Borgerkrigen i Etiopien og USAs usynlige hånd

Efter flere ugers krigshandlinger og belejring marcherede Etiopiens føderale styrker for et par dage siden ind i Mekelle, der er hovedbyen i Tigray regionen. Det er den foreløbige afslutning på en kortvarig borgerkrig, mellem forskellige folkeslag i Etiopien der har rødder tilbage til den kolde krigs afslutning. Forløbet har på dette punkt nogle ligheder med den konflikt der for nogle måneder siden udspillede sig i Kaukasus. Som en spiller i konfliktens optrapning står USA, der har bremset forsøg på at kræve våbenhvile og forhandlinger. De ville være sikre på at Etiopiens nye leder fik nedkæmpet TPLF, der har vist sig åben overfor samarbejde med Kina.

Tigrays dominerende politiske parti TPLF, har siddet på den afgørende magt i Etiopiens regeringskoalition siden 1991, men for nogle år siden skiftede magten i landet. Da Abiy Ahmed tiltrådte som Etiopiens premierminister i april 2018, fik folkeslaget fra Oromo igen magten.

Kort tid efter indgik landet en fredsaftale med Eritrea og Abiy Ahmed fik Nobels fredspris.

I Tigray regionen på grænsen mellem Etiopien og Eritrea er problemerne til gengæld bare vokset. Omkring 600.000 mennesker har været afhængige af fødevarehjælp, herunder mere end 100.000 flygtninge fra Eritrea. Også i nabolandet Sudan er grænseområdet en af de fattigste regioner med mangel på vigtige forsyninger. Nye flygtninge fra borgerkrigen i Etiopien er det sidste området har brug for lige nu.

I foråret udsatte Etiopiens regering et valg med den begrundelse, at det ikke kunne lade sig gøre pga. coronapandemien, men i Tigray regionen gennemtrumfede man et valg og en afstemning om løsrivelse imod centralmagtens ønsker. Ledelsen af TPLF valgbudskab var, at man ikke længere vil være en del af Etiopien, hvis der ikke var sikkerhed for regionens fortsatte autonomi. Det har helt sikkert også spillet en rolle, at TPLF ledelsen ønskede at bevare sine privilegier og ikke ønskede at blive stillet til regnskab for det brutale diktatur, de havde stået i spidsen for.

Da centralmagten nægtede at anerkende valget, stillede man et ultimatum og mobiliserede hæren til at gå i krig mod regionen og for at smide lokalregeringen i fængsel for forræderi.

Men det er nu ikke hele sandheden. Abiy Ahmed har mobiliseret en bred koalition bestående af det etiopiske føderale forsvar, et utal af væbnede grupper fra Amhara-regionen, mindre bidrag fra militser fra de andre regionale stater. Men lige så vigtigt er det, at 10 divisioner fra Eritreas hær er gået ind i krigen støttet af militære droner leveret af De Forenede Arabiske Emirater.

Eritreas præsident Issayas Aferwerki anser TPLF som en hindring for hans regionale ambitioner. Mens De Forenede Arabiske Emiraters intet gør, der ikke er sanktioneret af USA’s udenrigspolitik.

USA har klare politiske interesser. Magtskiftet i Etiopien i begyndelsen af 2018 blev betragtet som en åbning for at bremse Kinas fremrykning i Afrika. TPLF har fået skylden for at have stærke politiske forbindelser med Beijing og blive en førende fortaler for en ny vej til udvikling, politisk suverænitet og en udviklingsstats paradigme i Afrikas økonomiske og internationale forbindelser.

For Washington var det en lettelse, da TPLF mistede magt og indflydelse efter protester, men i sidste ende gennem interne partivalg og parlamentarisk studehandel.

Amerikanske diplomater var medvirkende i begivenhederne omkring udnævnelsen af Abiy Ahmed som premierminister. Også fordi man ønskede en mand på posten, der var åben for mere privatisering. Derfor har USA også bremset forsøg på at kræve våbenhvile og forhandlinger. De ville være sikre på at Etiopiens nye leder fik nedkæmpet TPLF.

Dette ligner nærmest en krig, der involverer alle parter på Afrikas Horn. Og med storpolitiske kræfter der for at sikre sig magt og kontrol spiller på de dybe konflikter mellem undertrykte folkeslag i regionen. På den måde ligner forløbet den konflikt, der for nogle måneder siden udspillede sig i Kaukasus. Kort sagt – imperialismens vanvittige regime fører konstant til krig og konflikt alle steder.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater