FOA Mariagerfjord: ”Vi skal stille krav til arbejdsgiveren – ikke slås internt om smulerne”

FOA’s afdeling i Mariagerfjord udmærkede sig ved at nedstemme OK21-resultatet med hele 70% Nej-stemmer. Hvad er baggrunden for dette, og hvordan fortsætter de kampen – og ligelønskampen? Disse spørgsmål har KPnet stillet til afdelingens formand Kenn Andreasen.

FOA Mariagerfjord til fælles demonstration under OK18

Kenn Andreasen starter med at præsentere afdelingen. Her er omkring 1600 medlemmer, og ligesom det generelt er i FOA, arbejder størstedelen i ældreplejen, men man organiserer mange andre forskellige områder, så man finder også medlemmerne på sygehusene, i daginstitutioner, som pedeller mm.

Kpnet: I jeres afdeling af FOA stemte I overenskomsten ned med et stort flertal på 70%. Mens den blev vedtaget i FOA som helhed. Hvad er baggrunden for den forskel?

Kenn Andreasen:
Jeg synes først og fremmest, at vi har været ærlige. Her har vi en vis kontrovers med FOAs ledelse, men vi syntes det først og fremmest handlede om at slås med arbejdsgiveren, ikke at slås internt om de smuler der var sat af.

Under corona-tiden har vi hele tiden hørt at vi skulle vise samfundssind. Vi skulle være en slags Florence Nightingale eller Mother Theresa. Det kan vi ikke være tjent med.

I afdelingen har vi stillet os til rådighed for medlemmerne. De tillidsvalgte har mange gange følt sig revset af forbundsledelsen – det fyldte meget hos tillidsfolkene. Ledelsen afviser at det skete, men tillidsrepræsentanterne følte sig trynet, hvis de var kritiske. Det skete også på de landsdækkende online møder.

Og mange medlemmer har ikke kunnet se, hvor deres forslag og overenskomstkrav er blevet af.

Vi har foreslået, at der skulle laves en ‘track and trace’, så man kan se hvor ens forslag og krav ender. Det vil de nok ikke, men det ville synliggøre det. Der skal være ærlighed om det.

Hvis forbundet alligevel ikke forhandler kravene, skal de ikke bede os om at stille dem, mener mange medlemmer.

KPnet: Hvordan ser I på den ramme forhandlingsfællesskabet accepterede?

Kenn Andreasen:
Den ramme kan flyttes, den står ikke i grundloven. Vi skal ikke slås om krummer indenfor en fast ramme. Det har slet ikke fyldt i forhandlingen, at det var en arbejdsgiver vi var oppe imod. Det gøres til et internt slagsmål – ikke et slag mod arbejdsgiverne.

KPnet: Hvilke krav er i centrum for medlemmerne?

Kenn Andreasen:
Kravet om højere løn fylder meget, de arbejdsbestemte tillæg, arbejde på døgn-overenskomst.
Og så er der spørgsmålet om beskyttelse. Man skal ikke være syg mange dage i kommuner og regioner før man bliver fyret. Det er, som om de har genindført 120-dages reglen, bare uden at sige det.

Medlemmerne er også bekymrede nu over de stigende priser. De ser for sig, at de faktisk kommer til at gå ned i løn nu.

Der er også spørgsmålet om det pressede arbejdsmiljø. Vores medlemmer mener de burde få noget ud af, at der er mangel på hænder. I det private ville man kunne presse lønnen, når der er mangel på arbejdskraft, hos os får man bare mere arbejde og dårligere vilkår, når der mangler kolleger. Mange har fået arbejdsskader under corona’en.

Vi har måttet høre for, at de offentligt ansatte i det mindste har kunnet beholde deres arbejde under corona’en. Men prisen for at bevare sit arbejde kan også blive for høj.

Og det virker jo ellers også som der er rigeligt med penge i samfundet.

KPnet: Hvad ser I mere af problemer i hele opbygningen af OK-forhandlingerne?

Vi har haft en snak i FOA – kunne Mona Strib overhovedet fortsætte i Forhandlingsfællesskabet, når man forhandlede mod FOAs krav om kroner frem for procenter. I sin tid blev Dennis Kristensen trukket ud, fordi det der blev forhandlet var så langt fra FOAs krav. Men det har hovedbestyrelsen ikke villet denne gang.

Mona Stribs eget argument for at blive har været, at FOA fik mest ud af at fortsætte i forhandlingerne. Men vi har svært ved at forklare, hvad hun har fået ud af det.

Sammenkædningsreglerne er også en stor udfordring. Vi så det også på det private område ved den forrige overenskomst. Store grupper stemte Nej, men blev kædet sammen til et ja. Det er også svært at forklare medlemmerne.

Vi arbejder for at ændre det, og arbejder også med en form for arbejdspladsfællesskaber, hvor man indgår overenskomst for hele arbejdspladsen. Ikke nødvendigvis med samme løntrin for alle, men som en opbygning af fællesskabet. At skabe en fælles faglighed og ikke bekrige hinanden.

Vi arbejder også for mindre enheder. I fagbevægelsen har man sagt ’jo større jo bedre’, men fagbevægelsen er ikke gået frem efter alle sammenlægningerne.

I Mariagerfjord er vi tæt på medlemmerne. Jo tættere på medlemmerne, jo lettere bliver det at organisere dem fremadrettet.

KPnet: Ser I jer som en del af ligelønskampen sammen med sygeplejerskerne, jordmødrene og de andre grupper med mellemlange uddannelser. Hvor står de lavest lønnede dèr, og hvordan vil I være aktive i den kamp?

Kenn Andreasen:

Vi er helt sikkert en del af den kamp. Mona Strib har sendt et brev til regeringen, hvor hun siger ’det gælder for alle’. Men det er først og fremmest en græsrodsbevægelse. Nogle af vores medlemmer er bange for, at sygeplejersker, pædagoger osv vil løbe med dagsordenen, men det betyder også at vi skal være aktive i den bevægelse, gå med til demoerne og stille vores krav. Vi vil helt sikkert forsøge at aktivere vores medlemmer til det.

Fra bestyrelsen i Mariagerfjord har vi støttet kravet om ligeløn fra starten. Selvom forbundsledelsen gerne vil kontrollere f.eks. hvilke borgerforslag vi støtter. Men vi er suveræne i afdelingen, vores medlemmer bestemmer hvad vi støtter.

Efter overenskomsten slås vi også for at få mere hjem i lokalløns forhandlinger, for at få noget af den vej. Vi siger til vores medlemmer ’Ingen krav er for store’. Vi siger også, at uden bedre løn- og arbejdsvilkår kan der ikke rekrutteres nye folk. Det er nødvendigt.

Og så forbereder vi den næste overenskomstkamp. Forbundstoppen er blevet opmærksomme på at de skal inddrage tillidsrepræsentanterne mere. De kan se, der er en udfordring og høre medlemmernes tilbagemeldinger.
Mht. det at stå udenfor forhandlingslokalerne og sige ”Støt vores forhandlere” har jeg en lidt anden holdning, vi må godt demonstrere for vores krav.

Vi så hvordan portørerne stillede sig åbent op – de fik pludselig meget større indflydelse på deres overenskomst.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater