Regeringens skiftende vejledninger: Fra beskyttet risikogruppe til ’gå bare på arbejde’

Myndighedernes retningslinjer for hvordan mennesker i risikogruppen ved corona-smitte skal forholde sig, når arbejdspladserne lukker op igen har været uklare og skiftende. Det endelige ansvar er skubbet ud til de enkelte institutioner, som kan træffe deres eget valg. Og mennesker der før skulle passes på, står nu uden rettigheder og beskyttelse

Skal der pludselig gives helt los, og hensynet til mennesker i risikogruppen gøres til ikke-eksisterende når institutionerne genåbner? Regeringens retningslinjer har mildest talt været svingende.

Der var først retningslinjen fra regeringen om at børn, hvis forældre var smittet med corona-virus bare kunne komme i daginstitution eller skole. Den måtte trækkes tilbage, da kommunerne nægtede at følge den.

Men usikkerheden og udsatheden fortsætter. Hvad gør f.eks. 35-årige Siw Brønnum, der har cystisk fibrose? Hun arbejder selv som støttepædagog på en skole, og hendes kæreste arbejder som pædagog i en institution. Det vil klart være farligt for hende at blive udsat for corona-smitte – på eget arbejde eller gennem kæresten.

Hendes rettigheder viser sig at være begrænsede. Først meldte Børne- og Undervisningsministeriet ud, at børn eller medarbejdere i risikogruppen eller med en i husstanden i risikogruppen kunne blive hjemme. Siden blev den retningslinje trukket tilbage, og dagen efter kunne mennesker i risikogruppen bare gå på arbejde. Og skal der lægges en anden vurdering vil det være op til egen læge, og i sidste ende arbejdspladsen.

Sundhedsstyrelsen skriver om voksne i risikogruppen:
”Vurderingen er, at det vil være ganske få i risikogruppen, som vil blive anbefalet ikke at møde på arbejde”.

Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er større smitterisiko i et dagtilbud eller på en skole end i resten af samfundet! Så kun for folk i ’særlig risikogruppe’ kan det komme på tale, at man holder sig væk fra arbejdet. Og i disse tilfælde må den enkelte institution vurdere det. Man har således ikke nogen egentlig rettighed i en udsat situation.

I Siw Brønnums tilfælde er det endt med at hun selv, efter vurdering fra arbejdspladsen har kunnet blive hjemme – mens kæresten ikke kan. For retningslinjen fra Sundhedsstyrelsen lyder: Hvis du bor i husstand med en i en særlig risikogruppe, så kan du som udgangspunkt godt tage på arbejde.

Så nu står familien overfor en adskillelse, hvor Siv Brønnum må gå i isolation fra kæresten og deres et-årige søn.

BUPL og Danske Handicaporganisationer efterlyser rettigheder og lønkompensation.

Elisa Rimpler, formand for BUPL kritiserer politikerne for at flytte det endelige ansvar helt ud til ledelsen i den enkelte institution. Hun kræver, at politikerne tager ansvar.

Fra Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer lyder kravet om rettigheder, dvs at man ikke mister sit job, og en lønkompensationsordning, hvis man af sikkerhedsgrunde holder sig hjemme.

Det virker afslørende og helt uforsvarligt, at regeringen fra at lukke smittekæderne ned for at ’passe på de udsatte’, nu har fjernet risikovurderingen for de samme med et klik med en mus.

Den enkelte må helt klart have ret til at vurdere sin egen og familiens risiko, og ikke miste job eller løn, hvis valget er at blive hjemme.

Se
Ledere skal vurdere, om pædagoger og lærere i risikogruppen kan komme på arbejde: ‘Der er nogen, der kommer i klemme’
DR 15. april 2020

Se også
Her er APKs umiddelbare krav: De rige må betale – krav om økonomisk og social sikring


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater