I denne uge kunne Børsen fortælle at ”Jobmarkedet” er tilbage, krisen er aflyst, det bliver slet ikke så slemt som frygtet. Den optimistiske analyse fra deres jobindex er dog alene baseret på, at antallet af nye jobannoncer i august er på samme niveau som sidste år – alle andre steder ser man krisen vokse.
En ny analyse fra jobindex kunne i denne uge fortælle den positive nyhed at antallet af nye jobopslag er tilbage på højde med sidste år. Altså ikke regnet på årsplan, men udelukkende for august. Det vil sige, at der stadig mangler omkring 50.000 jobopslag for månederne marts til juli, og ingen kan med sikkerhed sige hvordan resten af året, eller de kommende år vil udvikle sig, baseret på en enkelt måned.
Jobindex skriver:
”Antallet af nye jobannoncer faldt voldsomt corona-krisens start. I februar blev der lagt 24.000 nye jobannoncer på nettet – et niveau svarende til, hvad vi har set de seneste år. Men efter den delvise nedlukning af samfundet den 11. marts faldt antallet af nye jobannoncer lagt på nettet med 33% fra den ene dag til den anden, og nåede sidst i marts et niveau, der svarede til, da finanskrisen var værst.
Siden er udviklingen vendt, og i august blev der lagt 23.200 nye jobannoncer på nettet, samme niveau som i august sidste år. Arbejdsmarkedet er således i kraftig bedring.”…
A-kasserne skriver dog ikke noget om en ”kraftig bedring”, her noterer man sig at fra 1. august og frem har ledigheden været svagt faldende. 23. august udgjorde den således 141.312 personer.
Fra den 11. marts og frem til 1. april steg ledigheden for a-kassemedlemmer fra 107.179 ledige til 145.863 ledige. Svarende til en stigning på 38.684 ledige på 21 dage. Herefter steg ledigheden frem til 1. maj, hvor den udgjorde ca. 152.000 personer. Fra 1. maj og frem har ledigheden svinget lidt, og udgjorde knap 157.000 personer, da den var på sit højeste den 1. juli.
I foråret under nedlukningen steg ledigheden for dagpengemodtagere med over 50.000 personer, dertil kom, at yderligere godt 250.000 blev sendt hjem på lønkompensations-ordning. Hen over sommeren er der sket to ting, der for en kort periode har betydet at antal ledige er faldet en smule igen: Det ene er optag på uddannelser er vokset dramatisk, det andet er at enkelte dele af turistbranchen i Danmark fik ekstra travlt. Men det er endnu alt for tidligt at sige noget om hvordan det vil gå i efteråret og hen over vinteren. Indtil videre ser det ud til at rejser og ferie ud af landet kommer til at vente lang tid på bedre tider.
En meget stor del af restaurationsbranchen blev knust i de første nedlukningsmåneder, ikke mindst fordi private konfirmationer og store kulturbegivenheder trækker næsten hele forårets omsætning. Nu ser det ud til, at nedlukningen vil fortsætte frem til 2021 og de vil sige at diverse firma-arrangementer som julefrokoster og nytårs arrangementer er aflyst. Den manglende indtjening fra de store firmaarrangementer kan ikke erstattes af små private sammenkomster. Så her er i hvert fald ingen jobfest.
Det fremgår heller ikke af arbejdsløshedsstatistikken, at mange tusinde studerende i Danmark normalt arbejder deltids i cafeer og kantiner, for at få enderne til at mødes. De står nu uden arbejde kun med lovning på at kunne øge deres studiegæld.
Industriarbejdspladser er i risikozonen
Den bagvedliggende økonomiske krise var allerede begyndt før corona-krisen, hvor nedlukningen ramte. En analyse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, kunne i august konkludere, at Danmark stort set ikke kunne holde trit indenfor nogen som helst af de nøgleindustrier, der ser ud til at drive økonomien frem i USA og Kina.
Målt op på 11 strategiske teknologiområder, mod 30 regioner rundt omkring i verden var Danmark kun med fremme på et par stykker. Og intet af det som regeringen eller dansk industri satser på er for alvor områder hvor dansk teknologi kan byde ind på fremtiden.
Al snak om at Danmark er ledende indenfor grønne teknologier, bygger på sand. Kun på vindkraft har Danmark stadig en styrkeposition, og her skyldes det oprindeligt en teknologi der blev udviklet af nærmest frivillige i protest mod monopolkapitalen og storindustrien. Realiteten er, at den danske industri i gennem 40 år har placeret de fleste investeringer i deres egne forældede og forurenende teknologier. Og det er ikke der hvor arbejdspladserne vil komme tilbage efter krisen.
Læs også
Kapitalen skal betale krisepolitikken – for en revolutionær vej ud af krisen!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
