Data om danskerne til salg

Når alt er privatiseret og virksomheder konstant opsluges af større internationale monopoler og kapitalfonde forsvinder viden om alt fra energiforsyning til lufthavne ud af landet, og udenlandske stormagter foræres indsigt i systemer og i alles privatliv. Og data bliver tilgængelige for firmaer, der kan profitere på oplysningerne. Seneste eksempel er AULA –  afløseren for det udskældte Forældreintra, med omkring 2 millioner brugere. Her er alle oplysninger i princippet tilgængelige for firmaet Amazon, der er vært for tjenesten.

For nylig fik Danmark blokeret det kinesiske firma Huawei fra at deltage i et udbud om et skifte af mobilnetværk til det nyere G5. Årsagen til at Huawai røg ud, blev angivet som sikkerhedspolitisk bekymring for Kinas interesser. Der var til gengæld intet problem med at TDC købte svensk teknologi hos Ericsson og placerede datacenteret i Rumænien. Ligesom der intet problem er med at TDC selv i perioder har været ejet af udenlandsk kapital, og selv har forsøgt sig med opkøb i udlandet.

Statens bekymring for borgere og landets sikkerhed er i virkeligheden ganske lille, her følger Danmark gladeligt EU’s diktater om det totale udsalg af den offentlige sektor, og ny teknologi er blevet et vigtigt værktøj i den målsætning.

Sagen om Huawei handler i stedet om at efterhånden som Kina kan levere højteknologiske produkter der overgår de europæiske og amerikanske, skal der opfindes en ny begrundelse for at beskytte vestlige stormagters industripolitiske monopoler. Men der er absolut grund til at stille spørgsmålstegn ved den blinde tillid der udvises til de allierede.

Hvilke systemer er vitale

I en rapport om dansk Cyber- og Informationssikkerhed udpeges bl.a. sundheds- og telesektoren, som samfundskritisk infrastruktur. En nærmere analyse mangler dog, og der findes slet ikke den nødvendige forståelse af at f.eks. persondata slet ikke burde kunne sælges og håndteres af udenlandske virksomheder. Det seneste eksempel er det nye danske skoleintra system, kaldet Aula. Det er mere eller mindre udviklet som et tilforladeligt socialt medie, men åbner op for en kæmpe overvågning af stort set alle skolesøgende børn i Danmark.

Aula er udviklet af det private firma Netcompany, som en cloud tjeneste, det vil sige at alle data for de ca. 2 mio. brugere er placeret et sted i udlandet på servere hos virksomheden Amazon, med firmaet Kombit som underleverandør. Systemet varetager al kommunikation mellem skole og underviser og børn og forældre og kommer til at indeholde alverdens fortrolige og personfølsomme data, som sygdom, religiøs baggrund og trivselsvurderinger, og skilsmisser.

For Amazon, der laver forretning på alt vil børn og forældre på længere sigt også være potentielle kunder, bl.a. på undervisningsområdet. Nu har de som en start fået udleveret alle børnenes data.

Netcompany har efterhånden vokset sig til en dansk it-gigant der har mange opgaver med drift og udvikling af datahåndterings løsninger i både det private og det offentlige, blandt andre Borger.dk og CPH Airports. Direktøren er medlem af Disruptionsrådet som Lars Løkke regeringen nedsatte i 2017. Rådet har som formål at udnytte moderne teknologi til at privatiserer mest muligt af den offentlige sektor. Eneste spørgsmål er hvornår. De går konkurs og al data mistes, eller en udenlandsk it gigant, som facebook, vil byde ind på at købe selskabet. Data om de yngste forbrugere er i høj kurs.

Et andet eksempel er sundhedsplatformen, der ikke placeret på en cloud tjeneste, men her sender systemet data hjem til det amerikanske moderfirma der har leveret systemet, data som de bruger til at udvikle programmet. Men nogle af de data indeholder også fortrolige og personfølsom information.

Alle de mange it systemer der på den ene eller anden måde behandler offentlige data, eller it registre med oplysninger om borgerne, behandles ikke som vitale for samfundet, men tænkes kun som et nyt forretningsområde, og som en metode til at få fyret offentlige ansatte og sendt opgaverne til it milliardærer. Det giver reelt en kæmpe sikkerheds risiko både for den enkelte og for Danmark, når systematisk indsamlet information om alt, ved statens aktive mellemkomst på den måde er havnet hos private aktører. Historien viser at det kun er et spørgsmål om tid, før tidligere allierede bliver nye fjender.

Stol ikke på it systemer

Et lille flertal i befolkning er stadig nogenlunde trygge ved at bruge de offentlige it systemer, viser tal i en ny spørgeskemaundersøgelse, der ellers viser meget lav tillid til it verdenen.

Hvem er vi trygge ved at afgive data til? To ud af tre danskere (65%) er i høj grad eller meget høj grad trygge ved at afgive data til offentlige institutioner. Lidt overhalvdelen er i høj grad eller meget høj grad trygge ved at afgive data til banker, forsikring og revisorer.

En femtedel er trygge ved at afgive data til detailhandel og fysiske butikker, mens en sjettedel (16%) i høj grad eller meget høj grad er trygge ved at afgive data til hoteller og restauranter og yderligere en sjettedel (16%) er trygge ved at afgive data til online-butikker. Mindre end hver tiende er trygge ved at afgive data til digitale spil (8%) og sociale medier (7%).”

Der er grund til at være utryg ved hele EU’s politik for globalisering, det er et udsalg ikke kun af infrastruktur og offentlige it systemer, men af alle samfundet vitale dele, selv landbrugsjord, der gradvist underlægges kapitalens frie åbne grænser. .

Læs også artiklen om den amerikanske virksomhed CSC der på et tidspunkt havde kontrol med mere end 200 offentlige danske registre:

Ørnens øje: CSC
KPnet 9. december 2013

Kilder:

Danskernes oplevelse af mediesikkerhed
Wilke august 2019

Når Hydra angriber: Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred
Center for militære studier 11. oktober 2019

 

Note om kritisk infrastruktur
Kap 3.2 i analysen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet:

Den løbende danske debat om kritisk infrastruktur har blandt andet kredset om, hvorvidt kinesiske Huawei måtte levere udstyr til opbygning af næste generation af trådløse netværk, 5G, hvilken udenlandsk køber der måtte erhverve sig elforsyningsvirksomheden Radius, samt hvilken entreprenør der måtte udvide den grønlandske lufthavnskapacitet. Kritisk infrastruktur dækker således over en bred vifte af systemer og aktiver, som er nødvendige for at opretholde regeringsførelsen og centrale funktioner i samfundet, men i Danmark findes der i modsætning til eksempelvis USA og Storbritannien ingen vedtaget definition at forholde sig til. National Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed – 2018-2021 udpeger dog seks samfundskritiske sektorer, nemlig energi-, sundheds-, transport-, tele-, finans- og søfartssektoren, hvilket indkredser karakteren af, hvad der henholdsvis udgør infrastruktur og er kritisk.


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne