Men bakker forhandlerne os op?

Aktionsparolen ”Vi bakker vores forhandlere op” bliver igen trukket frem ved dette års OK20. Efter det elendige resultat som forhandlerne fik hjem sidste gang ved OK17, og med måden de tromlede hen over de store nej-grupper, må man klog af skade også vende spørgsmålet om. Bakker fagbevægelsens topforhandlere arbejdspladsernes OK-krav op – og hele vejen?

Det har vi til gode at se. Det er endnu ikke sket. I OK20 har de indtil nu haft travlt med at sikre en hetzkampagne overfor de grupper indenfor især bygge og transport, der har meldt ud, at de denne gang er parate til at sætte handling bag kravene og stemplet dem som bøller og uromagere.

Der er ingen tvivl om, at noget af det den socialdemokratiske fagtop og regering frygter allermest er en overenskomst situation og OK-kamp, der løber ud af deres stramme greb og kontrol. De har for længst lagt en fælles slagplan, for hvordan de bedst kan sikre dette. Noget de har årtiers erfaring i, og hvor de har hele klassesamarbejds apparatet til deres rådighed.

Socialdemokratiet tillægger transportområdet en nøglerolle, for som de siger ”at minimere risikoen for en storkonflikt”. I forsøg på at dæmpe kravet om stop for social dumping med en hævelse af mindstelønnen på mellem 20-50%, fik fagtoppen og regeringen sammen med arbejdsgiverne strikket en lov om mindsteløn på transportområdet sammen. Hvilket regeringen så fik vedtaget lige inden forhandlingerne på transportområdet gik i gang. En lov der er mere pynt end lagkage og reelt set ikke løser problemet eller dæmmer op for de store konsekvenser af social dumping.

Det centrale arbejdstidskrav om 30 timers arbejdsuge med lønkompensation synes at være blevet usynligt fra forhandlernes side. Ligesom nedslidning og den vanvittige pensionsalder er blevet udskudt til en regeringsforhandling efter OK20 er afsluttet. Det er deres fælles håb at denne manøvre kan lykkes. Det samme gælder afskaffelsen af den sorte dagpengereform, som socialdemokraterne gang på gang lover at ændre. Den er udskudt med mindst et år. Så samtidig med massefyringer fra store virksomheder som Danfoss og FL Smidth står de arbejdsløse kollegaer til igen at få ingenting ved denne OK, mens arbejdsgivernes uhæmmede ret til at fyre folk står uantastet.

Der er ingen tvivl om hvad fagbevægelsens klassesamarbejdsfolk mener med aktionsparolerne ”vi bakker op om vores forhandlere” og “stem og bestem”. Den aktion de lægger op til, er passivitet, vent, gør ikke noget, før løbet er kørt. Det er det modsatte der er brug for, for at kunne sætte handling bag kravene. Og der er ingen tvivl om, at det er den erfaring mange tager med sig fra sidste OK.

Et argument som nogen dækker sig bag ved er: jamen, vi kan jo ikke andet end at bakke op om forhandlerne. Forhandlerne skal vide vi står bag dem, så de kan lægge pres på arbejdsgiverne. Men det eneste der kan presse arbejdsgiverne er en kampvillig arbejderklasse, der ikke lader sig spise af med et lunkent forhandlingsresultat og klassesamarbejdsforlig. Både forhandlerne og arbejdsgiverne skal vide at der fortsat organiseres og mobiliseres, så man er forberedt på at kæmpe kravene igennem, uanset forhandlerne ikke leverer.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne