EU-modstandens aktuelle opgaver og Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU har snart været på banen i 50 år, og holder fanen højt som en klar modstandsbevægelse, der vil have Danmark ud af EU. I årene der er gået, er det parlamentariske billede til gengæld flyttet til en omfavnelse af Unionen, alle partier i Folketinget vil bevare EU-medlemskabet. Folkebevægelsen er derfor så vigtig som nogensinde.

Af Lisbet Bonde og Franz Krejbjerg

Bagtæppe brugt ved Folkebevægelsen mod EU’s landsmøder

Folkebevægelsen har gennem alle årene kæmpet mod illusioner om at EU kan reformeres, eller at EU f.eks. kan bruges positivt i klimakampen. Men den politik, der føres fra Bruxelles, er givet ved lov som er skrevet ind i traktaterne. Det gælder også den neoliberale politik. Og det gælder de budgetkrav, der bruges som argument for konstante offentlige nedskæringer. 50 års erfaring har vist, at det er ikke muligt at reformere EU til det bedre.

Folkebevægelsen har også konstant skulle bekæmpe illusioner om at man kan bremse EU, at man kan rulle EU tilbage til et rent handelssamarbejde. Men det står sort på hvidt i EU’s traktater, at formålet er, at EU skal blive en tættere og tættere Unionsstat.

EU blander sig i alt – alle kampe er også kampe mod EU

Alle de arbejdskampe, boligkampe, studenterkampe og bevægelser der er aktive lige nu, kan forbinde de nedskæringer og angreb de oplever direkte med EU-lovgivning.

Jernbanearbejderne, der kæmper på 2. år mod de voldsomme forringelser DSB har dikteret, bl.a. utålelige fleksible arbejdsplaner, så allerede tidligt i kampen, at DSBs beslutninger var direkte dikteret af EU’s jernbanepakker. Som de i øvrigt også kæmper mod i f.eks. Norge (der er knyttet til EU’s lovgivning gennem EØS).

Og det forestående halve år gælder det overenskomstkampen på det private område. Her skal vi også afsløre EU’s indflydelse.

Det er Folkebevægelsens aktuelle opgave at stå frem i alle disse sammenhænge og give oplysningerne om EU’s indflydelse og få plantet ideen om, at vi er nødt til at komme ud af EU, hvis vi skal slippe for EU’s diktater.

Mange synes det ser lidt svært ud i øjeblikket, og det er heller ikke lige i dag vi igen skal samle underskrifter for en folkeafstemning om medlemskabet. Folk har fået tudet ørerne fulde af samtlige politikere og medier: Man kan ikke løsrive sig fra EU.

Men de skal IKKE opnå det, de vil: At lukke munden på os, på den konsekvente modstand.

EU-modstanden vil altid blive mødt med, løgn hetz og fordrejninger.

Vi spilder tiden og forspilder mulighederne, hvis vi går og afventer en tid med mindre hetz.

Der kan meget hurtigt udvikle sig en meget mere gunstig situation for opgaven at få Danmark ud af EU, og det skal vi have varmet mest muligt op til.

Hvordan når man EU-skeptikerne

Hvis man ser bort fra et parti som de Radikale og nogle få lobbygrupper, så har alle politiske partier travlt med at være “skeptiske” overfor EU, med at ville sætte hælene i og stoppe EU’s omsiggribende magt, at stille krav til EU osv.

Dette vidner om én ting: Skepsis og kritik og modstand mod EU stikker dybt i brede dele af befolkningen.

Folkebevægelsens bestræbelse har alle årene været at overbevise flere af de mange skeptikere om, at EU’s krav og diktater kun kan stoppes ved, at Danmark kommer ud og genvinder retten til selv at bestemme og træffe afgørelser.

Vi overbeviser først og fremmest med argumenter og oplysning.

Der behøver ikke stå “Ud af EU” øverst på alle løbesedler.

Men Ud af EU skal fremhæves og forklares ind imellem. Altså begge dele – ikke enten eller.

I mange perioder blev UD af EU-perspektivet gemt væk og modstanden blev udtrykt i mindre farlige paroler.

Det var bl.a. et resultat af den store indflydelse Enhedslisten fik. Landsmøderne udtrykte ofte en meget mere skarp Ud af EU-holdning.

Vi kan fortsat finde på forskellige paroler, men vi skal ikke tilbage til, at UD af EU er no-go i den bevægelse, der har netop dette som sin målsætning.

Hovedargumenterne mod EU

De vigtigste argumenter mod EU handler om EU’s angreb og nedskæringer og reformer som rammer almindelige menneskers levevilkår.

“EU’s nedskæringspolitik” er et udtryk, der i nogle andre EU-lande er helt almindeligt, det skal det også blive hos os. Vi kan også tale om: “EU’s fattigdomsreformer”.

Særligt 4 argumenter kan Folkebevægelsen opbygge en bred gade- og net-kampagne på, både som argumentation for at blive EU-modstander og som grunde til at komme ud.

  • EU nedbryder levevilkår og faglige rettigheder
  • Nej til EU-staten – for retten til at bestemme selv
  • Nej til EU’s militarisering
  • EU er en hindring, ikke en løsning i klima- og miljøkampen

Folkebevægelsens idegrundlag

Folkebevægelsen har et glimrende Idegrundlag, kort og sagligt (2 sider), Her står bl.a.:

“Folkebevægelsen søger det bredest mulige samarbejde nationalt og internationalt i kampen mod EU. Vi samarbejder med såvel EU-tilhængere som EU-skeptikere om at føre en saglig debat om EU’s grundlag og udvikling.”

I bevægelsens vedtægter hedder det om formålet:

“Bevægelsens mål er at samle en tværpolitisk modstand mod EU med udgangspunkt i det vedtagne idegrundlag og arbejde for Danmarks udmeldelse af EU.”

Vores organisation er netop indrettet på at favne alle, der er EU-modstandere, og det skal og kan vi blive endnu bedre til.

Gennem tiden har vi udgivet mange løbesedler og pjecer der f.eks. tog de studerendes situation op, bøndernes, fiskernes osv.

Det skal også gøres.

Samtidig med den vigtigste prioritering: At styrke den livsvigtige basis i den brede arbejderklasse, som er hovedbastionen for EU-modstanden.

På landsmødet blev der truffet en beslutning om:

“At igangsætte et arbejde for at forme et nyt og langt mere enkelt politisk grundlag for Folkebevægelsen mod EU. Målet er, at det nye grundlag kan vedtages på landsmødet i 2020. Processen skal inddrage og engagere de mange gode kræfter i fuld tværpolitisk bredde, der i dag endnu ikke er med i Folkebevægelsen mod EU’s arbejde.”

Dette forekommer fuldstændigt overflødigt, hvordan vil man kunne lave et samlende grundlag, der er bredere end det, vi har i dag?

Det kan ende med det modsatte, da arbejderklassen slet ikke nævnes i opgaven.

Der er lagt op til en meget krævende proces, som bl.a. skal inddrage EU-skeptiske bønder og erhvervsledere i at skrive det nye grundlag, og som kan vare et år. Det kan ikke undgå at tage noget af fokus fra de vigtigste opgaver.

I netop dette år, hvor Folkebevægelsen så stærkt som muligt skal vise sig på gader og stræder, på nettet og i debatter. Vise at vi lever og kæmper, uanset EU-parlamentet eller ej.

Komiteerne og aktivisterne er afgørende.

Det bliver afgørende for Folkebevægelsen, om komiteerne tager de mange gode aktivitetsideer, der også blev besluttet på landsmødet, op til handling. Og i særdeleshed om landsledelsen vil stille sig i spidsen med at levere materiale, initiativer og udvikling af bevægelsen.

 


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne