Frem mod OK21

Rapport fra Revolutionær sommertræf

Lørdag formiddag har vi diskuteret kommunisternes opgave frem mod de offentligt ansattes overenskomstkamp i 2021.

Udgangspunktet for diskussionen var lærernes situation – at de på 7. år ikke har en forhandlet arbejdstidsaftale med værn og beskyttelse mod voksende arbejdspres og grænseløs nedslidning i arbejdstiden. I stedet er sat LOV409, der gav arbejdsgiver alt.

Regering og KL har et højeste ønske om at have hele magten, den uindskrænkede og ukrænkelige ledelsesret, og samtidig få lærerne til at tage formelt ansvar for driften af den elendige børnefjendske monsterskole, som er resultatet af skolereformen fra 2013. En hastebehandlet reform der kom i umiddelbar forlængelse af tyveriet af lærernes arbejdstidsaftale og kun hænger sammen fordi lærerne leverer gratis arbejde til en værdi af 3-4 milliarder kroner om året.

Fagtoppens accept af arbejdsgivers ultimative forudsætning om at en arbejdstidsaftale ikke må indeholde bindinger på ressourcerne og krav om at den skal være udgiftsneutral, så lærerne selv kommer til at betale for eventuelle udgifter forbundet med aftalen har fået en gruppe lærere der er i folkeskolen til daglig, til målrettet at arbejde for at afværge endnu et forræderi fra fagtoppen. Hvor de i forening med arbejdsgiver præsenterer en ubrugelig aftale baseret på løfter om rimelighed og tillid og det gode samarbejde.

Der er fortsat modstand og vilje til at kæmpe for sine rettigheder og for en god skole til børnene.

Dagens oplægsholder Karna Larsen tog sammen med 2 andre lærere, i februar, initiativet til “OK21 – Lærere stem nej til uklare aftaler”. Der er navnet på den facebookside der har vokset sig til en større gruppe i dag.

Karna fortæller “Vi har med indlæg i fagbladet folkeskolen.dk og deling på Facebook skabt fokus omkring periodeforhandlingerne. Vi har været med til at sikre at en elendig aftale foreløbigt er blevet udskudt.”

Hun fortæller videre at “Det tyvegods som KL og regering stjal fra lærerne i 2013 stiller lærerne på gulvet, uanset fagtoppens indrømmelser, fortsat krav om at få tilbage. Det er centrale krav som loft over undervisningstimetallet, sikret forberedelse og aldersreduktion, der er ens over hele landet. Vi vil ikke uden stædig og vedholdende kamp acceptere at arbejdsgiver i samarbejde med regering slipper afsted med at stjæle vores rettigheder. Lige nu er vi i gang med at presse på for at DLF iværksætter indhentning af lokale krav til OK21. Det mener toppen ikke er nødvendigt fordi de allerede nu på forhånd har opgivet at få noget af værdi hjem.”

I debatten kommer det hurtigt frem at andre faggrupper har samme oplevelser af at få frataget rettigheder, måske ikke på papiret, men i praksis. Sygeplejersker og SOSU-hjælpere og pædagoger. Alle oplever de at skulle håndtere flere syge, ældre, børn og administrative opgaver på den samme tid og med færre kolleger at dele arbejdet med. At de må gå ned i tid OG løn for at kunne holde til arbejdspresset. Så arbejdsgiver får samme arbejde udført men med 20% besparelse. Arbejdsgivers krav om fleksibilitet, vil de ikke selv betale for. Regningen sender de videre til os der skal løse opgaven også i form af stress og nedslidning.

Mange offentligt ansatte har under corona-situationen oplevet at arbejdsgiver og regering vedvarende har forlangt fleksibilitet igen uden at ville betale for det.

De privatansatte oplever samme krav om øget fleksibilitet. Som også har mødt aktiv modstand fra arbejderne der i 2017 ikke ville acceptere fagtoppens forræderi og startede kampagnen nej til 42 timer OK17, der fik et stort flertal blandt bygningsarbejderne til at stemme nej til resultatet.

Flere varme hænder. 30 timers arbejdsuge. Højere løn.
Bedre vilkår for arbejdsløse og sygemeldte.

Der var livlig debat om behovet for at udvide kravene til OK21 til ikke kun at omfatte snævre krav inden for de normale rammer af overenskomstforhandlingerne, men også at stille krav der giver bedre vilkår for arbejdsløse og sygemeldte kolleger.

Fælles for de offentligt ansatte med borgernære opgaver er et stort behov for flere varme hænder til at løse opgaverne. Mange giver udtryk for ønsket om flere kolleger står øverst på ønskelisten sammen med højere løn. Det vil lette arbejdspresset og give oplevelsen af at kunne løse opgaverne forsvarlig på et højt fagligt og personligt tilfredsstillende niveau.

Bedre balance mellem arbejde og fritid og højere løn kan sikres med et fælles krav om 30 ugers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation.

APK arbejder altid for at stille krav om forbedringer for befolkningen under kapitalismen, men diskussionen var også flere gange omkring reformens begrænsninger. Mange af de ting vi ønsker os for at kunne leve og ånde frit og virksomt bliver først muligt at virkeliggøre når kapitalismens forældede og udbyttende strukturer bliver revet op ved roden og erstattet af arbejderklassen og flertallets stat under socialismen.