Statens Serum Institut har teleovervåget alle danskere siden 6. april

De danske teleselskaber udleverer nu danskernes teledata til de danske myndigheder, for at bidrage til kortlægningen af Covid19-smitte i landet, meddelte teleindustrien d. 14. april. Men siden man d. 19. marts hørte om instituttets ønske om overvågning har der været stille. For dette er et omfattende skridt ifht masseovervågning – og først skulle lige det juridiske grundlag bringes til veje

Fredag den 3. april 2020 fik teleselskaberne grønt lys fra Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet og Datatilsynet til behandling og levering af data til SSI. Regeringens udtalte sig fra starten positivt om idéen, men det juridiske grundlag var ikke umiddelbart til stede. Efterfølgende blev denne hindring ryddet af vejen, og det er nærliggende at se en sammenhæng med den ændring af epidemiloven, der blev gennemført i marts.

I et interview udtalte vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia til KPnet om de uklarheder der ligger i den bekendtgørelse, der fulgte op på den reviderede epidemilov. Formuleringer der netop gennem deres uklarhed kan være meget vidtgående:

– F.eks. kan Styrelsen for Patientsikkerhed forlange, at juridiske personer (som f.eks. virksomheder) i forbindelse med smitteopsporing afgiver oplysninger, der kan spore en persons færden. Men hvor må disse oplysninger søges henne?
Drejer det sig kun om betalingskortoplysninger, som bankerne skal oplyse, eller indeholder det også en mulighed for at kræve teledata fra mobilselskaberne? Og hvornår er det nødvendigt at indhente disse oplysninger. Det fremgår ikke tydeligt.

Nu kan vi se, at aftalen om udlevering af teledata angiveligt er faldet på plads – og oplysninger fra alle danskeres smartphones videregives til Seruminstituttet.

Statens overvågnings app

Med den efterfølgende og seneste ændring af epidemiloven kom også planen om en statslig app, som man frivilligt kan installere, der registrerer end færden.

Mindst 25 lande har eller planlægger ifølge The Guardian at indføre indsamling af data fra mobiltelefoner, apps, der kan afsløre personlig kontakt med coronasmittede, overvågning via ansigtsgenkendelse, og droner, der kan overvåge, om den sociale isolation overholdes”, skriver Politiken d. 16.4.

Den konkrete model er kopieret fra Norge, der allerede har overvågningsappen i brug. App’en registrerer ens netværk, dvs den forbinder mennesker der har været i kontakt. Den norske app registrerer både ved hjælp af gps og bluetooth, og kan dermed også forbinde den enkelte til en bestemt lokation. At bruge gps og ikke kun blue tooth er en mere indgribende model ifht graden af overvågning. Argumentationen lyder nu, at også gps kan være nødvendigt, fordi Iphone ikke vil kunne fungere efter formålet uden gps – pga et indbygget sikkerhedssystem, der stopper registreringen over blue tooth når telefonen ikke er i brug.

I et andet overvågningsinitiativ er Apple og Google i fuld gang med et samarbejde, hvor de gennem en såkaldt smittesporings API vil kunne registrere bevægelsesmønstre hos omkring en tredjedel af verdens befolkning.

EU giver grønt lys for overvågning gennem teledata

Masseovervågning gennem teledata er ulovligt i EU, med mindre den er anonym, men det er en regel, som EU selv beslutter at unionen kan dispensere fra, når det passer ind.

“der er undtagelser, der beskytter den almene interesse i nødsituationer”, skriver EU-Kommissionens talsmand, Johannes Bahrke,til Politiken. Og i samme artikel, fra d. 23. marts kan man læse:

”Det Europæiske Databeskyttelsesråd har udsendt en særlig vejledning om, hvor meget medlemslandene må give køb på databeskyttelsen under coronakrisen. Vejledningen åbner for, at landene gerne må bruge teledata og andre lokationsdata til at følge befolkningens bevægelser eller sende sms’er med gode råd til borgere i et bestemt område. Men EU-reglerne giver også mulighed for at gå endnu længere og spore enkeltpersoners bevægelser, fastslår vejledningen”.

Skridt for skridt og uden den store opmærksomhed bliver der indført mere overvågning af hele befolkningen i coronaens navn.

– I praksis bør man overhovedet ikke være bekymret, udtaler teleindustrien og på samme linje er naturligvis regeringen og Statens Serum Institut. Men et af problemerne er, at vi vænnes til overvågningen, og som Birgitte Arent Eiriksson også pointerede i interviewet på KPnet, så forsvinder disse tilladelser ikke bare fordi lovgivningen har en solnedgangsklausul. De kommer ind i lovgivningen gennem bekendtgørelser, som ministrene frit kan bevare eller tilpasse uden at ny lovgivning skal gennem Folketinget og dermed op i offentlighedens lys.

Nu hvor samfundet ’genåbnes’ kan regeringen meget vel tænkes at bruge den ny situation som argument og boost for mere overvågning. Bl.a. gennem den frivillige app., der vil være på plads snart.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne