Køn er biologi – Det er kønsrollerne der skal udfordres

For materialister er det idealisme og metafysik, når nogen insisterer på, at det er deres subjektive virkelighedsopfattelse, der bestemmer, hvilket køn de til enhver tid er, helt uafhængigt af objektive biologiske kendsgerninger.

Af Kommunistisk plattform – marxist-leninistene, Norge

Kan man blot vælge et køn helt uafhængigt af biologien?
Foto: Delia Giandein, Unsplash

Igennem længere tid har nogle ekstreme transaktivister nærmest tyranniseret dem, der fastholder, at der kun er to biologiske køn. Aggressionen retter sig hovedsagelig mod kvinder – og mod rettigheder, som har været vigtige i kvindekampen.

– Omtrent 99.999 procent af mennesker er født med enten æggestokke eller testikler, altså en stærk todeling. Køn er et biologisk fænomen, ikke en social konstruktion, som læge og forsker Henrik Vogt ved Senter for medisinsk etikk og Glenn-Peter Sætre, professor i evolusjonsbiologi, begge fra Universitetet i Oslo, påpeger i et indlæg i Aftenposten 29. juni.

Kønsroller og køn er ikke samme sag

Ikke dermed sagt, at der ikke kan være store variationer i, hvordan mænd og kvinder ser ud, handler og hvad de mentalt identificerer sig med. Kønsroller og køn er ikke det samme. For kommunister har det været vigtigt at udvide kønsrollerne og ikke indsnævre dem til stereotyper. Alligevel er det således, at hvilke kønsceller man har, ikke er noget, man subjektivt kan vælge.

Man kan ikke definere sig væk fra, at der er to køn. Disse to køn er udgangspunktet for praktisk talt al biologisk udvikling. Enkelte amfibier skifter køn undervejs i livet og udvikler sig som regel fra hunkøn til hankøn. Men hvis vi ser bort fra mutationer og forskellige former for tvekønnethed, er reglen, at et individ til enhver tid har et bestemt køn. Alligevel er der dem, der hævder, at menneskeheden i 2020 består af ikke mindre end 112 køn (flere kommer sikkert på listen).

For de fleste fremstår den igangværende debat som bizar og uforståelig. Ikke desto mindre er det vigtigt at reagere på offensiven fra nogle transseksuelle miljøer, der påberåber sig en definitionsmagt, der ikke er nogen grund til at give dem. Nogle på venstrefløjen har en tendens til at omfavne og snakke enhver efter munden, der hævder, at de tilhører en undertrykt minoritet. En sådan ’undertrykt minoritet’ er personer med mandlige kønsorganer, der insisterer på, at de mentalt er kvinder. Derfor kræver de fri adgang til dametoiletter og kvindegarderober, og de bliver fortørnede over kvinder, som vil nægte dem det.

Efter en lovændring i 2016 kan alle over 16 år frit vælge et juridisk køn, ’baseret på deres egen oplevelse af køn og kønsidentitet’, helt uafhængigt af, om de har gennemgået en kønsskifteoperation eller ej. Der er ingen krav om medicinsk undersøgelse eller diagnose.

Forsvar kvinders rettigheder

Sådanne absurditeter, der er nedfældet i loven, er direkte angreb på den beskyttelse, som kvinder har kæmpet i årtier for at opnå såsom deres egne toiletter og brusebad for kvindelige arbejdere på byggepladser.

Transpersoner skal have rettigheder som alle andre. Noget andet er, hvis de påberåber sig en ’ret’, som er på bekostning af rettigheder, som kvindebevægelsen har kæmpet i generationer for at opnå.

Sociale normer og fænomener er ikke uvæsentlige. En lille minoritet finder sig ikke til rette i det køn, de er født med, af fysiologiske eller andre årsager. For dem kan kønsskifte være en udvej. Andre taler om et ’mentalt køn’ eller et socialt køn.

Men intet af dette annullerer biologien. Det er næsten pinligt at skulle understrege, at biologiske forskelle ikke er et subjektivt valg, men et objektivt faktum. For materialister er det idealisme og metafysik, når nogen insisterer på, at det er deres subjektive virkelighedsopfattelse, der bestemmer, hvad de til enhver tid er, helt uafhængigt af objektive kendsgerninger.

Denne kønsdebat er en afart af postmodernismen og dens påstand om, at der ikke er nogen absolutte sandheder. Men ikke alt er relativt. Der findes absolutte sandheder. Jorden er rund, uanset hvor meget nogen insisterer på, at den er flad. Det er ligeså sandt og absolut, at mennesket som biologisk art er opdelt i to køn som at vores sol består af brint og helium.

Oversat fra Revolusjon!

Læs også
Identitetspolitik – moralisme eller klassekamp
Af Dorte Grenaa, APK
Fra APKs magasin Enhed og Kamp 2019,1


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne