Gigant eksplosionen i Beirut giver imperialisterne julelys i øjnene

En brand på havnen i Beirut, antændte tirsdag den 3. august et gigantisk lager af kunstgødning. Følgevirkningen var en eksplosion der kunne mærkes mere end 200 km væk. På et øjeblik gjorde den 300.000 mennesker hjemløse, dræbte et endnu ukendt antal, herunder en del havnearbejdere, og sendte mange tusinde på hospitalet med alvorlige skader. De imperialistiske magter ser til gengæld katastrofen som en mulighed, som de gribbe de er. For nødhjælpen kommer med betingelser.

Libanon var i mange år en oase i Mellemøsten, menes at være hjemsted for verdens ældste havne for handel mellem Afrika, Østen og Europa. Landets cedertræ var gennem årtusinder eftertragtet som tømmer til skibe og bygninger.

Det eneste der står klart her et par dage efter eksplosionen i Beirut er, at et lager med hele 2.750 ton ammoniumnitrat sprang i luften, efter at der var gået ild i en bygning tæt ved, og det ikke lykkedes at slukke branden inden den spredte sig.

Ammoniumnitrat er et meget almindeligt stof og bruges bl.a. til fremstilling af NPK gødning. Det er brandfarligt og bør under ingen omstændigheder lagres tæt på beboelse og arbejdspladser.

Lageret har tilsyneladende stået urørt siden 2014. Her blev det taget i land fra en fragtbåd under moldovisk flag, ejet af en russisk rigmand bosiddende på Cypern. Da han ikke ville betale hverken havneafgift, eller løn til sine afsatte, gik sagen om betaling i hårdknude, og skibet fik ikke lov til at sejle videre. Mystisk nok har ingen senere gjort krav på lasten, der angiveligt skulle til Mozambique. Her har havnemyndighederne dog intet noteret om en sådan last var på vej.

Langvarige retssager om manglende løn og betaling, eller livsfarlige forhold, og smugling af affald og alt muligt andet ombord på udtjente skibe, der sejler under fremmet flag, er langt fra enestående, der sker hele tiden. Og EU er kendt for at facilitere disse kriminelle aktiviteter. Derfor er det heller ikke underligt at Cypern har givet ly til den russiske ejer af det famøse skib.

Tilbage i Beirut er ingenting tilbage der kan kaste lys over sagen, de havne- og slukningsarbejdere der var til stede da branden kom ud af kontrol findes ikke længere. Tilbage er end ikke en havn, men et gigantisk krater og forvredet metal i en kilometers omkreds.

Sagen handler dog langt fra kun om et gammelt økonomisk mellemværende, hvor lasten tilsyneladende bare er blevet holdt tilbage og siden mere eller mindre glemt. Baggrunden for katastrofen også det økonomiske og politisk sammenbrud i Libanon. Der har i flere år ikke været penge tilbage i kassen, men IMF og det internationale samfund har nægtet at låne landet penge, uden at lovgivningen blev ændret så der kom bedre kontrol med inflation og økonomi, men også for at give plads for yderligere privatisering.

Krisen har betydet at der har været mangel på alt fra strøm til rent vand, og der ikke har været penge til offentligt ansatte, sundhedssystemet har været i knæ, og vedligehold af basal infrastruktur på havnen, f.eks. til håndtering af ulykker har manglet.

Det er langt fra kun den interne situation der har været årsagen til dette sammenbrud. Flere gange har Israel lanceret en krig mod Libanon. Selvom de hver gang er blevet slået tilbage, har det kostet masser af ødelæggelser, men også en militarisering af økonomien, hvor mange penge bindes på forsvar.

Dertil har krigen mod Syrien betydet en strøm af flygtninge til nabolandene, herunder Libanon. Hele regionen er gennem lang tid ramt af økonomisk krise og manglende eksport og handel, hvilket rammer særligt hårdt i Libanon.

Det er nu ikke blot i Libanon at økonomisk krise og kapitalistisk grådighed betyder at livsfarlige industrianlæg placeres midt i beboelsesområder, eller at der udledes og oplagres alt muligt giftigt affald lige ved drikkevandsforsyninger eller i centrum af byerne. Det sker over alt på Jorden. Kapitalisme betyder konsekvent profit før liv.

For nøjagtig fem år siden, den 12. august 2015, skete en næsten identisk hændelse med ammoniumnitrat, på et containerlager i havnen i Tianjin, Kina. Her sprang ca. 800 ton ammoniumnitrat i luften efter en brand havde startet flere mindre eksplosioner. Med et stort tab af liv og beboelses ejendomme til følge. Det var en af de største eksplosioner i et industrianlæg i nyere tid, indtil nu.

Hajer i farvandet

Den franske præsidents Macron ilede som den første til Beirut for at besigtige ruinerne. De tidligere kolonimagter (Tyrkiet og Frankrig), og alle mulige andre stormagter fra hele verden, står nu tilsyneladende klar med den støtte de ikke ville give i sidste uge. Hver med deres egen dagsorden, og først og fremmest fordi de som hajer kan lugte et nemt offer på lang afstand.

De 300.000 hjemløse, skal ikke forvente hjælpen kommer uden en pris. De bagved liggende krav om privatiseringer har ikke ændret sig. Når stormagterne siger at de vil hjælpe, betyder det, at de vil overtage kontrollen, og privatisere alt. Verden over er der kun bitre erfaringer med udsalg af lufthavne, havne og jernbane og andre dele af samfundets centrale infrastruktur. Det er opskriften på nye forureningsulykker, og kommende katastrofer.

Der er i stedet brug for international solidaritet, og hjælp der gives uden reaktionens og imperialisterne grådige krav. Israel må trække deres militære styrker tilbage og indgå en permanent fredsaftale. Og krigene mod Syrien må stoppes så flygtningene kan komme tilbage.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater