Pavens bønner for EU blev hørt – næste skridt taget i planen for kæmpe hjælpefond til kapitalen

”I disse tider, hvor vi har så stor brug for enhed blandt os og blandt nationer, lad os da bede for Europa i dag,” sagde pave Frans onsdag i sin daglige morgenbøn op til EU’s topmøde torsdag. Pavens bønner blev hørt, og EU’s topmøde tog næste skridt frem mod endnu en kæmpemæssig pengeindsprøjtning til europæiske monopoler – en kommende investeringsfond i retning af 11.200 milliarder kroner

“Vi beder for Europas broderlige enhed, som den europæiske unions fædre drømte om” lød det fra pave Frans ved morgenbøn for EU’s topmøde!

De videre detaljer skal EU-Kommissionen fremlægge et forslag til på et kommende topmøde d. 13. maj. Endnu en enorm kapitalindsprøjtning til virksomhederne var alle enige om, men modsætningerne mellem kræfter i EU-landene om hvor hurtigt udviklingen frem mod en unionsstat skal gå, og hvilke lande der skal tilgodeses skal forhandles på plads i den kommende tid.

”E
uropæisk solidaritet”

De kræfter som er motoren i en hurtig udvikling af EU til en fuld unionsstat har luft under vingerne i disse dage. Såvel Macron i Frankrig som de Radikale herhjemme slår de store ord op.

”Kunne det være tid til egentlig europæisk solidaritet?”, spørger næstformand i R, Sofie Carsten Nielsen – i en tæt kopi af Macron, der udtalte:

”Dette er sandhedens øjeblik, som vil afgøre, om EU er et politisk projekt eller blot et markedsprojekt. Jeg mener, at det er et politisk projekt…Vi behøver finansielle overførsler og solidaritet – kun på den måde kan Europa klare sig”.

Det er med at kende krisens besøgelsestid, og her kommer idéen ind om euro-obligationer og ét stort fælles lån taget af EU-landene eller euro-landene. Efter forslag fra den spanske regering, som bl.a. Frankrig og Italien bakker op.

Den italienske regering har afvist at søge lån på ’normal’ vis i EU. De snærende krav om nedskæringsreformer og politisk styring der er kendt fra Grækenland skræmmer. Især i et land hvor 59 % af befolkningen allerede har den holdning, at de ikke kan se værdien i EU.

En fond på 11.200 milliarder kroner, skulle ifølge det spanske forslag optages som et fælles EU-lån og fordeles til medlemslandene, finansieret via EU-skatter (og næppe heller uden betingelser).

Dette vil i praksis betyde, at EU overgår til at operere med et fælles finansbudget og finanspolitik, hvad der jo også er Macrons m.fl.’s fremtidsplan for EU.

Også EU-parlamentet presser på i den retning. De vedtog i sidste uge en ikke-bindende resolution, for flere penge i EU-kassen og udstedelse af fælles “genopretningsobligationer”.

Ny kapital til EU’s virksomheder

Alle regeringsledere i EU er enige om en kæmpe kapitalindspsrøjtning til EU. I første omgang var det den akutte krisepakke, der blev vedtaget som skitse d. 9.4. og som der arbejdes videre med. Men det skal blive meget større. Der skal følge en ”Coronakrisens svar på den Marshall-plan, som amerikanerne satte i værk efter Anden Verdenskrig for at hjælpe med at genopbygge Europa”, som Ursula von Leyen udtrykker det.

”Vi vil løfte den enorme mængde af investeringer, vi har brug for, hvis vi skal kunne genopbygge det indre marked efter coronaen”, sagde hun ifølge DR i sidste uge.

Det indre markeds købekraft er alfa og omega, ingen penge – intet salg – ingen profit. Det er ikke bekymring for levevilkårene eller sundhedssituationen der driver EU-værket, det er ren profitjagt og redning af monopolerne.

I første omgang skal pengene komme fra lån via Den Europæiske Investeringsbank og eurolandenes redningsfond (ESM) og gennem opkøb af virksomheder fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

Nu følger diskussionen om at lade EU-budgettet stige og optage fælles EU-lån, skabe en fælles genopretningsfond og udstede euro-obligationer. Og tendensen går hen i mod at kræve flere penge til EU’s budget for 2021 til 2027, der stadig ikke er vedtaget.

Uanset hvordan støtteordningerne strikkes sammen er det den almindelige befolkning der er udset til at betale. Med nedsat sundhed og social sikkerhed og pres på løn- og arbejdsforhold, mens værdierne flyttes til virksomhederne.

De imperialistiske modsætninger skærpes og monopolerne tager nye store skridt i krisen, mens EU skal forsøge at holde sammen på medlemslandene, tackle befolkningernes modstand og tage konkurrencen op med Kina, der bl.a. vinder indflydelse i Italien – der ikke ser EU som deres redningsmand, trods pavens ihærdige velsignelser.

Vi skal ud af EU – stop støtten til monopolerne og den imperialistiske EU-stat!


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne