Er Trump utilsigtet igang med at overgive Mellemøsten til Kina og Rusland?

Dette spørgsmål stiller den politiske analytiker William Engdahl i en artikel på Global Research. Han anfører, at USA’s kamp for kontrol over Mellemøstens olie og gas med brug af stedfortrædere, del og hersk-metoder, skabelsen af ISIS mm. lider mere og mere åbenlyst nederlag, og at denne krise er med til at forklare USA’s krigsaggression mod Iran og USA’s situation og ageren i Irak igennem de seneste måneder.

I artiklen rejser Engdahl spørgsmålet om USA og Trump med sin ageren utilsigtet er med til at skabe en ny imperialistisk magtkonstellation i Mellemøsten med Kina og til dels Rusland som drivkraft på USA’s bekostning.

Et amerikansk magttab blev senest synliggjort med angrebene på USA’s ambassade i Baghdad, hvor det efterfølgende dronemord på den iranske general Qasem Soleimani ikke har styrket USA-imperialismen. Tværtimod har Trumps magtdemonstration og likvidering af den iranske general på besøg i Irak forstærket kravet om at USA og hele koalitionen forlader landet.  Samtidig har aggressionen styrket folkenes krav om at USA helt forlader Mellemøsten og givet den ny næring ovenpå årtiers amerikansk krigshærgen og trusler.

I Irak krævede Trump iflg. Engdahl  i september 2019 50% af Iraks olieindtægter for at færdiggøre det sønderskudte lands infrastruktur og elnet, alt sammen ødelagt af ISIS-krigen. En krig, hvor Washington, Ankara, Israel og Saudi-Arabien spillede en helt central, men skjult rolle i opbygningen af terrorbevægelsen.

Dette “tilbud” blev pure afvist af den irakiske regering, som i stedet indgik en omfattende rammeaftale med Kina om kinesisk økonomisk bistand til genopbygning af Iraks infrastruktur samt udvikling af irakiske oliefelter. Aftalen indeholdt også planer for Irak om at tilslutte sig Kinas Silkevejsprojekt, Belt and Road Initiative (BRI).

I aftalen indgår en 20-årig olie-for-infrastruktur aftale mellem de to lande. Denne aftale betegnede den irakiske premierminister som “et kvantespring” i relationen mellem de to lande.

Selv før dette var de irakisk-kinesiske bånd betydelige: Kina var blevet Iraks største handelspartner, og Irak var for Kina dets tredjestørste olie import land efter Saudi-Arabien og Rusland.

Til det sidste har Trump angiveligt insisteret på at denne aftale med Kina skulle rives i stykker og har tidligt klargjort at en sådan aftale ville have konsekvenser og betyde udløsning af uro vendt mod regeringen.

De spontane protester der blev udløst i efteråret 2019 mod regeringen skete netop under Iraks  premierministers nye rammeaftale-besøg i Kina, og har forbindelse og timing med Trumps modstand mod tab af indflydelse i Irak, konstaterer William Engdahl og understreger også USA’s interesse i de dræbende snigskytter, der angriber de fortsatte demonstrationer i Irak for at skærpe modstanden mod det herskende irakiske styre.

Se Engdahls artikel her

“Unintended Consequences: Did Trump Just Give the Middle East to China and Russia?”
Global Research 15. januar 2020

 


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne