Klimalov og grøn fond – politik på kapitalens betingelser

Stort set alle partier fra DF til Enhedslisten samt alle kapitalens lobbyorganisationers lader til at være rørende enige om retningen for det der angiveligt skal løse klimaproblemerne og sænke det danske CO2-udslip med 70 % frem mod 2030. De bakker op om den kommende klimalov og regeringens andre tiltag, som 25 mia kr til en grøn investeringsfond. Trods de formelle målsætninger om CO2-reduktion er det stadig kapitalens interesser der styrer politikken, og helt andre hensyn end at løse klimakrisen er på spil. Tværtimod synes frygten for et truende klimakollaps at blive groft udnyttet – på flere planer. Det bliver en kæmpe opgave for klimabevægelsen og andre at kræve handling, der reelt omlægger energiproduktion, industri og landbrug og lader forurenerne selv betale.

Lad forurenerne betale for klima- og miljøødelæggelserne – i stedet for at give dem ny kapitalindsprøjtning

Det er forbrugsvanerne man vil ændre, ikke industriens eller landbrugets måde at producere på man vil gribe ind overfor, og den grønne omstilling er først og fremmest et nyt forretningseventyr. Olien skal stadig hentes op af Total, benzin- og dieselbilerne skal fortsat være befolkningens transportmiddel. Forbrugerne er udset til at betale med ’forbrugsregulerende’ afgifter, så de smukke grønne målsætninger og skoleelevernes krav kan blive løftestang for højere priser. I forslaget til klimalov slås det da også fast, at kun tiltag, der ikke hindrer vækst (læs virksomheders bedste betingelser for profit) falder indenfor rammen.

Så erhvervslivet er glade og tilfredse. Fra Dansk Industri lyder det om klimaloven: ”En historisk dag. Virksomhederne er klar…Ved at gå forrest og vise klimalederskab, kan vi inspirere resten af verden”, siger Lars Sandahl Sørensen (DI). For DI er grøn omstilling en forretningsmulighed, en af den slags der får et skud hjælpende kapitalindsprøjtning, betalt af befolkningen over skatten.

Når lavtlandsjorde vil blive trukket ud af produktionen vil landmændene blive tilgodeset med høje priser i et salg der samtidig skaffer dem af med uproduktive marker. Ikke sært at Landbrug og Fødevarer er fortaler for modellen.

Når der pålægges afgifter sker det på forbrugerne, ikke producenterne. F.eks. tredobles afgifterne på bæreposer og engangsservice, mens industriens brug af plastik ikke røres.

”Danmarks Grønne Fremtidsfond” – kapitalindskud på 25 milliarder

Det kan ikke undre nogen, at de er glade i DI. I finansloven sætter regeringen 25 milliarder af til et kapitalindskud til industrien, hvor allerede eksisterende investeringsfonde får ekstra penge.

De 25 milliarder kr. fordeles på eksisterende statsejede fonde:

  •  EKF Danmarks Eksportkreditfond – 14 milliarder kr.
  •  DGIF – Danmarks Grønne Investeringsfond – 6 milliarder kr.
  •  Vækstfonden – 4 milliarder kr.
  •  IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande – 1 milliard kr.

Fonden vil give statsgaranterede lån og yde træk på statens konto i Nationalbanken til øget risikoafdækning. En mindre del af fonden er sat af til tab ved fejlslagne investeringer.

Lizette Risgaard, fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker helt op om milliardtilskud til virksomhederne, og udtaler til Berlingske:

”Vi skal ikke stå tilbage for andre lande, der allerede bruger den her opskrift til at blive teknologiske frontløbere. Så der skal simpelthen udstedes nogle flere statsobligationer, og pengene skal indskydes som kapital i fonden. Det er et helt oplagt tidspunkt. Vi har historisk lave, ja, faktisk negative, renter. Det er sådan, vi skaber et rigere Danmark”.

Venstres eneste anke er, at det jo bare er en gammel idé om virksomhedsstøtte, hvor eksisterende fonde får mulighed for at udvide deres låneramme.
Og det er jo meget sandt. Der er tale om den sædvanlige støtte fra den kapitalistiske stat til erhvervsinteresser. På den måde er det virksomhederne og deres sigte på deres egen helt private profit der får lov at styre indsatsen og hvilken teknologi man udvikler.

Der bliver kun udviklet nyt der umiddelbart kan sælges på verdensmarkedet. Man vil ikke gå efter de mest rationelle løsninger.

Ny klimalov

Klimaloven, der snart vil blive vedtaget er kendetegnet ved at indeholde en ramme med en række målsætninger, mens den samtidig er tom for konkrete handlingsanvisninger. Det har da også bevirket, at partier som er erklærede fortalere for arbejdsgiverinteresser tager den forpligtende del ganske roligt. De opfatter den som meget fleksibel og med de nødvendige kattelemme. F.eks. kan man, hvis målene i sidste ende viser sig ikke at blive opfyldt, stadig ty til at finde en del af ’løsningen’ som en ren papirløsning, nemlig ved at betale for EU-kvoter på CO2.

Ekspertinstanser skal angiveligt inddrages ifht opfyldelsen af klimalovens målsætninger, som f.eks. Klimarådet. Men for det første får de snævre rammer at arbejde indenfor. Væksten må ikke nedsættes og industrien kan frit vælge retningen for deres investeringer. Og hvem kommer Klimarådet til at repræsentere?

Intet tyder på, at regeringen vil sætte de store kapitalinteresser indenfor industri og landbrug udenfor indflydelse.

Global tendens hos den kriseramte kapitalisme – grøn finanskapital

Klimaloven og oprettelsen af den grønne fond er udtryk for en global tendens hos en kriseramt kapitalisme.

Et nyt boost i produktionen, mens det der skaber problemerne med uhæmmet ødelæggelse af miljøet blot kan få lov at fortsætte.

Det er de helt tunge investorer der kigger i retning af grønne investeringer som en ny forretningsmodel, og her kan klimabevægelsen blive misbrugt, hvis den accepterer kapitalinteresserne som dem der skal løse klimaproblemerne og styre klimapolitikken.

På verdensplan er det kapitalgrupper som JP MorganChase; BlackRock, en af verdens største kapitalfonde; Barclays Bank; HSBC, en London-Hong Kong bank, der er berygtet for at hvidvaske penge fra narko; Bank of America; Goldmann Sachs; Swiss Re, verdens næststørste forsikringsselskab; Kinas ICBC bank; Tata Steel, ENI oil, Dow Chemical – for blot at nævne nogle af de store spillere (se William Engdahl: Climate and the Money Trail

Også kapital ophobet i f.eks.pensionskasser bliver ledt i denne retning af ‘klimavenlige’ investeringer. Alt sammen i grøn indpakning båret af en bølge af klimaløsningernes nødvendighed.

Over hele verden udvikler kapitalen disse strategier på en baggrund af frygten for klimakatastrofen. Således også i Danmark.

Det bliver en kæmpe opgave for klimabevægelsen og andre at afsløre og gå op imod denne retning for regeringens og kapitalens strategi, hvor klimaet bliver brugt som påskud for støtte til arbejdsgiverne og for at lade arbejderne og flertallet betale, mens forureningen af det globale miljø fortsætter.

Arbejdsgiverne må selv betale for deres miljøsvineri og klimaløsninger må tage fat i de egentlige årsager. Forurenerne må betale, og for at kunne skabe en egentlig løsning er det nødvendigt at tilkæmpe sig socialisme, et samfund hvor det er de menneskelige behov og flertallets interesser der styrer planlægningen, og ikke som nu, kortsigtede og individuelle kapitalinteresser.

De konkrete tiltag ifht at nedsætte CO2-udslippet er stadig udskudt til fremtiden. Hvordan de 70 % reduktion ifht 1990 skal opnås er uafklaret. Næste skridt i den proces der endnu mangler egentlige løsninger hedder ‘klimahandlingsplan’, der tages op i Folketinget til foråret.

Hør også Varm luft og klimalov
Oktober Radio


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater