Korruption, zionisme og overenskomstkamp – Af Karsten Jonassen

Karsten Jonassen spidder i sit månedlige indlæg på KPnet dagens begivenheder. Fra Jyllandspostens tåbelige satire, over korruptionen i dansk politik til Israels og USA’s zionistiske apartheidplan. Om overenskomstkampen slutter han af med at skrive: Vi kan kun banke tilbage gennem sammenhold, sammenhold, sammenhold. En konsekvent og effektiv OK-kampagne med aktioner, møder og samme kamp på tværs af fag og grupper kan føre til gode overenskomster.

Af Karsten Jonassen, APK

Jyllandsposten har offentliggjort en såkaldt satiretegning, hvor stjernerne i det kinesiske flag er erstattet af coronavirussymboler. Sublim humor, not!!!!!!!!?? Rent bortset fra, at jeg overhovedet ikke kan få øje på satiren eller bare det morsomme, så er det sgu da en åndsvag indfaldsvinkel til en dødsens alvorlig sygdom, der ser ud til allerede nu at have taget livet af adskillige hundrede kinesere. Politiken mener, at det er satire.

Jyllandspostens chefredaktør mener, at det er ”en illustration af en nyhedshistorie uden holdning eller kommentar”. Hvis det skal stå til troende, så er tegningen jo bare dum. Men mon dog Jyllandsposten bringer sådan en tegning uden nogen som helst mening? Er det snarere en lille sten til det bygningsværk, der forsøger at opbygge den amerikanske historie om, at Kina er et farligt land, som vi må frygte?

Uanset hvad det er, så har den kinesiske reaktion omgående medført den automatreaktion, der var forventelig fra hele det borgerlige hylekor: Ytringsfriheden er ukrænkelig, og kineserne skal ikke bestemme, hvad der udgives i Danmark. Nej da, det skal de ikke, de synes tilsyneladende bare, at det er en meget upassende tegning i en ret alvorlig situation. Som så ofte før bliver ytringsfrihedskortet spillet hurtigt ud. Men det kort er efterhånden tyndslidt og lidt af en parodi på sig selv. Bare et enkelt eksempel: Muslimske hadprædikanter skal ikke have ytringsfrihed, mens anti-muslimske hadprædikanter har fuld ytringsfrihed.

Mette Frederiksen er i den anledning ikke bare børnenes statsminister, men også ytringsfrihedens statsminister, når hun udtaler, at man i Danmark må sige lige, hvad man vil. Jeg spekulerer på, om ikke der ville komme en officiel dansk reaktion, hvis et eller andet land, som reaktion på de usle forhold for asylansøgere i Danmark, lavede en satiretegning, hvor korset i flaget fik små extra kanter a la nazitegn. Jeg er sikker på, at forargelsen ville være enorm, og absolut ingen i det officielle Danmark ville kunne se humoren eller satiren i det.

I øvrigt er Danmark igen blevet kåret som verdens mindst korrupte land. Det har jeg aldrig helt forstået. Der findes ret forfinede korruptionsmetoder. Anders Fjog Rasmussen tjente i sin tid som statsminister sin amerikanske herre og mester så godt, at han blev belønnet med jobbet som Natos generalsekretær. Er det ikke en form for korruption i ret stor skala? Gu er det så. Bjarne Corydon gjorde ham kunsten efter og bestod svendeprøven ved at være bannerfører for privatiseringer og andet liberalt makværk, hvilket resulterede i en topstilling hos McKinsey, der blev flittigt brugt som konsulentvirksomhed under selvsamme Corydon. Korruption i stor stil? Gu er det så.

Dansk politik, forvaltning og erhvervsliv er fyldt med eksempler, men det regnes ikke for korruption i snæver forstand. Hvis man selv definerer begreberne, så bliver det hele meget lettere.

Den geniale amerikanske præsident har luftet endnu en genistreg: Den ultimative plan for fred i Mellemøsten. Den er ret enkelt, selvom det har taget svigersønnen næsten 4 år at udarbejde den. Israel overtager endnu flere dele af de palæstinensiske områder, alle bosættelser er lovlige, Jordandalen indlemmes som alle andre besatte områder i Israel, Jerusalem bliver udelt israelsk, palæstinenserne får som kompensation et stykke ørken in the middle of nowhere, en tunnel mellem Gaza og resten af Palæstina.

For at sikre den fredelige udvikling afvæbnes alle palæstinensere og israelsk militær styrer området. For at være helt sikker på, at den zionistiske raciststat Israel kan fortsætte som hidtil, så får ingen palæstinensiske flygtninge eller deres efterkommere lov til at komme ind i Israel, mens et fåtal kan få lov til at komme ind i det minimerede Palæstina. Mage til svineri skal man lede længe efter!! Det kalder på fornyet kamp mod Israel og en effektivisering af boykotten.

Børnenes statsminister har i sin store visdom fundet frem til, at vore dages antisemitisme stammer fra indvandringen og de venstreorienterede. Så blev den sgu da placeret! Det eneste positive er da, at hun åbenbart har erkendt, at hun i hvert fald ikke er venstreorienteret.

Bortset fra det så sker der hele tiden en sammenblanding af begreberne. Antisemitisme og antizionisme er to vidt forskellige ting, men det synes ikke at påvirke diverse borgerlige meningsdannere. Antisemitisme er fjendtlighed, fordomme overfor jøder generelt. Antizionisme er afstandtagen fra zionismen, som er af den opfattelse, at jøder har ret til Palæstina, og som derfor er i deres gode ret til at smide alle ikke-jøder ud af området.

Zionismen er den grundlæggende tanke, som staten Israel bygger på. Gode gamle Marx sagde, at religion er opium for folket, og det havde han helt ret i. Religion er noget skidt, uanset hvilken det drejer sig om. Jeg er modstander af enhver religion, men det betyder ikke, at jeg opfatter religiøse mennesker som mindreværdige. Vi er alle mennesker på godt og ondt. Men når det kommer til, at man i religioners navn diskriminerer og undertrykker andre mennesker, så ophører min accept.

Derfor er jeg totalt modstander af zionismen, som i mine øjne er racistisk og fordummende, fuldstændig på linje med apartheid. Desværre er det sådan, at alle de forbrydelser som staten Israel praktiserer i zionismens navn, ofte kommer til at kaste skygger på ganske almindelige jøder, der ikke går ind for zionismen. På samme måde kaster det skygger på mange almindelige palæstinensere, når unge kriminelle palæstinensiske drenge/mænd huserer i nogle kvarterer i Danmark. Det er ikke retfærdigt, og naturligvis skal det bekæmpes.

Grønt mig her, og grønt mig der. Alting kan sælges, hvis det kaldes grønt eller bæredygtigt. Der er ingen grænser for, hvor dårlig samvittighed du bør have. Et dybt seriøst emne, som kræver seriøs kamp, er efterhånden blevet et mantra, som man udtaler, og straks er man bæredygtig. Engang hed det sig, at man kunne blive så bange, at man sked grønne grise. Det må jo så være blevet til noget positivt i dag.

Overenskomstforhandlingerne er i gang. Erfaringerne fra sidste gang er ikke for gode. Musketereden, som lød så smukt, blev i sidste ende til fagtoppens enegang med elendige resultater til følge. Denne gang skal sammenholdet holde fra bunden og op. Kravene er klare, der skal flere penge på bordet, arbejdstiden skal ned, og social dumping skal forhindres. På direktionsgangene har der i årevis været lønfest, mens vi andre har fået tudet ørerne fulde om løntilbageholdenhed af hensyn til beskæftigelsen. Arbejdsgiverne står parat med krav om endnu en omgang tilbageholdenhed, mere flexibilitet og højere tempo.

Det kan kun bankes tilbage gennem sammenhold, sammenhold, sammenhold. En konsekvent og effektiv OK-kampagne med aktioner, møder og samme kamp på tværs af fag og grupper kan føre til gode overenskomster.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne