Genåbning af sundhedsvæsenet – for patienterne eller for privathospitalerne?

Efter påske begynder genåbningen af sundhedsvæsenets normale aktiviteter. Privathospitalernes ønske om at kunne udnytte sygehusenes dårlige kapacitet og overtage endnu flere patienter fra det offentlige område er afgjort en faktor – også i Socialdemokratiets plan

Aktion 2019 ved supersygehuset i Skejby – med krav om flere ressourcer

Regeringen har lagt en plan frem for delvis genåbning af hospitalernes almindelige behandlinger, efter at ikke-livstruende behandlinger har været sat på pause under corona-udbruddet. Bagved sundhedsvæsenets nyttige funktioner lurer hele spørgsmålet om de private hospitalers lukrative forretninger, der igennem årene har fået en stadig større plads. Hvor hurtigt skal patientrettighederne, der baner vejen for de private aktører gøres gældende igen?

Regeringens aftale om delvis genåbning er indgået med Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Praktiserende Lægers Organisation og betyder en delvis genoptagelse af operationer og henvisninger fra egen læge.

Det helt store problem er den systematiske udsultning af sundhedsvæsenet der er sket gennem mange år, med bl.a. nedlæggelse af sengepladser. Når der kommer en akut krise sættes alt under ekstra pres. Aktuelt forventes corona-angrebet at kræve 1.100 sengepladser i beredskab på ubestemt tid.

Regeringen oplyser, at ”den vil afsætte de nødvendige midler til at arbejde hen mod en genindførelse af patientrettighederne, som er blevet suspenderet i forbindelse med udbruddet af coronavirus”. Det er en dobbelttydig meddelelse, idet flere penge til sundhedsvæsenet længe har været en nødvendighed. Men i beslutningen ligger også et løfte til privathospitalerne.

– Når vi nu kan åbne mere op for sundhedsvæsenet igen, er det fordi, vi har opnået kontrol over corona-virussen i Danmark, siger sundhedsminister Magnus Heunicke. En åbenbar lemfældig udtalelse. Regeringen har endnu ikke fremlagt nogen langsigtet strategi for bekæmpelsen af corona epidemien, og hvem tror på at den er under kontrol?

Tidspunktet for hvornår patientgarantierne træder i kraft igen er ikke besluttet, og her ligger angiveligt baggrunden for blå bloks udvandring fra forhandlingerne. Venstre m.fl. har gjort det til en mærkesag at sikre privathospitalerne her og nu – under dække af et rørende hensyn til patienterne.

En øjeblikkelig genindførelse af patientrettighederne vil betyde et kæmpe boost for privathospitalerne, som det offentlige sygehusvæsen vil være nødsaget til at henvise til pga den utilstrækkelige kapacitet i det offentlige system. En udvikling der er gået sin stabile gang i en årrække til fordel for private investorer ser Venstre nu en oplagt mulighed for at lade tage et syvmileskridt. Med en udvikling hvor det private overtager mere og mere fra det offentlige sundhedsvæsen. Patientrettigheder i et udsultet sundhedsvæsen er en løftestang for den profitgivende private sundhedsindustri, som de nyliberale kræfter og EU systematisk har fremmet. Herunder også Socialdemokratiet.

Langt mere fornuftigt end de såkaldte patientrettigheder ville det være at man opfyldte behovet for et tilstrækkeligt sundhedsvæsen på alle områder. Ikke med liberalisering for øje og ikke med stive regler tilkæmpet af magtfulde patientgrupper, hvor nogle sygdomme tilgodeses, andre ikke. Og forebyggelse og sunde levevilkår for alle kommer helt bagerst i køen. Et sundhedsvæsen, hvor alene hensynet til befolkningens sundhed var målet.