“Nøjsomhed” i Helsingør kæmper mod ghettoloven

Hvor absurd og kringlet ghettopakken kan være, ses bl.a. i historien om de 96 familier der planlægges tvangsflyttet fra deres hjem i den almene boligbebyggelse “Nøjsomhed” i Helsingør. Det er også historien om beboernes flotte modstandskamp, der sammen med en retssag, forhåbentlig er med til at lægge ghettopakken i graven.

Af Poul Andersen

Tilbage i 2018 var “Nøjsomhed” en del af et større alment boligområde der, skønt boligafdelingerne lå spredt, var kategoriseret som et samlet alment boligområde kaldet “Helsingør Syd”.

I maj 2018, da den daværende regering offentliggjorde oversigten over udsatte områder i.flg. Ghettoloven, poppede “Helsingør syd” op som et udsat boligområde.

Et udsat boligområde ”opfylder” 2 af de 4 kriterier, der er angivet i Ghettoloven, men ikke det 5. kriterie, som er at mere end halvdelen af borgerne skal være fra eller være efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Når det 5. kriterier er tilstede får området stemplet “ghetto”.

Konsekvensen af at være et udsat boligområde er, at kommunen ville være tvunget til at indføre dansksprogstest af alle børn, selvom en stor del af områdets børn aldrig havde haft problemer med det danske sprog. Desuden ville kommunen også være nødsaget til at investere massivt i børnehaver mm. For at imødekomme Ghettolovens skærpede krav. En stor udgift til et boligkvarter der rummede 6000 beboere.

Kommunen henvendte sig til daværende boligminister Ole Birk Olesen (LA). De ønskede, at det kun var bebyggelsen Nøjsomhed, der kom på listen.

De 10 boligblokke i ”Nøjsomhed” stak nemlig ud ved bl.a. at have mere end 50% beboere fra ikke-vestlige lande. Dvs. de ville så komme på Ghettolisten. Men argumentet kommunen brugte var at Nøjsomhed skulle skilles ud først og fremmest p.g.a. den geografiske spredning mellem bebyggelserne i Helsingør syd.

Efter boligministeren og hans folk havde gransket sagen, blev det formelt besluttet at dele boligafdelingerne op. Nu var det kun “Nøjsomhed”, der kom på statens ghettoliste – stemplet som ghetto. Dermed var der åbnet op for at tvangsflytte ikke-vestlige beboere og desuden få en stor pose penge til renovering af lejlighederne. Fiflerierne havde båret frugt – troede man – for man havde glemt at spørge beboerne om deres mening.

I august 2019 landede der et brev hos 96 familier i 7 af opgangene  i Nøjsomhed. Brevet var et varsel om, at familierne var blevet udvalgt til tvangsforflyttelse i løbet af 2020 og 2021, for at undgå at “Nøjsomhed” blev en hård ghetto.

Beboerne ville, fuldt forståeligt, ikke acceptere opsigelserne. Flere af dem havde boet hele deres liv i Nøjsomhed. Snart deltog flere hundrede mennesker ved en planlagt demonstration i Nøjsomhed med skilte med slagord som “Nej til ghettopakken” og “Stop diskrimination”. Det var tydeligt at vreden og frustrationen var voldsom.

Årsagen til at de skulle opsiges var angiveligt, at de boede i de såkaldte gavllejligheder. Disse skulle laves om til tilgængelighedsboliger henvendt til personer over 55 år i arbejde. Et par dage efter skulle de 10 boligblokke stemme om boligselskabets plan, formelt skulle beboerne godkende de kommende tvangsflytninger. Et flertal stemte nej.

Det ville boligselskabets bestyrelse og repræsentantskab ikke acceptere. Kort tid efter svarede de tilbage ved at godkende planen ved et ekstraordinært møde. Så meget for det beboerdemokrati! Beboerne, med talsmanden Mohamad Othmaa i spidsen, udtalte til medierne

  • Vi har tænkt os at tage sagen hele vejen fra Byret til Højesteret.
  • Og hvis det kommer så langt går vi også til menneskeretsdomstolen.

Kommunen tilbød 40.000 kr til hver familie, der ville droppe retssagen og fraflytte frivilligt. Der skal nemlig bo mindst 1000 mennesker i et alment boligområde for at blive kategoriseret som en ghetto. I nøjsomhed boede der på det tidspunkt 1084 – og de skulle med al hast bringes under 1000 inden den nye ghettoliste vil blive opgjort i slutningen af 2020.

Hele det beskidte forløb var dog endnu ikke slut. Det viste sig nemlig, at det var de blokke med flest ikke-vestlige beboere, som endte med at blive opsagt. Dette fik Institut for menneskerettigheder til at indklage boligselskabet til ligebehandlingsnævnet.

Samtidig venter en retssag ved boligretten i Helsingør, da 25 ud af 96 tvangsflyttede har valgt at tage deres sag i retten.

Dog er Nøjsomhed p.t. kommet under 1000 beboere, dels fordi boligselskabet har lukket for tilflytning af nye beboere, dels fordi flere har taget imod kommunens penge for at droppe retssagen og flytte, men bebyggelsen vil igen komme over 1000, når nye beboere flytter ind i de renoverede lejligheder.

Hele sagen viser med al tydelighed at ghettoloven er en lov, der med sine vanvittige kriterier, med alle midler har til formål hårdnakket og målrettet at gå efter at fratage mennesker med lave indkomster, lav uddannelse samt indvandrere og deres efterkommere retten til et hjem der er til at betale. En helt igennem rådden lov bygget på fordomme og diskrimination.

Beboerne i Nøjsomhed har vist, at det er nødvendig at stole på egne kræfter. Der er ingen opbakning for dem hos hverken politikere eller boligselskabet.

Nøjsomhed kan sammen med en tilsvarende retssag for beboere i Volsmose blive stenen, der vælter hele ghettoloven.

De kommende retsmøder foregår d. 14. september 2020 og d. 25. september. Afgørelsen forventes i løbet af oktober 2020.

Følg Beboergruppen Nøjsomhed


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne