NATO svækker immunforsvaret!

Søndag den 29. marts beordrede Pentagon den amerikansk-europæiske militære kommando at stoppe med at rapportere om antallet af COVID-19-infektioner i »det militære samfund«. USA’s (og NATO-tilknyttede) militære kommando frigiver derfor ikke længere antallet af COVID-19-smittede baseret på et direktiv fra forsvarsministeriet, der begrunder det med »af driftssikkerhedsmæssige« hensyn.

»Der er stor uorden under himlen«, med rystelser af den »international orden« og økonomiske, sociale og sundhedsmæssige kriser. Der diskuteres globalisme versus nationalisme, diskuteres at være sig selv nok og på samme tid det skrigende behov for fælles løsninger. Hvad er NATO’s rolle i alt dette?

NATO’s »rule-of-order« har på sin vis skabt grobund for COVID-19 og andre vira.
NATO’s aktioner og krige har skabt lidelse og død og kan i sig selv kaldes en slags virus – en krigsvirus. Resultatet af NATO’s krige er massive ødelæggelser, forurening, lidelse, nød og millioner på flugt. Interne og eksternt fordrevne skaber gode vækstbetingelser for vira af alle mulige slags. At der i krigens kølvand vokser fundamentalisme og terrorisme er en ting. En anden er, at med den sociale nød, fattigdom og mangel på sundhedsydelser og infrastruktur der følger i krigens fodspor samtidig er god gødning for spredning af virussygdomme.

NATO-øvelser og militærbaser befordrer virusspredning
NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg har bekræftet NATO’s fokus på at Corona-virussen »tester de allieredes modstandskraft til det yderste«. Det understreges, at »Vores styrker er parate, og vores arbejde fortsætter«. Dette inkluderer de militære allierede, der er stationeret i de baltiske lande, marinemissioner og alle engagementer fra Afghanistan til Kosovo. Han gav dog udtryk for, at øvelser skulle reduceres eller forkortes, men ikke stoppes (den italienske avis Republica).

Det siger sig selv, at NATO’s bekymring hovedsageligt drejer sig om militært kampberedskab.

Samtidig sendes der i disse dage en international opfordring om at afvikle alle militære øvelser i stor skala i Europa og verden. Efter Corona-udbruddet har en protest herimod samlet over tusind underskrifter fra organisationer over hele verden; Afrika, Asien, Australien, Europa, Nordamerika og Sydamerika. Folk fra hvert eneste kontinent protesterer mod dagens politik med store militærøvelser, der samler titusindvis soldater fra forskellige lande og også er en del af en drastisk stigning i militærudgifterne.

Mere end 25.000 militært personale fra 20 lande skal efter planen samles fra juni til august i Hawaiis farvande. »Rim of the Pacific« (RIMPAC)-øvelsen er verdens største internationale maritime øvelse. Den internationale flådeøvelse bekymrer den lokale befolkning, og med COVID19-virussen vil militært personale, der ankommer til Hawaii fra mere end 20 lande, bringe borgere i den isolerede østat Hawaii i fare. Protestbevægelsen kræver, at med COVID19-virus, der er udbredt i alle lande rundt omkring i hele verden, skal de isolerede øer Hawaii beskyttes mod militære besøgende.

Udenlandske baser, troppeplaceringer og forflytninger er i sig selv smittespredere
»Virussen vil sprede sig over de mere end 800 amerikanske baser strategisk spredt over hele kloden, hvilket skaber bekymring og frygt i lokalsamfundene, der omgiver dem.« (Ann Garrison, BAR Bidragsredaktør 2. marts 2020, Black Agenda Report.)

Mens de fleste mennesker opfordres til at undgå nærkontakt, samles soldater i kaserner, på marinefartøjer og luftbaser – som rene virusbomber.

På spørgsmålet om NATO kan gøre noget for Italien vedrørende pandemien, svarede Jens Stoltenberg »den (pandemisituationen) kan være en platform for at dele erfaringer«. Han tilføjede: »Alliancens grundlæggende bekymring er at sikre forsvaret selv midt i en epidemi.«

I modsætning til NATO har FN’s generalsekretær været tydelig: »Denne voldsomme virus viser, hvor tåbeligt det er med krig. Derfor beder jeg i dag om en øjeblikkelig global våbenhvile i alle hjørner af verden« (António Guterres i en kort tale i FN’»«s hovedkvarter i New York mandag den 23. marts)

USA’s og Vestens sanktionspolitik hindrer humanitær hjælp
Midt i en pandemi kunne man forvente, at alle lande ville samarbejde på alle måder for at begrænse spredningen af virussen og dens indflydelse på det menneskelige samfund. Man kunne forvente, at en humanitær krise af denne størrelsesorden ville give mulighed for at standse eller afslutte alle umenneskelige økonomiske sanktioner og politiske blokeringer mod visse lande. Dette kunne være et godt tidspunkt at afslutte sanktionerne mod Cuba, Iran, Venezuela, Syrien og andre.

I stedet indførte USA nye sanktioner (17. marts) mod Iran og fortsatte sit økonomiske pres, selv efter at Teheran havde bedt om hjælp til at håndtere Corona-virus-pandemien. Det er »business as usual«. Så meget for humanistiske værdier.

COVID-19 spreder sig, mens umenneskelige sanktioner opretholdes, samtidig med at det nu rapporteres, at Vesten har opkøbt alt (Klassekampen 30. marts) smitteværnsudstyr. Sådan er USA og NATO’s »rule-of-order«.

NATO har ofte sin egen tilgang til krisehåndtering og hjælp
Det er ofte dokumenteret at militær oprustning og militære aktiviteter og investeringer sluger penge og ressourcer, som kunne være brugt til at udbedre velfærds- og sundhedstjenester og til at bekæmpe fattigdom i verden. Her er misforholdet i ressourceforbrug horribelt.

Men selv om kravet om flere penge til militæret er stort og sker på bekostning af velfærden, så er selv NATO nødt til at gøre noget ved en verdensomspændende pandemi. Både Italien og Spanien har bedt NATO om hjælp. Selv om svaret herpå har ventet længe, så bruges nu NATO-materiel og udstyr til at transportere medicinsk udstyr og forsyninger til lande, der har behov for det.

NATO-fly er fra slutningen af marts blevet brugt til at fragte medicinsk udstyr til Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet. Der blev brugt fly knyttet til den NATO-kontrollerede strategiske lufttransport-kapacitet (SAC).

Her er det værd at huske på, at »Strategic Air Command« (SAC) oprindeligt var ansvarlig for den kolde krigs kommando og kontrol af to af de tre komponenter i det amerikanske militærs strategiske kernefysiske eller atomare styrker, den såkaldte »kernefysiske triade«, hvor SAC havde kontrol med landbaserede strategiske bombefly og interkontinentale ballistiske missiler eller ICBM’er (den tredje fase af triaden er ubåd-lancerede ballistiske missiler (SLBM) US Navy).

SAC opererer i dag under NCPA, som er NATO’s indkøbsagentur. Her er, hvad de selv siger om deres virksomhed:

NATO’s støtte- og anskaffelsesorganisations (NCPA) mission er at sikre anvendelige, effektive og omkostningseffektive indkøb, herunder indkøb af våben, logistik, operativ- og systemstøtte og hjælp til de allierede, NATO’s militære myndigheder og partnerlande, enkeltvis og samlet, i tider med fred, krise og krig, for at maksimere evnen og fleksibiliteten for deres væbnede styrker, kontingenter og andre relevante organisationer i henhold til Nord-Atlanterhavsrådets retningslinjer for at udføre sin kerneopgave.

Der er gode grunde til at tro, at NATO-forsyninger har sine klare prioriteter og til at stille spørgsmål ved målet – »maksimere evnen og fleksibiliteten for deres væbnede styrker«. Det kan tænkes, at det er mere logisk at mærke NATO-flyene »From NATO with war« end »From NATO with love«.

Et NATO-snævert syn på Corona-bekæmpelse kom også frem i NATO’s generalsekretær Jens Stoltenbergs tale ved Nord-Makedoniens indtræden i NATO den 29. marts. Han understregede, at arbejdet mod corona er udtryk for »…essensen af den transatlantisk solidaritet« – ikke generel humanitet.

Også Pentagons påbud om ikke at opgive antal COVID19-smittede, som er omtalt i indledningen, viser tydeligt retningen for, hvem der er adressat for det amerikanske / NATO-sikkerhedsregime.

Der er gode grunde til at være obs!
11. september førte til udløsning af NATO’s artikel 5 med invasioner under devisen »kamp mod terrorisme«. Kamp mod »ustabilitet« og for orden i Corona-tider kan betyde lidt af hvert. I Afghanistan, Irak og Libyen er der ført krige »i humanismens navn«. NATO’s erklærede strategi for indgriben kaldet »krisehåndtering« giver mildt sagt plads til fortolkning.

I en situation, hvor militæret kan bruges til civile støttefunktioner, kan det være klogt at tage et nøjere kig på flag og uniformsmærkningen.

NATO’s liberalistiske fundament svækker immunforsvaret og nedbryder forsvaret
NATO skal beskytte dets selvdefinerede »rule-of-order« og liberalistiske værdier. På det nyliberale værdigrundlag, som NATO skal forsvare, er sundhedsvæsnet blevet privatiseret og nedbrudt. Fundamentet er baseret på økonomisk styring af velfærd med privatisering og såkaldt »outsourcing« – ikke kun af soldater, men af basale tjenester i samfundet. Det har betydet hospitalsnedlæggelser og svækket beredskab og forsyning.

Lidt efter lidt er samfundskontrakten for eller mellem både nationalt forsvar og sikkerhed og velfærd blevet mindre forpligtende eller helt forsvundet. Mange af vores rettigheder er blevet til varer eller tjenester på et ureguleret marked. Vi har gjort os stadig mere afhængige af »soldaterimport« såvel som medicin- og madimport.

Denne udvikling skyldes ikke bare NATO (og EU), men årtier med moderigtig markedsideologi og nyliberalisme. Problemet er, at denne ideologi også har manifesteret sig gennem NATO’s strategi som salgsagent for et defineret værdigrundlag. Dette er tydeligt, når det gælder outsourcing af soldater med spillet om »krigskonkurrence« og oprustning mod definerede fjender, og hvordan det har svækket vores forsvarsevne. Nu fremstår billedet også tydeligt på andre samfundsområder.

Ligesom der føres krige for fossile brændstoffer, udøves krige for liberalisering af velfærdsgoder. Og samtidig har militariseringen, som NATO fremmer som en Moselov, i stor grad svækket sundheds- og velfærdsbudgetter over tid.

Rule-of-order i højere potens
Skjult bag frygt for Corona-virus diskuteres indføring af stramme regering- og statskontroller, akkurat som det skete efter angrebene den 11. september 2001. Kriser kan udfordre gamle magtkonstellationer. Sammen med behovet for kontrol med smitten, kan der komme mange nye foranstaltninger knyttet til kontrol og overvågning, der kan bruges til generel magtkontrol.

Under NATO-paraplyen er der længe blevet arbejdet med styring af information, kontrol og overvågning. Dette er ofte blevet fremsat som svar på fjenders trusler. Nu kan kontrol og overvågning forstærkes som svar på spredningen af virus-fjenden. Myten om at nyliberalisme betyder frihed fra kontrol, påvirkning og overvågning er udbredt, men listen med fakta om det modsatte begynder at blive ganske lang. Se her. 
.
Skruen kan strammes efter behov for »rule-of-order« i højere potens. Foranstaltninger og kontrol med smittespredning er nødvendige og vigtige. Men et centrale spørgsmål er, hvilken »rule-of-order«.

Virussen giver øget våbensalg
»Folk køber alt, hvad der siger bang« siger ledere for en af Texas største våbensælgere i Houston Cronicle. Firmaet har femdoblet salget af våben på en uge. Nu er det som med toiletpapir, alle vil have ammunition. De arbejdsløse får øremærket støtte til våbenkøb.

Nogen våbenmesser aflyses, men ikke alle.

Til trods for den voksende Korona-virus-pandemi vil CANSEC 2020 våbenudstilling muligvis finde sted som planlagt i Ottawa den 27. og 28. maj. CANSEC betragtes som »Nordamerikas største trilaterale forsvarsbegivenhed« og forventes at tiltrække 12.000 honoratiores og repræsentanter for våbenindustrien til Ottawa fra 55 lande. Våbenhandlere risikerer spredning af smitte i Ottawa for at markedsføre, købe og sælge krigsvåben. Og planlægningen fortsætter i Los Angeles 9. juni for »Military Space USA 2020« med titlen »Supporting the Warfighter through transformation and innovation Within the US Approach to Space«.

Her kan selvfølgelig komme ændringer, også af praktiske og presserende sundhedsmæssige årsager. Men nogle ser tydeligvis deres forretningsmuligheder, og at våben kan komme i brug i krisetider.

NATO’s eksklusive orden sættes op mod fornuftigt selvforsvar og retfærdigt internationalt samarbejde.

Tre citater siger noget om »uroen under himlen«.

»Den åbne fare handler om truslen mod det åbne, globale samfund og den liberale verdensorden.« siger Kristin Clemet leder for det højreorienterede CIVITA i Aftenposten 29. marts.

»Trump, der prioriterede aktiemarkedet frem for virusberedskab, giver ikke noget fristende indtryk af vestens værdier og handlekraft« skriver John Olav Egeland i Dagbladet 28. marts.

»I krig og alvorlig krise, som den påtrængende pandemi, er det bedst at producere mest muligt selv, og ikke være afhængig af andre.« Frank Rossavik i Aftenposten 26. marts.

Her afspejles flere perspektiver. Den globale orden er i forandring. Der henvises ofte til »America first« og brud på internationale aftaler og handelsrestriktioner. Men Trumps »America first« kan også være et udtryk for, at USA’s globale hegemoni og orden er truet. America (USA) ønsker at fortsætte med at være »first« i verden. Mens indholdet (i det mindste store dele) af protestbevægelser faktisk er et oprør mod uretfærdigt hegemoni og dominans, vendes retorisk globaliseringsmodstand til en irrationel protest mod internationalt samarbejde generelt.

Men der er jo et skrigende behov, netop også i COVID-19-tider, for internationalisme og solidaritet – hvis det sker inden for en retfærdig og ikke-ekskluderende NATO og USA-orden.

Det fremstilles i mange sammenhænge, at når andre lande – Kina / Rusland – truer den eksisterende (uretfærdige) orden, er det som en trussel mod internationale retsregler. Selvom det kan være et udtryk for en stormagtsrivalisering, og som sådan en trussel mod Vesten / USA’s egne regler og kontrol og dominans. Trumps stempel af COVID-19 som »Kinavirus« er udtryk for et forsvar for USA og Vestens orden og dominans (globalisme).

Der argumenteres for, at globaliseringsmodstand skaber reaktionær nationalisme og isolationisme. Men kan det ikke være, at det netop er i retorikken mod en fornuftig globaliseringsmodstand, at der skabes grobund for isolationalisme og lukkede grænser.

Vi har brug for både kamp mod USA og NATO’s orden og kamp for fælles løsninger både nationalt og internationalt. Kampen mod Corona-krisen kan både være en kamp mod den gamle orden og en kamp for en ny orden baseret på solidaritet og ikke- eksklusivt samarbejde.

NATO svækker en retfærdig international orden og et sundheds- og velfærdssamarbejde på tværs af landegrænser.

Ændringer i styrkeforholdet i rivalisering mellem stormagterne
Dette er naturligvis afhængigt af den økonomiske udvikling af stormagterne, hvordan sundhedsmæssige forhold og sammenhold i de enkelte stater udvikler sig, og intern orden.

Alle stormagter (og andre) er afhængige af international handel. Forudsætningerne og betingelserne er under forandring. Der er en modsætning mellem afhængighed og selvforsyning. Det stiller spørgsmålstegn ved tidligere rammer for internationalt samkvem. I slutningen af marts blev medicinsk udstyr faktisk sendt fra Kina til USA, og de medicinske forsyninger, som NATO-fly havde transporteret til Rumænien, Tjekkiet og Slovenien i slutningen af marts, kom også fra bl.a. Kina. Samtidig med at der ikke var lukket ned for USA’s handelskrig.

At landene tilsyneladende har nok i deres egne problemer kan midlertidigt mindske åbne konfrontationer internationalt. En verdensomspændende pandemi skaber et behov for samarbejde også internationalt. FN’s generalsekretær har anmodet om omfattende international våbenhvile. Der er dog meget lidt, der tyder på, at det vil ske. En bizar oprustning og militarisering er ikke lukket ned. På lang sigt kan netop underliggende økonomiske behov og interesser skabe forhold, der skærper behovet for kontrol med ressourcer og markeder – især når man skal rejse sig fra asken. Det er værd at huske, at tidligere storkonflikter og verdenskrige har været tæt knyttet til økonomiske kriser, der har resulteret i omfordelingskrige.

Selv nyliberalismens førende profet, Milton Friedman, slog engang fast:

»Kun en krise – virkelig eller opfattet – skaber virkelig forandring. Når krisen indtræffer beror det på, hvilke foranstaltninger der træffes, og hvilke ideer, der formidles. Dette er efter min mening vores grundlæggende funktion: at udvikle alternativer til den herskende politik, at holde dem i live i forbindelse med, at det politisk umulige bliver politisk nødvendigt.«

Solidaritet og humanisme kan betyde et brud med ideologien bag NATO og NATO’s eksklusive retsorden
Den NATO-venlige norske Atlanterhavskomite offentliggjorde den 24. marts en analyse af Anders Romarheim, leder af Senter for internasjonal sikkerhet ved Institutt for forsvarsstudier og Forsvarets Høgskole.

»Et stort spørgsmål inden for strategiske studier er, hvordan økonomisk magt kan transformeres over i hårdere former for magt, med militærmagt som slutpunkt. Det bærende element i norsk forsvarspolitik er som bekendt allieret støtte gennem NATO. Fra i dag ville støtten sandsynligvis blive forsinket, og det vil ikke blive lettere at nå 2%-målet i forsvarsudgifter for medlemslandene, når de enkelte lande ligger brak.

Den internationale struktur, der betyder mest for Norge, NATO, forbliver intakt. Alliancen blev ikke oprettet til bekæmpelse af epidemier, selvom den er politisk baseret.

Min analyse konkluderer således, at effekten af pandemien på lang sigt sandsynligvis ikke vil ændre væsentligt på de internationale magtforhold. Magten råder, og alle forsøger at vende Corona-krisen til deres fordel, således som man kunne forvente i international politik. Men den begrænsede effekt, vi må regne med, er nok desværre negativ. Corona-krisen rejser et spørgsmål om tillid i det internationale samfund. Og det strækker sig helt fra supermagtsrivaliseringen og ned til, om du frygter, at dine nærmeste naboer har spredt smitte på dørhåndtagene i opgangen eller på postkassestativet. Vi lever i dystopiske mistroiske tider.«

Analysen udtrykker et klart behov for at understrege, at den gamle orden vil bestå – »magten råder«, men Anders Romarheim er bekymret over »tilliden til det internationale samfund«. Lidt pudsigt, at han bidrager til at svække den strategisk tillid til NATO ved at være åben for, at en NATO-støtte (hvis nødvendigt) kan blive forsinket, og at det kan blive vanskeligere at nå 2%-målet i forsvarsudgifter.

Atlanterhavskomiteens opfattelse er udtryk for magtens opfattelse. Der er gennemgående kun lidt kritik af de eksisterende magtforhold – de opfattes nærmest som naturgivne. Men der er jo et skrigende behov for forandring (også af magtforholdene), og at den »begrænsede … negative effekt« bliver langt mere end begrænset – og ikke er negativ.

Der er et grundlag for en antikrigs-platform og ikke et eksklusivt (NATO-forankret) strategisk projekt. Disse tider viser et åbenlyst behov for internationalt samarbejde og solidaritet. Behovet for globale reaktioner på en global ulykke giver muligheder for en anden platform for samarbejde og enhed mellem vidensudvikling, informations- og teknologideling, solidaritet, hjælpearbejde og gadeaktivister. En platform mod et påklistret mærkat af »isolationisme«, og som udvikler sin egen internationalisme mod den eksisterende »rule-of-order« og stormagtsrivalisering.

Tænk på en anden, noget ideologisk, åbning for en anti-krigspositionel forklaring. Den stadigt mere åbenbare nødvendighed af uddannelsessamarbejde, for globale reaktioner på en global ulykke, giver en unik mulighed for lærde, sympatisører og gadeaktivister til med kraft at trække sig den nedsættende tyngde i mærkatet »isolationisme« en praktisk beskrivende knippel til at affeje alle kritikere af krig
– og bruge sin egen internationalisme. COVID-19-krisen kan bruges til at afsløre den virkelige trussel mod vores sikkerhed: en nyliberal verdensorden, der ødelægger det nationale sundhedsvæsen, miljøbeskyttelse og fremmer militarisering og krig.

NATO svækker immunforsvaret!
Kamp for fred er en vigtig kamp mod spredning af forskellige slags virus.
Vi har brug for flere vacciner! Også en vaccine mod krigsvirus.

Geir Hem, 30.03.2020

Geir Hem er bestyrelsesmedlem i Stopp NATO

Originalartikel kan læses her


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater