Bekæmpelse af bureaukratiske metoder – En integreret del af den ideologiske kamp

Af Det Kommunistiske Arbejderparti (PCT) – Den Dominikanske Republik. Artiklen er oversat fra Unity & Struggle til Magasinet Enhed og Kamp nr. 2 – 2020.

”Dette onde kan kun overvindes ved en anstrengende og vedholdende indsats over en lang årrække … Det vil utvivlsomt give gode resultater, selv om det ikke sker så hurtigt som forventet af dem, der har tendens til at reducere ’bekæmpelse af bureaukrati’ til en simpel læresætning … i stedet for at arbejde hårdt for at tage konkrete skridt.”

(Lenin: ”Instruktioner fra Rådet for Arbejdet og Forsvar til de lokale sovjetiske organer” i samlede værker, vol. 35, s. 389-390 eng. udgave).

1

Bureaukrati er en borgerlig skabelse, det er syntesen af de forestillinger, som udbytter klasser har om retningen, lederskabet, om ledernes rolle og massernes underordnede betydning i historien. Liberalismen er dens tvillingebror: Hvor en udpræget bureaukratisk ledelsesstil kommer til udtryk og tolereres, er der betingelser for, at liberalismen kan blomstre.

Disse afvigelser er resultatet af det enorme borgerlige ideologiske pres, som det marxistisk-leninistiske kommunistparti har lidt under i kampen for dets opbygning, magtovertagelsen og socialismen. Bureaukrati som en ideologisk afvigelse og politisk praksis er en særlig skadelig og farlig fjende.

Bureaukrati forhindrer revolutionære initiativer i at udvikles, det fremmer den manglende politiske inddragelse af partiet og fremmer dyrkelsen af formalisme (som i sit indhold er det modsatte af parties normer), hvilket forhindrer partiet i at handle på rette tid og sted.

Den måde man kan komme en bureaukratisk ånd til livs på ved at sikre at det er kommunistiske parties revolutionære organisationsprincipper, ledelses- og arbejdsmetoder der bliver anvendt. Som alle problemer med ideologiske rødder involverer det at korrigere bureaukratiske afvigelser i arbejdsmetoder spørgsmål, der ikke kun er af teoretisk betydning, men i høj grad også praktisk: arbejde, vejledning og ledelse, personlig udførelse af opgaver og gyldigheden af de normer, der giver stof og form til partiet.

I Det Kommunistiske Arbejderparti (PCT) har vi fået nogle erfaringer med at kæmpe mod bureaukratisering. Det er derfor, vi er bevidste om behovet for at opnå teoretisk klarhed om årsagerne til og konsekvenserne af denne afvigelse, samtidig med at vi træffer politiske og organisatoriske foranstaltninger for at rette op på den.

Dette problem blev allerede behandlet på vores parties anden nationale konference, og der blev vedtaget en beslutning herom i januar 1984. Ligesom vi i partiskolingen kører et særligt kursus om liberalisme og bureaukrati.

Omfanget og udtryksformen af de problemer, der er afledt af bureaukratiske metoder, er naturligvis forskellig med hensyn til situationen dengang og nu, da de svarer til forskellige perioder i partiets udvikling, men inderst inde er deres karakter og essens det samme som borgerlige ideologiske afvigelser.

2

Alle de ideologiske afvigelser, der er i strid med den marxistiske-leninistiske natur og partiets mål, bliver alvorlige hindringer for udvikling og fremgang både i partiopbygningen og i udviklingen af den revolutionære proces.

Vores erfaring bekræfter, at når der er blevet udformet en politik i en revolutionær ånd for parties handling i en situation, så er den afvigelse, der er allerfarligst for partiet, og den der oftest og tydeligst kommer til udtryk i politikkerne, de bureaukratiske arbejdsmetoder. Bureaukratisering viser sig nemlig hurtigt på det det politiske område som objektive kendsgerninger, mens andre afvigelser fra marxismen-leninismen og den revolutionære ånd, der først og fremmest træder frem på det subjektive niveau (holdninger og forestillinger),

Dette er især værd at fremhæve, når vi tænker på den aktuelle periode og de krav, den stiller til vores parti.

Konservatisme, manglende initiativ og den rutine, som mange af vores kadrer og organisationer er fanget ind i, eliminerer potentialet og omfanget af en dristig og klar politik som den vi har arbejdet på i lyset af den nationale situation. De bureaukratiske metoder til lederskab og arbejde udgør de bedste betingelser for, at disse mangler bliver næret og vokser i styrke.

Her kan det være nyttigt at nævne nogle eksempler, der illustrerer svaghederne i vores dagligdag og demonstrerer, hvad der ikke bør forekomme:

I partiudvalg eller regionale udvalg, der snævert kun bekymrer sig som sig selv og sit eget felt, holdes der møder på møder uden beslutninger om, hvilke selvstændige og konkrete initiativer der skal tages, hvilket også gælder på det specifikke område, hvor de har ansvar og ledelse. Når de ansvarlige i et lokalområde eller region ikke kan finde en måde at føre den politiske kampagne ud i livet, som partiet har indledt. Når et rundsendt brev sover ”de retfærdiges søvn” i hænderne på et medlem af centralkomiteen, fordi sidstnævnte tålmodigt venter på det næste møde i tilstødende udvalg, eller også tålmodigt venter på, at en af dets ledere tager det op.

Når telefonen erstatter enhver anden måde at sikre opfølgning og vejledning. Når en kammerat eller et organ konstant uddelegerer opgaverne og ansvaret til alle andre. Når en leder ikke griber direkte ind på en konkret måde i den politiske aktivitet i front, region eller organisation under hans ansvar. Når vi ikke undersøger muligheden for et radioprogram i en by. Når vi ikke er bekymrede, fordi kredsen af vores politiske forbindelser (som er en del af kredsen rundt om partiet) er den samme som for tre, fem eller ti år siden. Når vores kære Lucha [PCT’s avis, oversætterens note] bliver liggende i dagevis på en kammerats bord, fordi hans andre kammerater eller det medlem, han er vejleder for, ikke lige er kommet forbi. Hver enkelt af disse tilfælde illustrerer klart tilstedeværelsen af arbejdsmetoder præget af den bureaukratiske ånd, som er uforenelige med en politisk energigivende organisation, og vi har masser af dette i partiet, selv om det heldigvis ikke er det, der sætter den generelle rytme og standard i organisationen.

Politisk vejledning kan ikke aldrig blive til en rutinemæssig handling og formalisme. Det er et spørgsmål om et højt hævet revolutionært princip at sikre, at organisationen fungerer, og at den gør det i fuld overensstemmelse med dens retningslinjer, og at erfaringer med dette bliver samlet ordentligt op. Det betyder, at politisk vejledning og ledelse ikke bare kan gennemføres generelt, kun på selve det organisationsniveau, man er ansvarlig for. Det er nødvendigt at vurdere, hvordan de enkelte kadrers og hvert medlems individuelle præstation ser ud. Tænkt på den måde bliver vejledning og kontrol et redskab, der forhindrer, at bureaukratiske metoder i arbejde og lederskab findes og trives.

3

Vi er en succesfuld organisation, vi har fastholdt os selv på faste, klare holdninger og i overensstemmelse med de nationale politiske udviklinger; og i perioden siden den fjerde kongres har vi fremmet politiske aktiviteter, der har holdt partiet aktivt. Men det er indlysende at dømme efter de førnævnte svagheder, at bureaukratiske metoder forhindrer os i at få bedre resultater i at løse ”modsætningen mellem de enorme muligheder, der findes i landet for at arbejde på en folkelig demokratisk og national befrielse, og den snæverhed og mangel på energi, som vores kadrer udviser i at opfylde deres ansvar” (Politisk rapport, fjerde kongres, s. 13).

Når vi først har drøftet og reflekteret over spørgsmålet om bureaukratiske ledelses- og arbejdsmetoder, så indebærer løsninger helt praktisk ting, fordi det involverer den måde, vi hver især forholder os konkret på, når vi skal udføre politikken.

I forhold til det er løsningen af en anden modsigelse understreget af kongressen – nemlig omkring problemet med ”… meget få hænder til rådighed, der kan udføre og samle op på alle de daglige opgaver” – afgørende. Men det er også rigtigt, at kadrer, der er blevet mobiliseret til at stå i spidsen for opgaverne, giver mere og mere af sig selv og ignorerer indflydelsen fra dem, der trækker baglæns. På den måde har vi fremgang i opbygningen af celler og udvalg som kæmpende enheder af partiet. Vi kan ikke sætte farten efter de langsomste, de må sætte deres tempo op for at komme på højde med fortroppen.

Med den indstilling vil vi kunne blive bedre til i praksis at tage politiske initiativer, udføre opgaver og gøre fremskridt med hensyn til at ændre de bureaukratiske metoder i en sådan grad, at et sådant anti-bureaukratiske miljø i sig selv fremmer revolutioner initiativer og metoder.

Stillet over for de krav, som partiet har stillet, og den nationale kontekst, der er kendetegnet ved åben politisk aktivisme, indebærer kampen mod bureaukratiske metoder mere beslutsomhed med hensyn til at fremme de politiske forslag, mere propaganda, mere politisering af vores massearbejde, mere udholdenhed i partiets daglige politiske opgaver. Kort sagt, større vilje i praksis til at gøre konkrete ting inden for deres område af lederskab eller medlemskab fra hver kadre og hvert medlem.

Vi kan opnå det. Vi er en succesrig organisation, og vi vil fortsætte med at gøre de ting, der giver den nødvendige kraft til at vokse og vinde politisk magt.

Maj 2020

Oversat fra Unity & Struggle No. 40

Læs mere om Enhed og Kamp her
Revolutionære vitaminer – Enhed og Kamp nr. 2 – maj 2020


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne