Genåbningen af skoler og daginstitutioner efter påske giver voldsomme problemer for lærere, pædagoger og forældre

Regeringen og sundhedsmyndighedernes udmelding om en genåbning af skoler og dagtilbud for de mindste børn efter påske med nye og skærpede retningslinjer har skabt store problemer og udfordringer. For kommunerne, der skal stå for genåbningen af deres institutioner – men ikke mindst for de ansatte pædagoger og lærere – og for forældrene i forhold til sikkerhed og smittefare. Der skal ekstra ressourcer til

Af Jep, APK-Odense

Nærkontakt er en del af livet i institutionerne

Regeringen varslede på et pressemøde mandag den 6. april, at skolernes mindre årgange (o.-5.klasse) og dagtilbuddene med dagpleje, vuggestue og børnehave skal i gang efter påske, mere præcist onsdag den 15. april. Dernæst er der fulgt et sæt skærpede retningslinjer og krav fra Sundhedsstyrelsen til, hvordan denne genåbning skal foregå.

Regeringen understregede også, at institutionerne kun skal åbne, når de kan leve op til retningslinjerne om hygiejne, rengøring og afstand. Det har allerede ført til, at en række kommuner har meldt tilbage, at de ikke er i stand til at genåbne den 15.april. Nogle mindre kommuner åbner først den 20. april. Andre åbner gradvist, f.eks. Odense kommune, hvor det kun er eleverne i 0. og 1. klasse, der får lov at møde op den 15. april. Eleverne fra 2. til 5. klasse møder først i ugen efter. Vuggestuer og børnehaver åbner for alle børn den 17. april. Og sådan er det mange steder. Det tager tid for institutionerne at blive klar til at kunne leve op til de skærpede krav.

De nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for både skoler og dagtilbud går bl.a. ud på, at pædagoger og lærere skal huske ekstra afspritning, vaske hænder med børnene i faste intervaller, sørge for afstand mellem børnene samt sørge for, at de ikke leger med for mange forskellige børn. Er det overhovedet realistisk at leve op til disse krav med de nuværende stillingsnormeringer, pladsforhold og rengøringsniveau i både vuggestuer, børnehaver og på skolerne?

Rikke Hunsdahl, der er formand for BUPL Fyn, mener, at de skærpede krav til rengøring og samvær bliver svære at håndhæve, hvis der ikke bliver ansat ekstra rengøringspersonale. I retningslinjerne står der også, at børnene skal vaske hænder hver anden time, at legetøjet skal vaskes to gange om dagen. Det samme gælder også toiletter og flader. Og det er en umulig opgave for det pædagogiske personale. Derfor håber Rikke Hunsdahl, at nogen skaffer noget personale, der ikke er det pædagogiske til at løse rengøringsspørgsmålet, så man ikke skal gå fra børnene. Det pædagogiske personale har i forvejen fået nye og krævende opgaver. BUPL formanden har også svært ved at se, hvordan myndighedernes krav om afstand og plads kan opfyldes i daginstitutionerne, for ifølge hende kan små børn umuligt holde afstand på samme måde som større børn og voksne.

Kravene her er, at børnene skal sidde med to meters afstand, hvis de skal sidde ved borde, og kun lege i de samme aftalte grupper både inde og ude og omgås de samme voksne hele dagen. Det er totalt urealistisk at gennemføre, især for vuggestuebørn, men også i høj grad for børnehavebørn. Det forventer Rikke Hunsdahl heller ikke. -Børn skal stadig have det, som de har brug for. De skal have have kram, omsorg og trøst, præcist, som de plejer. Men det skaber nye problemer.

-Rigtig mange af mine medlemmer har været på arbejde i forbindelse med nødpasning, men nu bliver de frontpersonale på samme måde som sygeplejersker og andet sundhedspersonale på sygehusene og i ældre- og hjemmeplejen. Derfor vil de blive udsat for smitte i langt højere grad, siger hun.

Hvis vi samler op på de problemer, som den delvise genåbning rejser i daginstitutionerne, så er det spørgsmålet om mere rengøringspersonale til den rengøring, der i mange år har haft et katastrofalt lavt niveau. Det må være et krav og ikke blot et håb, som BUPL-formanden udtrykker det. Og der må også være et krav om bedre normering af det pædagogiske personale, et krav, der ikke blot skal gælde nu under corona- krisen, hvor det er åbenlyst, men også fremover.

Når det gælder skolerne, så rejses der også her nogle af de samme hygiejne- afstands- og pladskrav, som i daginstitutionerne. En af retningslinjerne går bl.a. på, at eleverne skal placeres ved borde, så der er to meter mellem dem og, at frikvartererne kan indrettes forskudt, så der ikke er så mange elever, der holder frikvarter på samme tid. Eleverne skal lege i mindre grupper, for eksempel fem sammen udendørs, og kun to- tre sammen indendørs. Der stilles også her krav om at vaske hænder hver anden time og efter toiletbesøg, og toiletter skal rengøres mindst to gange om dagen. Desuden fremgår det af retningslinjerne, at ” det kan være nødvendigt at dele eleverne op i grupper og fordele dem i flere klasselokaler for at sikre den nødvendige afstand.”

Så er det, at man også her må spørge om, hvor de ekstra ressourcer i form af lærerkræfter kommer, der skal til at undervise mange elever, fordelt i flere lokaler. Og hvor mange skoler er indrettet til grupper på max. 6 elever? Der skal også ekstra ressourcer til den udvidede rengøring lige som i daginstitutionerne.

Når både lærere og pædagoger bliver frontpersonale efter genåbningen af skoler og daginstitutioner, vil smitterisikoen også stige, og man må forvente flere syge og flere sygemeldinger. Er der kalkuleret med behovet for flere lærerkræfter og vikarer?

Et helt andet spørgsmål er, hvem der skal møde op efter påske. Det står ikke klart. Myndighederne har ikke givet klart svar på, om lærere, pædagoger og børn skal komme, hvis de selv eller en i familien er i risikogruppen.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal de. Retningslinjerne siger, at børn, der bor sammen med syge familiemedlemmer, skal møde op i daginstitution eller skole, hvis de selv er raske. Men på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside står der følgende: – For nogle børn vil det fortsat være nødvendigt, at de holdes hjemme, eksempelvis fordi de eller deres forældre er særligt sårbare i forhold til smitterisiko.

Det bringer mange forældre i tvivl om, hvad de skal i forhold til at sende deres børn afsted efter påske. Et eksempel er en mor, der bor med sin familie et sted i Midtjylland. Hendes yngste datter har kronisk lungebetændelse og skal derfor ikke i børnehave. Lægerne på Skejby Sygehus, hvor hun behandles, har sagt til forældrene, at storesøsteren, der går i 0-klasse, heller ikke må komme afsted. Det står i klar modsætning til Sundhedsstyrelsens udmelding.

Hvorfor har Sundhedsstyrelsen og regeringen slækket på kravene, om hvornår et barn må komme af sted i børnehave eller skole, hvis de har syge søskende eller forældre derhjemme? Og hvorfor er det lige de mindste børn, der skal afsted og starte genåbningen?

Man kan få en stærk mistanke om, at det hænger sammen med regeringens stærke ønske om at få sat gang i hjulene og få sendt så mange forældre af sted på arbejde som muligt. Og det kan de jo kun, hvis de mindste børn kan få pasning. Det er så ikke så meget en sundhedsfaglig overvejelse, der gør sig gældende, men en ren økonomisk vurdering. En beslutning, der er taget for at imødekomme Dansk Industris ønske om at få arbejdskraften på plads igen.

Som pædagoger, lærere, forældre – og alle andre der kan rammes af en smittespredning gennem institutionerne – må vi forlange, at sikkerheden er i orden inden en genåbning.

Læs også
STOP eksperimentet med børnene – genåbning kræver minimumsnormeringer NU!
KPnet 7. april 2020

 

 

 

 

 

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne