EU medlemskab har accelereret dårlige løn og arbejdsforhold

EU-Kommissionen vil sidst i september måned komme med deres forslag til en fælles EU mindsteløn. Det skal dække de omkring 76 mio. arbejdere der i dag ikke er omfattet af kollektive aftaler. Det vil sige en meget stor del af hele det store marked for vandrende arbejdskraft som er skabt af unionen, som pr. dekret om de åbne grænser, og krav om arbejdskraftens frie bevægelighed er sat udenfor. Som sædvanligt skal et problem som EU selv har skabt ‘løses’ med endnu mere magt til EU.

Lønniveauet i forskellige europæiske lande hænger nøje sammen med hvor stærkt fagbevægelsen står, og hvor mange der er dækket af kollektive forhandlinger. De ni østeuropæiske lande, hvor industrien har været underudviklet, og arbejdsløsheden har været størst de seneste 30 år, er også de lande der har afgivet flest arbejdere gennem migrationen til Vesteuropa: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien, og Kroatien.

De områder er samtidig de lande hvor fagbevægelsen står relativt svagest, hvor diverse højrefløjs populister sidder stærkt i parlamenterne, og hvor løn og arbejdsforhold er de relativt dårligste, sammenlignet med andre EU lande.

Dette er ikke en tilfældighed, men en direkte følge af den politik som EU gennemtrumfede i begyndelsen af årtusindet, under forhandlingerne om østudvidelsen. En politik dikteret af Vesteuropas industrimonopoler og landbrugsgiganter.

De seneste årtier har EU’s lovgivning også direkte undergravet eller været et centralt argument i ændring af lovgivningen om offentlige ydelser til børnefamilier, dagpengesystemet, pension, uddannelse til ufaglærte, ferieloven mm. Nedbrydningen af de nationale aftaler og lovgivning er en direkte konsekvens af EU’s åbne grænser, og lovgivning om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Gang på gang har EU og EU-domstolen nedbrudt de rettigheder som arbejdere har tilkæmpet sig til at organisere sig og kæmpe for ordentlige forhold. Kampvåben som strejker og blokader er konstant under angreb. Men selv kontrol med hvem der arbejder på byggepladser, og deres uddannelser og lønforhold har været en konstant kamp, mod EU og arbejdsgivere og diverse kriminelle aktører.

Hver gang kapitalen møder modstand, bliver det opfattet som et problem som skal løses med endnu mere magt til EU. Men EU kan ikke levere en løsning der sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold, uden at de samtidig lukker for butikken. Hele EU’s eksistens bygger på at servicere storkapitalens interesser overfor arbejderklassen.

Svage krav fra europæisk fagbevægelse

Den Europæiske faglige sammenslutning (etuc.org), går i princippet ind for en model der skulle anerkende både overenskomster og en lovfæstet mindsteløn. Men det har vist sig at en lovfæstet mindsteløn ikke er meget højere end fattigdomsgrænsen, selvom den er defineret ved at mindstelønnen skal være 60 procent af medianlønnen (en løn som ligger i midten af spændet) og 50 procent af gennemsnitslønnen.

En beregning fra Fagbladet 3F viste, at stort set ingen lavtlønslande vil få gavn af sådan en model. I mange af de fattigste medlemslande vil minimumslønnen fortsat ligge under 30 kr. i timen. I Danmark frygtes det samtidig, at en EU lovbestemt mindsteløn vil være et angreb på hele overenskomstsystemet, og dermed risikere at fjerne grundlaget for fagbevægelsens ret til at tegne overenskomster.

Bl.a. derfor har Fagbevægelsen Hovedorganisation besluttet at stemme nej til høringssvaret fra ETUC. Det samme forventes både de svenske og norske hovedorganisationer at gøre.

Vi siger ”nej” til bindende EU-lovgivning om løn. Og da ETUC skriver i svaret til Kommissionen, at man ønsker bindende lovgivning i form af et direktiv om mindsteløn, stemmer vi naturligvis nej til høringssvaret, skriver næstformand Bente Sorgenfrey i en mail til Eufagligt.dk.

Bag den danske fagtops forsvar for forhandlingsretten ligger også andre motiver, som de deler med arbejdsgivernes organisationer. Nemlig den side af ‘den danske model’, der betyder fredspligt med ro på arbejdsmarkedet – til fordel for kapital og stabile profitter.

I høringssvaret forsøger ETUC at opstille forslag til alle mulige systemer, som skal forhindre at et EU-direktiv om mindsteløn kommer til at undergrave velfungerende forhandlingssystemer i medlemslandene. Og samtidig opfordrer ETUC i sit svar til, at EU skal være garant for retten til at organisere sig. EU har tydeligt vist at de netop er det stik modsatte.

Kilde EU fagligt netværk

Læs også
EU dikterer forholdene for arbejdsmarkedet
Enhed og Kamp 2020


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne