Kapitalismen kan besejres og fjernes – også i Danmark

Vi lever i en verden, som er domineret af kapitalens magt. Det har vi gjort meget længe, alt for længe. Der har været lyspunkter, der har været revolutioner, som har medført forbedringer for det arbejdende folk. Der har været masser af kampe og kampgejst. Det kan vi bruge til at holde fast i, at kapitalismen kan besejres og fjernes. Rundt i verden rejser folkemasser sig og kæmper for et bedre liv. Nogle steder er længere fremme end andre. Men vi kan gøre noget alle steder. Også herhjemme kan vi kæmpe, og der bliver kæmpet hver eneste dag. Novemberkonferencen den 9. november er en del af den nødvendige kamp.

Af Karsten Jonassen, APK


Folkeopstand Ecuador

Så faldt der forventelige domme over de catalanske politikere, der har kæmpet for et uafhængigt Catalonien. Ganske hårde domme, men ikke overraskende, at magthaverne i Madrid vil statuere et eksempel for at truer uafhængighedsbevægelsen til at give op. Dommene handlede lidt mere overraskende ikke om oprør, men om afholdelse af en ulovlig folkeafstemning og ”misbrug af offentlige medier” for at fremme uafhængighed. Hvis man skal til at dømme for misbrug af medier, så er der da vist en hel del politikere i Danmark, der burde blive nervøse. Men frygt ikke, det er kun misbrug, hvis du ikke understøtter den siddende magt.

Den fascistoide brasilianske præsident har netop været på officielt besøg i Kina. Modtagelse med fuld honnør og æresparade. Tillykke til Kina for at samarbejde med og understøtte de mest reaktionære regimer rundt i verden. Den kinesiske regering er efterhånden lige så dygtig til den slags som kollegerne i USA. Imperialismen har ingen moralske skrupler. Den brasilianske præsident kan så forsøge at spille de 2 imperialistmagter ud mod hinanden. Uanset hvordan det falder ud, så er taberne det brasilianske folk.

Der er blevet uddelt en lang række Nobelpriser i den sidste tid. Fredsprisen gik til den etiopiske præsident, som indtil videre ikke har udrettet det helt store. Det behøver man heller ikke for at få den pris. Den er tidligere gået til fx israelske apartheidministre og selveste Obama. Han fik den på forventet efterbevilling, fordi nogle åbenbart troede, at han ville gøre imperialismen fredelig og mindre imperialistisk. Det var så ikke lige det, han gjorde, men han fremstod som en kultiveret sort mand, og den slags er man glad for hos det pænere borgerskab.

Mon Etiopiens præsident vil lave noget, der kan berettige prisen? En anden interessant Nobelpris er den i økonomi. Den gik denne gang til en økonom, der har lavet et forslag til bekæmpelse af fattigdom. Hold da helt op! Jeg anede ikke, at det bare var et spørgsmål om at få en god ide. Så har jeg da en endnu bedre ide til bekæmpelse af fattigdom, og den hedder i al sin enkelthed revolution og socialisme, – og det gode ved den ide er, at den til forskel fra den anden ide rent faktisk virker.

Herhjemme har Danske Bank besluttet sig for at stramme lidt op og forbedre sit image. Jeg aner ikke, om det ud fra en forretningssynsvinkel er en god ide. Banken har i det sidste år mistet nogle tusinde privatkunder på grund af sit blakkede ry. Det pudsige er bare, at banken har fået en ret stor tilgang af erhvervskunder i den samme periode. Jeg tillader mig at gætte på, at det skyldes bankens evne til med alle – og jeg mener alle – midler at skaffe penge i kassen og undgå skattebetalinger. Det må jo så også betyde, at i hvert fald dele af erhvervslivet ikke har moralsk kvababbelse over lidt kreativitet, når bare det skæpper i kassen.

Staten har indgået et forlig med pengefolkene bag Amagerbanken, som jo gik fallit med tab for en del helt almindelige mennesker. Forliget betyder ikke noget direkte for de småsparere, der mistede penge. De penge er tabt, men staten for dækket nogle af sine udgifter i forbindelse med overtagelsen af banken efter dens fallit. Man kunne så forledes til at tro, at de stakkels pengemænd bag banken havde mistet alt ved konkursen. Det har de så ikke gjort. Forliget betyder, at de skal betale 255,5 millioner kroner til staten. OK, de lider vist ingen nød, selvom de gik konkurs.

For et par uger siden kom det frem, at der i Danmark fandtes en hemmelig spionring i perioden 1948-63. Der er ikke tale om en hemmelig udenlandsk spionring. Denne ring var oprettet og styret af efterretningstjenesten, og den var så hemmelig, at ikke engang regeringen kendte til den. Der er altså tale om, at efterretningstjenesten opererer som stat i staten uden nogen som helst kontrol. Jeg tænker, at det ikke nødvendigvis er en undtagelse. Vort højt besungne demokrati har masser af eksempler på, at den ”demokratiske kontrol” som regel kun eksisterer, når det er totalt ufarligt for magthaverne.

Nu vi er ved demokratiet, så har den socialdemokratiske regering netop fået vedtaget, at en minister administrativt kan fratage personer deres danske statsborgerskab, hvis ministeren mener, at personen har ”skadet vitale danske interesser”. Hovsa, nu blev ministeren pludselig til en domstol. Det er borgerligt demokrati i sin allermest forfinede form. Velkommen til virkeligheden. Det demokratiske figenblad bliver i svære tider mindre og mindre.

Skolernes nye kommunikationsredskab, som har afløst Skoleintra, hedder Aula. Det kommer fra det græske aulæ, som kan betegne ethvert frit og luftigt sted, oftest brugt i det klassiske Grækenland om den frie plads foran huset omgivet af en mur. I vor tid bruges det oftest om en sal, et samlingssted på fx en skole. Det er da ganske kreativt at kombinere det klassiske frie og luftige sted med den moderne samlingsplads på en skole. Det handler med andre ord om fri kommunikation mellem skole og hjem. Så langt, så godt. I Aula vil der blive skrevet mange ting, der ikke skal ud til alle. Det kan dreje sig om personlige, sociale, økonomiske og andre forhold, som kun ganske få skal have kendskab til. Alle disse følsomme oplysninger bliver ikke bare slettet. De bliver lagret hos Amazon, som er amerikansk og har hovedsæde i Seattle. Er der en voksen til stede??

Vi lever i en verden, som er domineret af kapitalens magt. Det har vi gjort meget længe, alt for længe. Der har været lyspunkter, der har været revolutioner, som har medført forbedringer for det arbejdende folk. Der har været masser af kampe og kampgejst. Det kan vi bruge til at holde fast i, at kapitalismen kan besejres og fjernes. Rundt i verden rejser folkemasser sig og kæmper for et bedre liv. Nogle steder er længere fremme end andre. Men vi kan gøre noget alle steder. Også herhjemme kan vi kæmpe, og der bliver kæmpet hver eneste dag. Novemberkonferencen den 9. november er en del af den nødvendige kamp.


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne