De fleste kommuner tilbyder fortsat kun nødundervisning af de ældste elever

Folkeskolen er genåbnet, men meget kører stadig på nødblus. Mens sparepolitikere øjner corona-krisens ‘muligheder’, i form af mere fjernundervisning med it-løsninger, forældreundervisning, selvstudier og offervilje.

Ansvaret for genåbningen for alle folkeskoleelever, blev mere eller mindre hældt ned på de enkelte skoler. Det er derfor vidt forskelligt hvad der har mødt eleverne ved genåbningen. Nogle steder er undervisningen reduceret til to dage om ugen, andre skoler har kun afsat 2 lektioner om eftermiddagen når de yngste klasser er gået hjem. Det hele handler mere om økonomi end om undervisning.

Her midt i maj er der normalt sidste skoledag for 9. klasse, inden afgangseksamen. I stedet er eleverne fra 6. til 9. årgang kommet tilbage på skolen, efter et par måneders hjemmeundervisning. Det er dog langt fra fuldt skema der nu møder eleverne, det er lidt forskellige former for reduceret timetal, og fortsat hjemmeundervisning. Nogle steder vil børnene i første omgang kun blive undervist i dansk og matematik.

En skoleleder forklarer hvordan det kommer til at foregå på netop hans skole:

”De retningslinjer, som skolerne i Danmark nu arbejder efter – de ligner nu meget de tidligere, men med en del lempelser. Alle elever har hver deres lokale, egen indgang, der vaskes hænder, holdes afstand i klasserne (nu 1 meter), der må igen deles ud til fødselsdag m.m. Forældre og elever på 9. årgang vil hurtigt få besked om sidste skoledag samt dimission.”

I de seneste måneder har elever, lærere og forældre eksperimenteret med forskellige former for nødundervisning, og for mange er det gået nogenlunde med at sikre struktur på den nye hverdag, men for de fleste har der været et kæmpe savn, at være sendt hjem fra den almindelige skolegang.

Men realiteten er også, at en gruppe elever lige fra dag ét, mere eller mindre blev hægtet af, det samme billede kan genkendes i gymnasiet og på videregående uddannelser.

I perioden fra 3. april til 8. april 2020 gennemførte Danmarks Lærerforening en spørgeskemaundersøgelse om nødundervisningen under lukningen af skolerne i marts-april blandt et repræsentativt udsnit af de medlemmer, der arbejder som lærer eller børnehaveklasseleder i folkeskolen. Undersøgelsen bygger på svar fra i alt 2.035 lærere, som alle har arbejdet med nødundervisning.

58 procent af lærerne oplevede fravær, og en eller flere elever i deres klasse, som slet ikke deltager i den digitale undervisning. Og tallet er højest i de ældste klasser. Der tale om elever med faglige eller sociale udfordringer, og om elever fra udsatte hjem.

Århus Kommune: langt til normal undervisning

I Århus, hvor den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard er Formand for KL er billedet, at de 46 folkeskoler først begyndte at lede efter ekstra borde, så der kunne holdes afstand mellem eleverne, da de fik besked om at genåbne fra Folketinget. Flere skoler i Århus havde slet ikke plads, og måtte ud i byen, for at få den pladsmæssige kabale til at gå op. Andre fortsætter med en kombination af timer på skolen, og såkaldt udeundervisning, og hjemmeundervisning.

Rådmanden for Børn og Unge i Århus, indrømmer, at skolerne langt fra kan tilbyde undervisning på samme måde og i samme omfang, som de plejer:

”Der er fortsat tale om en nødsituation, så min melding er forsat at have ro på og passe på hinanden. Alle skoler skal ugentligt tilbyde mindst 10 undervisningslektioner sammen med klassen til de ældste elever. Men vores vigtigste fokus er på at sikre en tryg hverdag.”

Hvordan man vil få tid til at samle op på alle de skolebørn fra de ældste klasser, der mere eller mindre har været hægtet af de seneste måneder, fremgår ikke. Tendensen er, at det er de mere velstående privatskoler der er kommet bedst igennem nedlukningsperioden, mens elever på den lokale overfyldte folkeskole må kigge i vejviseren efter fuldt undervisningsskema. Og børn fra hjem der ikke har råd til at alle har deres egen computer, og på andre måder har det svært i forvejen, er blevet efterladt endnu længere bagud under corona-krisen.

Forældrene kommer stadig til at stå med undervisningsopgaver

I Slagelse fortæller Dorthe Christiansen, lederen af skoleområdet i kommunen, at der i første omgang bliver tale om at forsøge sig frem:

“Det er stadig kun nødundervisning. Der bliver iværksat flere rigtigt gode forsøg. For eksempel at en halv klasse møder ind og får fysisk undervisning, mens den anden halvdel får fjernundervisning, og så bytter de dagen efter”.

Som hovedregel afskaffer skolerne fjernundervisningen, når eleverne begynder i skole igen. Lærerne overtager undervisningen fra forældrene – men til gengæld øges lektiemængden.

Selvom børnene kun får adgang til undervisning to dage om ugen, eller først må møde i skole klokken 13, når de mindste klasser er sendt hjem, er forventningen, at eleverne bruger tiden til at arbejde med deres lektier, derhjemme.

Det værste af alle verdener

Hos nogle kommuner er man nærmest begejstret over de nye og fantasifulde muligheder man har set udfolde sig under corona-krisen. Undervisningen over på it-løsninger, øget lektiemængde og mere ansvar for forældrene. En fremtid med kun ganske få timer på skolen, for at spare på lærertimer, undervisning og lokalefaciliteter…

Al seriøs viden om pædagogik og undervisning er blevet sendt til tælling under krisen, og alle de problemer som folkeskolen stod i, er blevet skærpet. Og imens taler man om mere offervilje fra forældre, elever og lærere, og om at bruge fantasien. Der er mere end nogen sinde brug for et oprør med Folketingets nedskæringspolitikere, og kommunernes kassetænkning.

Evt. Link
Første dag med : – Det er meget specielt

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne