelse bekræfter billedet af, at miljøpåvirkninger på arbejdspladsen og økonomiske muligheder har direkte konsekvens for hele familiens sundhed. Det er kort sagt familiens klasseforhold, der sætter rammen for unge mennesker muligheder i livet.

Rockwool Fonden har set på en bred vifte af sundhedsmål og konkluderer, at uligheden gør sig gældende gennem hele barndommen på rigtigt mange nedslagspunkter. I sig selv er det ikke forældrenes egen uddannelse, der afspejler sig i børnenes sundhed, men en kombination af en række bagvedliggende årsager, der samlet set kan forklares som det arbejdsmiljø og den kreds, man selv er vokset ud af.

Opvæksten betyder meget for om hvilken uddannelse man får – eller om man i det hele taget får en uddannelse. Rigtig mange unge, der ikke kommer igennem folkeskolen har en baggrund med både sygdom i familien, sociale problemer og dårligt uddannede forældre.

Især fire forhold gør sig gældende: Helbredsproblemer, en dårlig skole, store sociale udfordringer og en svag hjemmebaggrund.

En gennemgang af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nyeste tal for unge, der står udenfor uddannelses systemet, viser at 13 ud af 14, der ikke har en ungdomsuddannelse som 25-årig, har haft én eller flere af de fire udfordringer.

Ser man på dem, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er tallet kun 9 ud af 14.

Den vigtigste årsag eller vigtigste forhold for manglende uddannelse er ifølge analysen nedskæringer i folkeskolen. Mindre end halvdelen uden en ungdomsuddannelse har bestået dansk og matematik i 9. klasse.

Men det er ikke kun den unges egen folkeskolegang, der spiller ind. Forældrenes uddannelse eller manglende har også betydning. Børn med forældre uden uddannelse efter folkeskolen har dårligere chancer for selv at få en uddannelse end børn med forældre, der har en uddannelse.

Unge, der er vokset op med en enlig forælder eller forældre uden for arbejdsstyrken, har også mindre chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Har man haft enten en børnesag eller været anbragt i løbet af sin barndom, har man 13 procentpoints mindre chance for at få en ungdomsuddannelse. Chancerne for, at man får en uddannelse, er også væsentligt mindre, hvis man har et dårligt mentalt helbred og for eksempel har gået til psykolog.

Men da sundheden netop handler om ulighed. Så bliver børn af de fattigste dele af arbejderklassen reelt udskammet af landets ”kæft trit og retning” statsminister og hendes hold af reaktionære ministre.

Det er som nævnt ikke første gang, at diverse undersøgelser når frem til disse konklusioner. Det er kendt viden. Og man skal ikke forvente at nye undersøgelser og kommissioner når frem til noget som helst brugbart.

Der er brug for massive investeringer i bedre sundhedsvæsen, børneinstitutioner og folkeskoler. Men det kommer ikke uden kamp. Det kan man ligeså godt lære de små poder fra spæd af!

Den kamp som sygeplejerskernes modige NEJ og fortsatte protester og arbejdsnedlæggelser har sat på dagsordenen for at redde de sidste rester af den offentlige sektor inden den helt forbløder skal støttes. Flere og flere grupper af offentlige ansatte har sluttet op. Det er god grund til.

‘Fælles sag på tværs af fag’ lyder parolen på en række demonstrationer den 28. oktober kl. 16 i både Aarhus, Odense og København. Mød op.

København
Odense
Aarhus

Læs mere her: Sygeplejerskernes morgenstrejker og faglige møder fortsætter – og andre grupper bakker op

Kilder

Rockwool Fonden

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater