“Det skal kunne betale sig at arbejde”

De aktiverede laver arbejde, som reelt set er ”lønarbejde”, de får bare ikke løn for det. For år tilbage måtte de, der blev kaldt langtidsledige ikke udføre arbejde, som rettelig skulle udføres for overenskomstmæssig løn. I dag er der frit slag. Jo flere ledige, der sendes i praktik og aktivering, jo mere kan man presse løn- og arbejdsforhold på det betalte arbejdsmarked.

Af Karsten Jonassen, APK Odense

”Det skal kunne betale sig at arbejde”. Sådan lyder mantraet fra mange sider, når de mennesker, der er røget ud af arbejdsmarkedet, skal trynes lidt extra.

Jeg har sat Jan stævne for at høre nærmere om, hvordan man klarer sig, når man er kommet på kontanthjælp. Nu er det jo sådan, at kontanthjælpen er en ”midlertidig” foranstaltning, for meningen er fra officiel side, at man hurtigt skal tilbage i rigtigt lønarbejde. Problemet er bare, at systemet slet ikke er indrettet på det. Det er på mange måder langt bedre for systemet at have en stor arbejdskraftreserve, der arbejder gratis. Dels skal de leve af meget lidt (det er jo kun midlertidigt!!), dels kan den meget lille ydelse presse mindstelønnen på arbejdsmarkedet nedad.

På kontanthjælp skal man ud og bestille noget for de penge, men modtager. Du kan komme i aktivering, som er nedsat tid, eller du kan komme i praktik, som er fuld tid. Lønnen er den samme, nemlig 0 kroner.

Når man lever af kontanthjælp, kan man blive trukket i ydelse, hvis man ikke skaffer sig 225 timers lønarbejde om året. Derfor anbefaler systemet, at man skaffer sig nogle ”småjobs” undervejs, men disse småjobs findes slet ikke i det omfang, der er behov for.

Det er ikke lykkedes for Jan at skaffe de nødvendige småjobs, så han bliver trukket 1000 kr om måneden, hvilket giver ham et fyrsteligt beløb på 7900 kr at leve for pr måned. Hvis det lykkes at få de nødvendige småjobs, så bliver lønnen selvfølgelig modregnet i bistandshjælpen. Det medfører dog trods alt, at man igen får de 1000 kr mere om måneden.

Især butiksverdenen lever af at have bistandsmodtagere i praktik, mange har endda flere på samme tid. En del af ”praktikanterne” bider sig fast trods ringe arbejdsforhold, fordi de stilles i udsigt, at der måske kan blive tale om et rigtigt lønarbejde ”senere”. Men ”senere” bliver oftest aflyst. Selvom det er sådan, så bliver man ved med at sende folk i aktivering i virksomheder, hvor der næsten aldrig bliver et fast job. En ærlig værkfører udtaler, at alle har folk i aktivering, så vi er nødt til også at have det, for ellers kan vi ikke klare konkurrencen!

Det er Jobcentret, der sender folk ud, men private aktiveringsfirmaer gør det også. Det er blevet et erhverv, betalt af vores skattekroner. Spørgsmålet er så, om disse private aktiveringsfirmaer også får penge fra de virksomheder, der får den gratis arbejdskraft.

De aktiverede laver arbejde, som reelt set er ”lønarbejde”, de får bare ikke løn for det. For år tilbage måtte de, der blev kaldt langtidsledige ikke udføre arbejde, som rettelig skulle udføres for overenskomstmæssig løn. I dag er der frit slag. Jo flere ledige, der sendes i praktik og aktivering, jo mere kan man presse løn- og arbejdsforhold på det betalte arbejdsmarked.

Eftersom det hedder sig, at bistandshjælpen er midlertidig, fordi det er meget vigtigt hurtigt at få et lønnet arbejde, så skulle man tro, at systemet ville tage imod forslag om at dygtiggøre sig med kyshånd. Det er bare slet ikke tilfældet. Hvis man som bistandsmodtager fx gerne vil tage et truckkørekort for dermed at forbedre sine jobchancer, så får man afslag. Hvis man så tilbyder selv at betale kurset, så får man at vide, at det må man heller ikke. Eneste chance er så at framelde sig bistandshjælpen og søge ind på kurset som en videreuddannelse. Det kan lade sig gøre, men du betaler selv samtidig med, at du ingen bistandshjælp får i perioden. Hvor mange bistandsmodtagere har mon råd til det?

Systemet har brug for en arbejdskraftreserve uden rettigheder, så de generelle lønudgifter kan holdes nede. Var det dog ikke en god ide, hvis fagbevægelsen fik fingeren ud og satte hårdt mod hårdt?

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne