Kriselov – der knuser demokratiet – af Revolusjon, Norge

I Norge, som i Danmark og flere andre lande i Europa bliver der i denne tid indført undtagelseslove, der går langt længere end sundhedshensyn. De gennemføres af enige parlamenter, hvor alle modsætninger er fejet til side i ‘den nationale krises’ navn.

Af ‘Revolusjon’, Norge

Den norske statsminister Erna Solberg forsikrede mundtlig, at hun ikke ville foretage statskup i forbindelse med fremlæggelsen af kriselov i det norske Stortinget. Det havde skabt et ramaskrig. Advokatforeningen fastslog utvetydigt, at forslaget både var grundlovsstridigt og går længere end nødvendigt. Og Stortingsflertallet endte med at begrænse varigheden fra to år (!) til en måned. En lovgivning, der giver regeringen så store beføjelser at det borgerlige demokrati kan knuses.

Mange slår sig til tåls med, at Stortinget har modereret det oprindelige forslag fra regeringen om en ny lov om krisebeføjelser. Det er der slet ingen grund til. Også det ’modererede’ lovforslag åbner for at tilsidesætte grundlæggende rettigheder.

Loven er desuden helt overflødig, hvis formålet kun var at bekæmpe corona-pandemien. Hensigten er at vænne os til, at statsmagten vil tiltage sig stadig nye beføjelser, som bryder med de borgerlig-demokratiske principper. Folk lader sig lettere narre, når frygt kombineret med opfordringer til national hjælp hævet over klassemodsætningerne bruges som brækjern.

Mundtlig ’garanti’ mod statskup

Når statsminister Erna Solberg offentligt så sig nødsaget til at understrege, at hun ikke har forsøgt at begå et statskup, siger dette alt om det oprindelige lovforslag (Prop. 56 L). Forslaget udløste ramaskrig fra fremtrædende juraprofessorer og fra Advokatforeningen, der slog fast, at ’forslaget både er grundlovsstridigt og går længere end nødvendigt’.
Derefter bestemte stortingsflertallet sig for at ændre forslaget. Én af de vigtigste ændringer var at begrænse varigheden fra to år (!) til en måned. Herefter ser det ud til, at alle lettet trækker vejret og slår sig til tåls med at Stortinget har ryddet op og sat regeringen på plads med sit nye forslag. Et forslag, som regeringen nu støtter.

Statsministeren måtte forsikre om, at hun ikke ville foretage statskup

Stortingskomiteens indstilling – som hele Stortinget fra Fremskridtspartiet til Rødt har støttet – finder det ’nødvendigt at begrænse anvendelsen af loven og styrke de rettigheder, som Stortinget … har i de tilfælde, hvor en sådan undtagelseslov anvendes’.

Advokat Brynjar Østgård påpeger i et indlæg i Nordnorsk Debatt, at Stortingskomiteen selv direkte siger, at der er tale om en ’undtagelseslov’. Det må jo betyde, skriver han ’ at komiteen også forstår, at man her er i kernen af et helt centralt forfatningsmæssigt spørgsmål; men så hører vi ikke mere et pip (!) om den problemstilling, nemlig om det er i strid med Grundloven at give en så omfattende beføjelse, som loven indebærer, og om hvorvidt dette gælder selv efter de stramninger, som foreslået af komiteen og som Stortinget godkendte den 20. marts’.

Beredskabsloven

Mange ved det ikke, men Norge har allerede flere undtagelseslove. Den mest indgribende er Beredskabsloven af 1950, der blev vedtaget som en direkte følge af NATO-medlemskabet (den kaldes derfor også NATO-loven) med den hensigt at give regeringen frie tøjler til at knuse al intern opposition under ’krig, krigsfare eller lignende forhold’.

Læs også: Nei til krisefullmaktslov – slå ring om demokratiet!

Lovforslaget, som hele Stortinget (også Rødt) nu bakker op om, henviser til det faktum, at én bestemmelse i Beredskabsloven ikke vil komme i anvendelse, nemlig at kongen (dvs. regeringen) på egen hånd kan ophæve bestemmelserne uden at forholde sig til og inddrage Stortinget.

Implicit i dette ligger, at Stortinget ikke mener, at Beredskabsloven er irrelevant under viruskrisen. Tværtimod er det præciseret, at beføjelserne i Beredskabsloven ikke kun gælder forskrifter, der vedtages i forbindelse med udbruddet af Covid-19. Det vil sige, at beføjelserne i Beredskabsloven gælder fuldt ud også for alt andet end forordninger vedtaget med hjemmel i Corona-loven.
Beredskabsloven giver regeringen udstrakte beføjelser i krig og krigslignende situationer, når Stortinget ikke kan mødes. Men ikke kun da.

»§3. Når riget er i krig, eller krig truer, eller rigets selvstændighed eller sikkerhed er i fare, og der på grund af disse forhold er fare for ophold (handlingslammelse), kan Kongen træffe bestemmelser med lovgivningsmæssigt indhold for at beskytte rigets sikkerhed, den offentlige orden, folkesundheden og landets forsyninger, for at fremme og sikre militære tiltag og foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen og ejendom og for at udnytte landets ressourcer til fremme af disse formål« (Vores fremhævninger).

Infektionsbeskyttelsesloven giver vide beføjelser

Derudover giver infektionsbeskyttelsesloven allerede regeringen alle de beføjelser, den har brug for. Her er det udtrykkeligt nævnt, at kommunerne kan indføre mødeforbud, lukning af virksomheder, begrænsning af kommunikation, isolering og infektionskontrol.

Henvisningerne til det kommunale styre i lovens ordlyd indledningsvis betyder ikke, at dette skal begrænses til lokale beslutninger. For i samme paragraf (§ 4) slås det fast, at »Ved et alvorligt udbrud af en farlig smitsom sygdom, og når det er afgørende hurtigt at gribe ind for at forhindre overførsel af sygdommen, kan Sundhedsdirektoratet træffe beslutninger som nævnt i første afsnit for hele landet eller for dele af landet.’ (Vores fremhævning)

Med infektionsbeskyttelsesloven i hånden har myndighederne de magtmidler, de har brug for

Sundhedsdirektoratet og Sundhedsministeriet har med andre ord nærmest frie hænder til at indføre alle aktuelle foranstaltninger for at forhindre smittespredning og mere til.
Den såkaldte Corona-lov er følgelig helt overflødig, hvis formålet er at bekæmpe virusudbruddet og beskytte civilbefolkningen. Den giver derimod nye muligheder for en regering, som vil indskrænke grundlovens rammer og unddrage sig folkeretslige forpligtelser, noget juraprofessor Halvar Haukeland Fredriksen antyder i sit indlæg om Corona-loven og folkeretten på rett24.no

’Nationalt fællesskab eller klassekamp?

På mange områder har Rødt været en vigtig modstemme i Stortinget. Men her ser vi, hvordan partiet har ladet sig lokke ind i folden og lydigt optræder som del af en påstået nationalt fællesskab på tværs af klasser og klasseinteresser.

Konsensus omkring kriseloven vil om en måned givetvis vise sig igen, når loven sandsynligvis bliver forlænget. I mellemtiden kan regeringen træffe beslutninger, som den vil, så længe en tredjedel af Stortinget ikke finder sammen om at ophæve dem. Efterhånden som corona-virussen rammer flere og flere stortingsrepræsentanter, kan det blokerende mindretal blive vanskeligt at mobilisere.

Se original artikel fra ‘Revolusjon’, Norge her: Kriselov som kvester demokratiet
Læs også: Nei til krisefullmaktslov – slå ring om demokratiet!


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne