Forbud mod nazi – gør som Finland

I Norge har debatten om forbud mod nazisme og FNs konvention om racediskrimination længe raset. Anders Breivik og Utøya-massakren, den verserende sag med den drabs- og terrorsigtede Philip Manshaus og den nazistiske Nordiske Modstandsrörelsens marcher og aktiviteter i flere byer – højreekstremismen vækst i Europa – har fremtvunget debatten.

Det officielle Norge såvel som officielle Danmark viser ingen forståelse for fascismens og nazismens grundlæggende terroristiske karakter, men fastholder tværtimod deres ret til at ytre sig. Glemt er læren fra det nazistiske barbari, der kostede mere end 50 mio. mennesker livet og førte til, at nazismen efter krigen blev dømt som forbrydelse mod menneskeheden. Nazismens havde så at sige tilfulde opbrugt sin ytringsfrihed. Så gennemførelsen af et forbud mod nazi stillede FN dengang som et krav til medlemslandene.

I dag – 75 år efter nazismens nederlag og afslutningen af 2. Verdenskrig – har det ekstremistiske højre og endda direkte fascistiske kræfter igen bidt sig fast i det politiske landskab i en række lande verden over. De samme tendenser spores i Norden og kalder på aktiv modstand og international solidaritet for at dæmme op for den nye voldsbølge.

Artikel fra Revolusjon, Norge

Norske myndigheder værger sig mod at forbyde organiseret racistisk virksomhed på trods af, at FNs (De Forenede Nationers) konvention om racediskrimination allerede er indarbejdet i norsk lov.

Syv år efter terrorangrebet den 2. juli er hadpropagandaen ikke aftaget, tværtimod er det blevet meget værre. De nazistiske organisationer er blevet stærkere og ikke svagere.

Kravet må være, at FNs racediskrimineringskonvention har forrang, og at konventionen skal være juridisk bindende i sin helhed, ikke kun delvist.

Birkalands tingsrett har forbudt den såkaldte nordiske modstandsrörelsen (NMR) i Finland efter flere drab og voldshandlinger.

De organiserede nazister i NMR / Nordfront har deres hovedbase i Sverige, men er også aktive i nabolandene. Denne bande af kriminelle har marcheret i gaderne i flere norske byer med politiet som passive tilskuere, senest i Kristiansand denne sommer.

I det mindste siden 1945 har hele verden vidst, at alvorlig kriminalitet og vold er en indbygget del af ​​fascistiske organisationer. De borgerlige liberale og den borgerlige retfærdighed har valgt at “glemme” denne universelle lære. Indtil nu. I det mindste i Finland.

Den finske domstol henviser til stærke samfundsbehov og offentlighedens vel som begrundelse for forbuddet, efter at have bevist, at organisationen (NMR) spreder sin hadretorik og både godkender og tilskynder til vold. Det var for øvrigt en let sag, da NMR ikke skjuler, at de er nazister og hylder en af ​​deres drabsmænd for hans “loyalitet” overfor organisationen.

Norge værger sig fra sine forpligtelser i henhold til FN

Det burde være indlysende, at Norge, et land, der har oplevet massakren den 22. juli, implementerer og håndhæver et lignende forbud. Men visse liberale, “venstreorienterede” og jurister argumenterer stritter imod.

Anine Kierulf, direktør for det norske nationale institut for menneskerettigheder (NIM), siger til NRK, at hun tvivler på, om det ville have været muligt for en norsk domstol at nå den samme afgørelse som Birkalands tingrett. Kierulf siger, at det er problematisk at forbyde organisationer på grund af udtalelser, og at “opfordring til vold skal forfølges, umiddelbart efter at de er ytret.”

Ytringer og meninger kan være så meget, hvad enhver jurist burde vide. Der er en betydelig forskel mellem racistiske udsagn fra et enkelt individ og systematisk racistisk og fascistisk propaganda i organiserede former. Nazistisk og fascistisk ideologi adskiller sig fra andre “meninger”, idet den i sig selv og i organiserede former argumenterer for, tilskynder til og praktiserer kriminel vold og terror.

Kierulf stiller sig imidlertid tilfreds med at bemærke, at det er “problematisk” for en norsk domstol at nå frem til den samme afgørelse som tingretten i Finland. Hun nævner ikke hovedårsagen; nemlig det faktum, at Norge ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til FN’s konvention om racediskrimination.

NIM er et såkaldt uafhængigt offentligt organ, og har som lovfæstet opgave blandt andet at rådgive og informere om menneskerettigheder. Kierulf burde måske finde sig et andet job, når hun ikke er i stand til at give bedre råd om menneskerettigheder.

Efter gentagne kritikker fra FN-komiteen, der overvåger om de stater, der har ratificeret konventionen – herunder Norge – også følger den, har Norge indarbejdet dele af konventionen i Lov om forbud mod diskrimination på grund af etnicitet, religion osv. (Diskrimineringslov).

Den 19. april 2005 besluttede Odelstinget, at “De Forenede Nationers internationale konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for racediskriminering skal gælde som norsk lov. Konventionen offentliggøres i Norwegian Law Journal på et originalsprog og i norsk oversættelse. ”

Stortinget understregede, at indarbejdelsen af ​​konventionen om racediskriminering er i overensstemmelse med henstillingerne fra FN’s Komité for Racediskriminering (CERD) og Europa-Kommissionen mod Racisme og Intolerance (ECRI).

Stortinget har indarbejdet konventionen mod racediskriminering i loven, men undlader stadig at gennemføre konventionens påbud om forbud mod racistiske organisationer.

Så langt så godt! Men gælder forbuddet mod racistiske organisationer da som norsk lov? Nej. Stortinget inkorporerede konventionen for derefter at fortolke dele af den væk herfra.

Ministeriet antog, at forslaget om en ny straffebestemmelse for forskelsbehandling begået af flere mennesker “ville være tilstrækkelig til at imødekomme kravene i artikel 4, litra b”.

Under forarbejdet til lovgivningen påpegede et flertal i udvalget ”repræsentanterne fra Arbejderpartiet, Højre, Socialistisk Venstreparti, Kristelig Folkeparti og Centerpartiet – vigtigheden af ​​at følge internationale konventioner, som Norge ratificerer”. Men, hedder det videre, “Flertallet vil præcisere, at forslaget om straf for diskriminering i fællesskab med andre ikke er et forbud mod racistiske organisationer. Det er vigtigt at styrke værnet mod den organiserede diskrimination uden at gå på kompromis med organisationsfriheden. Flertallet fremhæver at dette er formålet med denne bestemmelse. ”

Med en sådan juridisk forståelse kan NMR og den nordlige front fortsætte med at operere og opbygge deres organiserede racistiske terroraktiviteter. I henhold til konventionens artikel 4a skal “enhver form for støtte, herunder økonomisk støtte til raceaktivister” være en kriminel handling. Med Stortingets forbehold om, at det er lovligt med racistiske organisationer, så længe de ikke udøver racisme (!), Vil enhver håbefuld advokat insistere på, at det skal være fuldt lovligt aktivt at støtte og finansiere organisationer af denne type.

FN understreger klart at den farligste form for racisme er den organiserede. Vi gengiver dens artikel 4 og punkt a og b fuldt ud.

Artikel 4

Konventionens parter fordømmer al propaganda og alle organisationer, der er baseret på ideer eller teorier om, at en race eller gruppe af personer af en bestemt farve eller etnisk oprindelse er overlegen i forhold til andre, eller som forsøger at retfærdiggøre eller fremme racehad og diskrimination i enhver form, og de forpligter sig til at tage øjeblikkelig og positiv forholdsregler med sigte på at udrydde al tilskyndelse til sådan diskrimination eller handlinger, der involverer sådan diskrimination. Med henblik på dette og under behørig hensyntagen til principperne, der er udtrykt i erklæringen om menneskerettigheder, og de rettigheder, der udtrykkeligt er opregnet i artikel 5 i denne konvention, skal parterne blandt andet

(a) erklære som en kriminel handling enhver formidling af ideer om racemæssig overlegenhed eller racehad, al tilskyndelse til racediskriminering, alle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne handlinger mod enhver race eller gruppe af personer af anden hudfarve eller etnisk oprindelse, og også enhver form for støtte, herunder økonomisk støtte til raceaktivister;

b) erklære ulovligt og forbyde organisationer og organiserede og andre propagandaaktiviteter, der fremmer og tilskynder til racediskriminering og erklærer som strafbar deltagelse i sådanne aktiviteter eller organisationer *

Bemærk, at konventionen ikke angiver dette som valgfrie maksimal foranstaltninger. Dette er foranstaltninger, som parterne i konventionen “blandt andet” skal iværksætte.

FNs konvention om racediskrimination må have forrang

Et reelt forbud mod racistiske organisationer i Norge, der er i overensstemmelse med FN, kræver derfor et af ​​to:

Enten at 4b tages helt bogstaveligt med i den norske lovtekst, eller at højesteret erklærer, at ordlyden i den norske diskrimineringslov skal afvige fra ordlyden i FNs konvention i tilfælde af konflikt.

Som det er i dag, hedder det i loven, at FN teksten finder anvendelse som norsk lov, mens stortingsflertallet ved udarbejdelsen af ​​lovteksten har udtalt, at loven ikke forbyder racistiske organisationer – dvs. at Stortinget som lovgivende organ i praksis sætter Art. 4 a og b til side.

For det første er dette juridisk selvmodsigende og derfor uholdbart. Vigtigere er det, at det er demokratisk uholdbart. Forbud mod organiseret nazisme og racisme er et åbenlyst demokratisk krav, og det er faktisk en forudsætning for, at demokratiet reelt gælder for alle grupper og politiske bevægelser, som trues af nazisterne. Det vil i praksis være alle undtaget racister og nazister.

Et lovforbud i sig selv fjerner ikke nazismens rod. Kun arbejderklassens, fagbevægelsens kamp og alle andre demokratiske kræfter kan gøre det. En lovbestemmelse vil altid indeholde smuthuller. Alligevel er et lovforbud, der er mindst lige så krystalklart som FNs racediskriminationskonvention, et vigtigt våben i kampen, og det vil hjælpe med at skabe opmærksomhed om, at nazismen er en voldsforbrydelse i ideologisk forklædning.

Derfor er det rigtigt og vigtigt at rejse kravet om, at Norge fuldt ud implementerer FNs racediskriminationskonvention og “erklærer det for ulovligt og forbyder organisationer og organiserede og andre propagandaaktiviteter, der fremmer og tilskynder til racediskriminering og erklærer det som strafbart at deltage i sådan virksomhed eller organisationer”.

Slutbemærkning

Allerede i september 2015 gentog FN-komiteen i sine afsluttende bemærkninger til Norges samlede periodiske rapport bl.a. følgende:

“20. Komiteen minder om sin generelle henstilling nr. 1 (1972) om parternes forpligtelser og udvalgets generelle henstillinger nr. 7, 15 og 35, hvori det hedder, at bestemmelserne i konventionens artikel 4 både er forebyggende og obligatoriske. På denne baggrund anbefaler udvalget, at konventionsparten vedtager specifik lovgivning til gennemførelse af alle aspekter, der falder ind under artikel 4 i konventionen, herunder bestemmelser om, at organisationer, der fremmer og tilskynder til racediskriminering, skal erklæres ulovlige og forbyrdes. ”

Komiteen er også “bekymret over, at konventionen i modsætning til andre menneskerettighedstraktater ikke er inkluderet i menneskerettighedsloven af 1999, som har forrang for almindelig national lovgivning (art,2)”.

 

Artiklen er oversat fra norsk fra tidsskriftet Revolusjon – originalteksten kan læses her

Tidsskriftet Revolusjon


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater