Guldrus i havvindmøllebranchen handler ikke om strøm – men om produktion af brint og gas

Olie- og naturgasbranchen har opfundet en ny metode til at bremse konverteringer af energiforbrug til elektricitet, og udbygningen af vedvarende energi med de nødvendige batterilagre, så overskudsstrømmen kan gemmes. Nu skal energien fra nye kæmpe vindmølleparker bruges til metan-fabrikker. Det vil være ekstremt dyrt, og en virkelig dårlig ide for både klima og miljø.

København er i disse dage vært ved en havvind-kongres i Bella Centeret, og der er euro- og dollartegn i øjnene på deltagerne. EU-landene er nemlig på vej med godkendelse af produktionsanlæg til metangas, og det en proces der kræver store mængde af strøm.

EU og flertallet i det danske Folketing er helt enige om at alting skal privatiseres, eller i hvert fald drives som en kommerciel forretning, også helt centrale dele af samfundsøkonomien, som energiproduktion.
Det har stor betydning for den politiske beslutningsproces, der kan blive kortsluttet af forkromede planer om at tjene mange hurtige penge, i stedet for at gøre det samfundsøkonomisk set mest fornuftige.

Tyskland og England har EU’s største andel af vindenergi, og de har som Danmark nået en grænse for udbygning, både på land og i kystnære områder. Dels fordi folk protesterer ved udsigten til at horisonten plastres til med hundredvis af meget høje og larmende vindmøller, den næste generation er 200 meter høje. Men også fordi økonomien forsvinder når der ikke er udbygget med de nødvendige aftagere, og batterilagre.
Der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel af strøm, og i et net der ikke har et batterilager, betyder det at vindmøllerne må standses når de producerer mere strøm end der aftages.

Både Tyskland, Danmark og England oplever perioder hvor det blæser så meget, at der produceres mere strøm end der er behov for, og vindmøllerne må slukkes. I september i år nåede Danmark den milepæl at vindmøller producerede mere strøm, end Danmark brugte på et døgn.

Det sker ofte at Danmark må slukke for vindmøllerne et par timer, og til gengæld aftager vindstrøm fra Tyskland. En åbenlyst fjollet situation hvor gratis og ren strøm kastes bort fordi der ikke er udbygget med mulighed for at lagre strøm.

”Decarbonised gas”

Løsningen er ifølge industrien at udbygge vindkraft med store elektrolyseværker, der kan udspalte brint fra vand. Brint kan så indgå i produktion af metangas, i en proces hvor det kombineres med overskuds CO2 fra f.eks. fremstilling af cement, eller biogas. Metan kan opgraderes og hældes i de eksisterende Naturgasledninger, men det kan også indgå i produktion af plastik, og i produktion af diesel til lastbiler, og til flybrændstof. Den type metan kaldes så ”CO2 neutral”, eller ”decarbonised gas”.

Hvis du som læser allerede er begyndt at spekulere over hvordan det skulle kunne betale sig, har du fat i den lange ende. Det er ekstremt dyrt, og fyldt med risici, og indebærer ret store raffinaderi-anlæg og plads til opbevaring og transport. Og selvom afbrænding af metan i sig selv ikke har et forurenings produkt, så har hele processen, og det færdige brændstof masser af giftige tilsætningsstoffer.

Det er den fossile industris drømmescenario, der behøves slet ingen rigtig omstilling, Naturgasnettet kan udbygges, og nu blot tilsættes biogas og metan produceret fra vindmøllestrøm. Det er også energiselskabers drøm om at blive ved med at sætte stadig større vindmøller op, og bygge kunstige øer. Men det er også ekstremt dyrt og en virkelig dårlig ide for både klima og miljø.

Kilder:


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne