Grønlands regering siger nej til Danmarks militarisering af Grønland

Et flertal i Folketinget vedtog i februar, at bruge den militære ekstrabevilling på 1,5 mia. kr på yderligere oprustning af Grønland, bestilt af USA og NATO. Men dette sker i modsætning til den nuværende regering. Den siger nej til både grønlandsk værnepligt og de planlagte militære overvågningssystemer.

Arktis Kapacitetspakke er vedtaget i Folketinget – Grønlands regering siger NEJ

”Det er muligt, man har hørt den tidligere regering, som havde det smallest mulige flertal i det grønlandske parlament. Men man har ikke drøftet pakken med den nyvalgte regering. Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland,” siger Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg” til TV 2.

Danske politikeres sædvanlige argument om at overvågningen har civil betydning for fiskere i havsnød osv bliver også tilbagevist. Grønland vil selv stå for at administrere en civil kystovervågning, de ønsker ikke at dansk militær afpatruljerer farvandene. Det gælder også fiskeriinspektioner mm.

Pele Broberg lægger op til at stoppe den militære optrapning, der er i gang i hele Arktis mellem de imperialistiske stormagter. Han siger videre til TV2:

”Her i Arktis har vi ikke tradition for at være våbenførende, medmindre man går helt tilbage til vikingetiden. Grønland er en af medstifterne til Arktisk Råd, og et af hovedområderne er, at man vil sikre, at Arktis ikke er en konfliktzone. Den doktrin følger vi. Derfor er vi ikke interesserede i militært isenkram.”

Kamp for selvstændighed

Bag den nye regering, der er dannet af Inuit Ataqatigit (IA) og partiet Naleraq ligger en voksende kamp for selvstændighed og opgør med dansk imperialisme, og herunder et opgør med, at udenrigspolitikken styres fra Danmark, hvor regeringen meget typisk på arrogant vis har fastholdt beslutninger taget under den tidligere grønlandske Siumut-regering uden overhovedet at konsultere den nyvalgte regering. Det er slet skjulte kolonimanerer fra Danmarks side.

Politikerne snakker meget om ’at blive bedre til at samarbejde respektfuldt med grønlænderne’, men det falder dem ikke naturligt at betragte grønlænderne som ligeværdige, men lugter langt væk at staffage i en tid, hvor dansk overherredømme ikke længere er en given sag.

At rigsfællesskabet med Grønland hele vejen igennem har været en profitgivende forretning for Danmark blev netop bekræftet af journalist Anne Kirstine Hermanns undersøgelse af hvordan den daværende danske regering i tiden efter anden verdenskrig sikrede sig at Grønland ikke opnåede selvstændighed, men kunne fortsætte som skjult koloni ved at blive indlemmet i rigsfællesskabet i 1953. Der var store økonomiske interesser i sælfangst, fiskeri og begyndende minedrift på spil, samtidig med at Danmark gennem Grønland kunne sikre sig en plads som tæt allieret med USA. Som det stadig er højaktuelt i dag, hvor militariseringen af de nordlige områder tager nye højder.

Som NATO-medlem har Danmark trumfet igennem, at militariseringen af Grønland har taget fart. Bl.a. ved omlægning af lufthavne tilpasset militær brug. Det har kostet grønlænderne dyrt. Partiet Siumut, der efter en stort set ubrudt regeringstid på 40 år blev fravalgt af grønlænderne ved det seneste valg havde gennem alle årene sagt ja og amen til de danske imperialistiske interesser og i lufthavnssagen investerede de hvad der svarer til 25% af Grønlands BNP i de to store lufthavnsprojekter.

Projekterne udløste store demonstrationer i flere grønlandske byer. Ligesom også protesterne mod minedrift i Kvanefjeldet har gjort det.

I artiklen ”Et selvstændigt Grønland – kampen om Grønland” skriver Dorte Grenaa bl.a.:

”En væsentlig hindring for at udvikle Grønlands selvstændighed er, at de med Selvstyreordningen fra 2009 ikke har ret til at bestemme over udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik (hvad alt vigtigt kan gå ind under, da det gælder dansk imperialismes/NATOs sikkerhed og ikke det grønlandske folks) samt over valuta- og pengepolitik. Og her står de overfor dansk imperialisme og erhvervsliv, der vil kæmpe med næb og kløer for at forsvare sine økonomiske, politiske og militære interesser. Hvilket det grønlandske folk har oplevet adskillige gange under den 300 år lange kolonitid og nu neokoloniale tid. Men også over for et borgerskab, som har århundredes erfaringer i pseudoaftaler, der kun ændrer overfladen, og i at skjule sandheden bag tilsyneladende indrømmelser, hvis det er det, der skal til.

Ethvert skridt mod større selvstændighed kommer til at ske i kamp mod dansk imperialisme og den danske stats kolonimagt – og mod al anden imperialisme, hvis det skal blive reelle skridt.

Den danske arbejderklasse og danske revolutionære har også en rolle og opgave i kampen for Grønlands selvstændighed. Både gennem selv at bekæmpe dansk imperialisme og svække den gennem klassekampen i Danmark, men også konkret mod ethvert skridt den danske statsmagt tager økonomisk, militært og økonomisk for at opretholde og udnytte sin neokoloniale magt. Og gennem konkret og aktiv international solidaritet med den grønlandske arbejderklasse og folk.”

Artiklen kan læses i sin helhed i det seneste nummer af APKs politiske og teoretiske magasin Enhed og Kamp 2,2021
Et selvstændigt Grønland – kampen om Grønland

Politisk aftale om Arktis Kapacitetspakke til 1,5 mia. kroner
Forsvarsministeriet 11. februar 2021

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater