Inger Støjberg: populist og støjsender

Det er ikke tilfældigt, når Venstres Inger Støjberg direkte kopierer Trumps demagogiske udtryk. Som hun gjorde forleden dag i Århus ved demonstrationen ”Folkestyret hylder grundloven”.

Perioden med Trump som USA’s præsident har nemlig også givet et boost til højrepopulismen i Europa. Ikke at den reaktionære Støjberg ikke kan selv. Det har vi set al for mange eksempler på. Da hun selv sad i regeringen og var minister sparkede hun som ægte demagog og højrepopulist i årevis nedad mod de underste i samfundet. Og ikke mindst mod dem der havde en anden hudfarve og baggrund.

Nu er Støjberg og blå blok i opposition og ikke længere ved regeringsmagten. Så præsenterer Inger Støjberg sig som ”Folket” mod magteliten på Christiansborg. ”Folkestyret er blevet holdt udenfor de politiske beslutninger taget i mørke korridorer gennem måneder” hykler hun. Men er Folkestyret og Folketingets partier det samme? Har politikere som Inger Støjberg, Ramus Jarlov og Pernille Vermund og deres partier patent på at være folkestyret? Folket er hele tiden blevet holdt udenfor beslutninger og mørke korridoraftaler, uanset hvilken farve regeringen end havde.

Her under minkskandalen har Inger Støjberg også udråbt sig som selveste folkets forsvarer af Grundloven. Den minister der selv bad embedsværket og offentligt ansatte om at bryde loven omkring adskillelse af mindreårige gifte asylansøgere. Og som gang på har skiftet forklaringer under de efterfølgende afhøringer i sagen.

Inger Støjberg tilhører selv magteliten. Hun er ikke en sund jysk bondepige i danske farver. Hun har selv været med til at gennemføre den politik, der gør at mange mennesker lever i social og økonomisk utryghed. Og lige nu er hun en af de politikere, der udnytter den vrede og frustration, der findes hos et hårdt presset småborgerskab over den socialdemokratiske regeringens dans efter storkapitalens pibe.

I sidste ende har det været fødevare-og landbrugs kapitalen, der hele tiden har dikteret, hvornår mink var farlige og hvornår smittefaren fra mink skulle skjules. Hvornår konkurrencekravene på eksportmarkederne krævede, at minkene skulle aflives og om hele industrien skulle lægges ned. Når regeringen er blevet taget med bukserne nede i et eklatant lovbrud i udførelsen, viser det dens magtarrogance.

Populisme er mest af alt en politisk stil og et politisk våben. Det bruges af borgerlige og småborgerlige partier og bevægelser, som ønsker at vinde politisk råderum for at realisere deres egne mål. Selvom de i høj grad peger på de reelle behov og problemer som de traditionelle liberale og reformistiske partier negligerer og skaber. Dens slogans som ”landet mod byen”, ”folket mod eliten”, ” os mod dem” skal få os til at glemme, at skillelinjerne i vores samfund går mellem klasser og klasseinteresser. At det er klassekampen der i sidste ende, er det afgørende element i al forandring.

Når højrepopulismen har medvind og rykker frem lige nu skyldes det først og fremmest to ting. Samfundet er ikke bare i en pandemi og sundhedskrise, i en økonomisk krise, men også i en social og politisk krise. Tilliden til de gamle partier, deres politik og måde at agere på har været faldende længe. Og nu skal der gennemføres en skrap krisepolitik for at hjælpe kapitalen til at komme styrket ud af krisen. Derfor må den trække et nyt kort for sikre protesterne ikke vendes mod dem selv.

Og fremgangen skyldes ikke mindst at arbejderklassen, dens politik og organisering er for svag til at være dem, der fylder gaderne med protester og viser en anden vej. At den såkaldte venstrefløj er ude af stand til andet end at prøve at få Socialdemokratiet til at se til venstre. Og at den revolutionære bevægelse og det revolutionære alternativ er for lidt udbredt til for alvor at præge klassekampen. Alt dette overlader et kæmpe politisk tomrum. Her kan højredemagoger og populister slå sig op som dem, der kan skabe forandring. Mens de i virkeligheden er dem, der vil bevare det bestående syge system.

Læs også: Populismen i Europa

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne