Oktober Radio: Forestillinger om “Kickstart” ser bort fra årtier med dårlige erfaringer

Udsendelsen 3. juli 2020

I denne uge har vi hørt fra mange, der forestiller sig man kan ”kickstarte” økonomien med skattepenge. Det sker hver gang at kapitalismen er i krise at direktører og rigmænd står med hatten i hånden og foreslår en byge af offentlige tilskud og investeringer. Der findes dog kun ganske få gode eksempler på at det rent faktisk skaber tidsvarende løsninger og arbejdspladser i produktionen.

Der er mange grunde til at vi ikke rigtig har tillid til at planer om kickstart og skattelettelser kommer de arbejdsløse til gavn. Vi tager udgangspunkt i de mange penge der bruges på infrastruktur og hvordan mange investeringer bliver forsinkede og meget dyrere end forventet. Forsinkelser betyder gang på gang at de løsninger man beslutter sig for ender med at bliver teknologisk forældede inden at de overhovedet kommet til at fungere. Og forestillinger om motorvejenes gavnlige økonomiske sideeffekter, holder aldrig til et nærmere eftersyn.

Letbane projektet i København er i princippet en ny lokalbane, der skal forbinde striben af omegnskommuner rundt om København, men det er en meget dyr løsning, og projektet er ikke tænkt ind som en del af de eksisterende lokalbaner og S-togsnettet. Og den primære begrundelse er ikke trafik afvikling, men forestillinger om øget vækst i de områder der får en station. Erfaringerne fra andre tilsvarende investeringer viser at pengene i sidste ende tages fra andre dele af den kollektive trafik, så det der teoretisk kommer til at styrke vækst i et område, derfor helt sikkert er med til at fjerne udvikling og kollektive tilbud fra andre og mindre byer.

Vi har heller ingen fidus til at beslutningstagerne nu har fat i den lange ende med hensyn til ny og grøn teknologi. Eksemplerne er utallige, kun meget få af de løsninger der er fundet på de sidste mange år fungere som lovet: IC4 skandalen, signalskandalen, en times drift skandalen der skulle pløje et ekstremt dyrt højhastighedstog uden om alle eksisterende baner, betalt med oliepenge, den komplicerede udrulning af elektrificering der er endt med at store del af landet kobles helt af nye tog. Osv. osv.. Baseret på erfaringen kan vi sige med sikkerhed at ingen tidsplaner og budgetter kommer til at holde og konsekvenserne er at teknologien ikke længere er tidsvarende og bliver en dyr klods om benet når det endelig kører.

Erfaringer er også at støtte penge til banker og industrien heller ikke er garanti for arbejdspladser i Danmark, med det samme der øjnes en chance for at få større profit ved at flytte produktionen til lavtlønslande, eller ved at importerer billig arbejdskraft, så sker det uden tanke for arbejdsløsheden eller ungdommen her i landet.

Læs APKs krav til krisen her:
APKs umiddelbare krav: De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring

Fejlforestillinger om hvad der driver udviklingen i kunstig intelligens
I sidste del af udsendelsen taler vi om Moore’s Law, og hvordan der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem hurtigere, mindre, og mindre energikrævende processorer, og teknologisk udvikling.
En computer er i sig selv ingen ting, den kræver et program for at kunne noget, og det program skal stadig skrives af mennesker.

Når computerne bliver hurtigere og mindre så de kan passes ned i en mobil telefon, så giver det ikke i sig selv flere funktioner, men det giver muligheden for at programmere flere funktioner. Det er en væsentlig skelnen, funktionaliteten er altså ikke en ”medfødt” egenskab ved dingenoten, der er ikke hverken liv, eller motiver, eller intentioner inden i.

Men der kan opstå en forvirring fordi at moderne computersystemer på mange områder kan programmeres til at udføre afgrænsede opgaver lige så godt som mennesker. En computer er i princippet stadig en lommeregner inden i, det den kan er at gange og dividere, og trække fra og ligge til. Men ovenpå er bygget flere lag af programmer, og de bliver stadig mere komplekse.

Det computerprogram der kunne spille skak på top niveau i 1996 var et kæmpe fremskridt, men ikke desto mindre var det ikke ”intelligent” i sig selv, men et meget kompliceret regnestykke. Udviklingen de seneste 25 år, på mange fronter, betyder at computersystemer i dag kan programmeres til meget mere avancere opgaver. F.eks. forventes det i år at det vil lykkedes at programmerer en bil til at køre og fungere i bytrafik helt selvstændigt. Det er en meget mere kompleks opgave end et skakspil, men ikke desto mindre er det en opgave der kan deles op i mange millioner mindre afgrænsende problemer, der hver især kan sættes på formler og programmeres. Nogle programmer med billedgenkendelse er så avancerede at det kun er et fåtal der forstår hvordan de virker. Men når bilerne begynder at køre selv, betyder det altså ikke at de er intelligente eller levende.

Desto mere komplekse disse systemer bliver, desto mere vigtigt bliver det også at brede viden ud om hvordan de fungere ud. Magthaverne, de store virksomheder og det militær industrielle kompleks, forsøger at holde på viden. Og videnskaben og computer programmeringen bruges i dag til at skabe ulighed og undertrykkelse. Der er brug for en anden vej der styrker kundskaberne hos den brede befolkning i hele verden, hvis den moderne teknologi skal komme alle til gavn.

Oktober Radio Podcast holder sommerferie i juli, vi er tilbage lørdag den 1. august.

HØR UDSENDELSEN HER


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater