USA’s samarbejde med Taliban

Hvad ligger der i USA’s samarbejde med Taliban efter USA’s totale militære fiasko og 20 års krig i landet?  Er det et led i at stå mindst mulig svækket i stormagtskonkurrencen imellem USA og Afghanistans naboland Kina?

Af Henning Paaske Jensen, APK

USA påstår, at de og Taliban, der nu er ved magten i Afghanistan, er alliancepartnere i en kamp mod terrorisme – men der er noget der skurrer helt fælt her!

USA’s langvarige kampagne med ’krig mod terror’, der blev indledt og udnyttet, som på signal efter 11. september 2001, der startede med angreb og besættelse af Afghanistan, har aldrig haft kamp mod terror som formål.

Det er en kampagne, der derimod har resulteret i endnu mere terrorisme efter krigene i Afghanistan, Irak, Libyen og Irak med ødelæggelse og drab af millioner af mennesker, og med et USA, der sammen med de mest reaktionære arabiske regimer, som Saudi-Arabien har været aktive sponsorer for islamisk terror.

Med et imperialistisk USA, der har kunnet bruge islamistiske fundamentalister – nogen gange helt åbent, men oftest i det skjulte –  for sidenhen, hvis det tjente deres imperialistiske dagsorden, at føre en form for kamp mod dem.

USA´s kampagne mod terrorisme har før som nu været et bekvemt instrument som led i imperialismens del og hersk politik, der har til formål at åbne op for besættelse og kontrol, hvor det tjener deres imperialistiske dagsorden, og som oftest  lanceres under figenbladet ’sikring af menneskerettigheder og demokrati’.

  1. Det gjorde sig gældende ved invasionen i Afghanistan for 20 år siden under påskud af kamp mod terrorisme, hvor den væsentligste baggrund var at sikre sig amerikansk og vestlig kontrol over Afghanistan og dets ressourcer, som led i inddæmningen af Kina, USA´s imperialistiske hovedkonkurrent på vej op, der truede USA´s globale dominans, og snart ville overgå USA økonomisk. Et Afghanistan med omfattende ressourcer som olie og naturgas samt mange mineraler, herunder lithium, sjældne jordarter, guld og kobber.
  1. Det gør sig gældende i dag med USA´s fredsaftale med Taliban, der skal forsøge at redde hvad der reddes kan af fortsat indflydelse i Afghanistan. Derfor er Doha aftalen fra februar 2020 forbundet med løfter til Taliban om massiv økonomisk støtte til genopbygning af det krigssmadrede land og anerkendelse af Taliban-regimet i Afghanistan. Her drejer det sig stadig for USA om at have maksimal indflydelse for inddæmning af Kina, Afghanistans naboland.
  1. USA og Vesten stod overfor en udsigtsløs krig, der ikke kunne vindes med væbnet magt og med en befolkning der mere og mere ønskede fred. Og vendte sig imod de udenlandske besættelsesmagters handlinger, der har resulteret i krigsødelæggelser, hundredtusinder dræbte, millioner på flugt fra krigen og et land i kaos og opløsning. En udvikling der gav Taliban mulighed for igen at vinde terræn som modstandere af den udenlandske besættelse.
  1. Der er et kynisk rationale i USA’s kursskifte og udtryk for mest mulig Damage Control – Red hvad reddes kan ifht indflydelse og kontrol over Afghanistan med Taliban ved magten. Derfor er der lovet anerkendelse, og derfor er der lovet massiv økonomisk hjælp til genopbygning af det sønderbombede land. Et kursskifte udtrykt i USA´s ”fredsaftale” med Taliban der blev indgået helt tilbage i februar 2020 under Trump og videreført af Bidens aftale, der fastsatte at den sidste amerikanske soldat skulle være ude d. 31. august 2021, som det lige er sket. Et USA der er mere end bevidst om et Kina, der besidder enorme økonomiske muskler og står på spring for at udfylde et tomrum efter USA og Vestens militære afgang.
  2. USA´s frygt for at dets imperialistiske hovedfjende og konkurrent Kina skaludnytte USA´s og NATO’s militære nederlag er ikke ubegrundet. Også Kina har haft travlt med i takt med Taliban igen vandt terræn, at indynde sig hos Taleban med møder i bl.a. Doha og nu senest i slutningen af juli har Kina haft topmøde med Taliban, hvor Kina også lægger op til at anerkende Taleban som den legitime regering i Afghanistan.Kinesiske embedsmænd har også udtalt at Taliban ”vil spille en vigtig rolle i processen med “fredelig genopbygning” af Afghanistan. Her stiller Kina sig til rådighed med økonomiske investeringer og ekspertise. Kina er i forvejen involveret i kobberudvinding i Afghanistan, der udover sin geopolitiske placering har omfattende naturressourcer, som især Kina og USA er meget interesserede i.

Det er et Taliban der åbner bredt op for imperialismens deltagelse i genopbygning af Afghanistan, med lån og investeringer. I forhold til Kina har en top Taliban-repræsentant direkte udtalt, at “Kina er et venligt land, og vi byder det velkommen til genopbygning og udvikling af Afghanistan.”

Meget peger på, at de islamistiske mørkemænd i Taliban forsøger at spille en mindre isolationistisk rolle denne gang, hvor de bredt har inviteret imperialistiske lande med USA og Kina i spidsen til at tage ”del i genopbygningen” med følgende uundgåelig indflydelse og kontrol. Måske indgår for Taliban en vis lempelse i forhold til kvinders rettigheder, som led i bedst mulig at tiltrække vestlig økonomisk støtte og imperialistiske investorer.

For nabolandet Kina, der ikke har været i krig med Taliban og er verdens næststørste økonomi ser mulighederne meget tillokkende ud med Kinas behov for ressourcer som lithium og andre råstoffer, og for Afghanistans placering og mulige indlemmelse i Kinas Silkevejs projekt Belt and Road Initiative. Et imitativ der med lån er med til at baste og binde de involverede økonomisk og skabe afhængighed. For Kina drejer det sig utvivlsomt om at begrænse den amerikanske indflydelse mest muligt overfor USA, som længe har øget sine flådestyrker med øvelser tæt op ad det kinesiske fastland

Konkurrencen og rivaliseringen i forhold til indflydelsen i Afghanistan mellem USA og Kina m. fl. er først lige gået i gang.

Det afghanske folk har været plaget i mange årtier af forskellige stormagters imperialistiske krige og besættelser. Og det ser ud til, at Taliban åbner for, at landet også fremover vil blive en vigtig tumleplads for imperialistisk indflydelse og konkurrence, med de spændinger der følger og risiko for nye borgerkrige.

Overfor det står en fortsat kamp for national selvstændighed og for det afghanske folks selvstændige kamp for social udvikling og demokrati – væk fra Talibans fundamentalistiske middelalderkultur.

Vi må udvise solidaritet og udbygge den internationale solidaritet med den afghanske arbejderklasse, dets folk, ungdom og kvinder for dette mål.

Links
USA´s fredsaftale med Taleban

Læs også

Kapitalismens og imperialismens modsætninger skærpes, arbejderklassens og folkenes kamp forstærkes
Af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Parier og Organisationer, CIPOML
Enhed og Kamp 2019


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater