20 år med Den Internationale Konference af Marxist-Leninistiske Partier og Organisationer

I 2019 er det 100-året for stiftelsen af Den Kommunistiske Internationale, også kaldet Komintern eller Den Tredje Internationale. Det er også 25-året for dannelsen af CIPOML, der i dag samler de marxistisk-leninistiske partier og organisationer verden over.

Komintern spillede en afgørende rolle ifht opbygningen af kommunistiske partier over hele verden fra dens stiftelse i 1919 og i den klassekamp der fulgte gennem den store depression sidst i 1920’erne, såvel som i kampen mod fascismen og forberedelserne til en ny verdenskrig.

Samlingen af de marxistisk-leninistiske partier internationalt på tværs af kontinenterne blev for 25 år siden genoptaget af CIPOML, Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer.

KPnet bringer i den kommende tid en række artikler fra APK’s teoretiske magasin Enhed og Kamp. Vi bringer en artikel om Kominterns og CIPOML’s betydning, grundlaget som CIPOML blev stiftet på for 25 år siden – Qiuto-erklæringen, en opsummering af de første 20 år med CIPOML og to artikler om Kominterns betydning i den arabiske verden og i Latinamerika.
Se artiklernes titel nederst med link til de udgivne artikler

20 år med Den Internationale Konference af Marxist-Leninistiske Partier og Organisationer

I anledningen af 20 året for dannelsen af CIPOML, udgav APK pjecen ”20 års kamp for revolution og socialisme” med et lille udpluk af konferencens dokumenter og udtalelser.

Her følger udtalelsen “20 år med Den Internationale Konference af Marxist-Leninistiske Partier og Organisationer”.

Udtalelse fra CIPOML, 2014 i anledning af 20 året

I det 21. århundrede er verden stadig delt på alle områder med modsætningen mellem Arbejde og Kapital. Det afspejler den uforenelige modsætning, der eksisterer mellem arbejdet og produktionens voksende samfundsmæssighed på den ene side og på den anden side den kapitalistiske karakter af tilegnelsen af værdierne, som i stadig højere grad koncentreres hos et fåtal mennesker. Videnskabelige og industrielle kræfter er udviklet, som var utænkelige for halvtreds år siden, produktionen er blevet mekaniseret i en ekstraordinær grad, teknologi, kommunikationsmidler og computere er blevet udbredt til samfundsmæssig og individuel brug. Alt rummer imidlertid sin modsætning: Fortvivlelsen skabt af kapitalismen har nået et meget alvorligt omfang; forfaldstegnene har vist sig parallelt med en ophobning af rigdomme, som overgår slutfasen for det byzantinske imperium.

Regningen for den kapitalistiske verdenskrise fra 2008, som mange lande stadig lider under, er væltet over på befolkningerne. Nøjagtig de samme udbyttede befolkninger som har erfaret, at kapitalismen som social organisering er kendetegnet af ’fattigdom midt i rigdommen’. Det at de folkelige lag tvinges til at betale for krisen uddyber yderligere kapitalismens katastrofale konsekvenser: mekaniseringen af arbejdsprocessen; forøgelse af udbytningen, indbefattet nedgangen i reallønningerne, en eksplosion af fattigdom og sult, uretfærdighed og ulighed, tiggeri, narko, prostitution osv. Det er umuligt at acceptere, udholde eller ignorere denne deling af verden og den voksende utilfredshed, som får de udbyttede masser i diverse lande til at gore oprør.

Denne situation er meget synlig i Grækenland, Portugal, Spanien, Tunesien, Ægypten, Tyrkiet, Brasilien osv. Den uforenelige modsætning mellem kapital og arbejde er ikke den eneste årsag til verdens deling. Der er også modsætningen mellem et mindretal af rige kapitalistiske lande og imperialistiske stater, og de tilbageblevne folk og lande, som er politisk, økonomisk og finansielt undertrykte og udbyttede, og som udgør flertallet. De store imperialistiske stater, som har skabt internationale organisationer så som Den Europæiske Union-EU, frihandelsaftalerne, NATO og De Forenede Nationer, der skamroses som ’det internationale samfund’. Disse organisationer plyndrer de undertrykte folks naturressourcer og tolererer ikke muligheden af deres selvbestemmelse. Dette er tilfældet med Afrika, som de tømmer, Amazonas, som de ødelægger, eller besættelserne af Afghanistan, Irak, Libyen, Syríen osv. Et andet område for konflikt og modsætninger er konfrontationen mellem de internationale monopoler og de imperialistiske lande indbyrdes, som især kommer til udtryk i dannelse og nydannelse af økonomiske og militære blokke, og i etableringen af militærbaser på alle de fem kontinenter.

I slagsmålet om, hvem der skal beherske og udplyndre bestemte regioner, støder de imperialistiske lande hårdt mod hinanden. For at vinde kontrol over disse regioner, har de opflammet til nationale stridigheder for at vinde undertrykte folks støtte. Disse indre konflikter, som provokeres frem og fører til militære konflikter, som det er set i Ukraine og Syrien, viser, at de imperialistiske konfrontationer bliver tilspidsede. I 1990’erne proklamerede kapitalisterne og deres lakajer, at ”historien var slut”, at ”kapitalismen ville være der evigt” og ”en ny verdensorden”, de forkyndte et fredeligt, velstående samfund, uden kriser, bygget på en ”selvfornyende kapitalisme”, baseret på en ”kapitalistisk globalisering”, som ville blive bygget ”på den anden side af klasserne og klassekampen”.

Det er imidlertid ikke velstanden, der øges, men elendigheden. I stedet for fred er det krig og kup og tab af tiltro til diktaturerne, at vi har set i de sidste årtier. Nej, kapitalismen har ikke noget at tilbyde arbejderne, der overlever på deres arbejdskraft i fabrikker og kontorer, eller de arbejdsløse og fattige i by og på land – hverken et job eller en anstændig løn, hverken fred eller velstand eller en sikker fremtid. For at opnå dette må arbejderne og de øvrige arbejdende opmuntres til at gøre oprør og omstyrte kapitalens magt. Fra slavernes kamp mod slaveejerne, i alle samfund der har været skueplads for klassekampen, har den ført til at én undertrykkerklasse har grebet magten og afløst en anden.

Kapitalismen har udviklet produktivkræfterne i et sådant omfang, at den ikke kan opretholde sig selv uden at beskære eller ændre produktionsforholdene. Kapitalismen udvikler også hele tiden arbejderklassen, socialiserer den stadig mere. Den har således skabt de sociale betingelser, hvor en udbyttet klasses magt kan erstatte en udbytterklasses magt. Denne historiske og sociale udviklingsproces bestemmer arbejderklassens historiske mission – nemlig at erobre magten for at skabe en overgangsperiode hen mod socialisme med det mål at ekspropriere det som de uretmæssig har tilranet sig, at afskaffe klasser og udbytningsforholdene.

Arbejderklassen rejste sig for første gang i protest mod det kapitalistiske tyranni i det 19. århundrede med de opstande, der fandt sted på hele det europæiske kontinent og med magterobringen med Pariserkommunen i Frankrig for en kort periode i 1871. Så fulgte omstyrtelsen af det kapitalistiske herredømme i Rusland med Den store Oktoberrevolution i 1917, da den organiserede sig som herskende klasse for at opbygge Sovjetunionen og i et halvt århundrede tog kæmpeskridt i retning af afskaffelse af menneskets udbytning af mennesket.

Vi, verdens marxistisk-leninistiske partier og organisationer, forenede i Den Internationale Konference (CIPOML), opfordrer i anledning af 20-året for dannelsen af vores organisation arbejderklassen i hele verden, de undertrykte folk, ungdommen i alle lande til at forene sig mod det internationale borgerskab og imperialismen, og på denne måde styrke kampen for frigørelse. Verden, som er delt i udbyttere og udbyttede, i imperialistiske herrer og undertrykte folk, bevæger sig hen imod en ny periode af opstande og revolutioner. Kapitalismen har intet at tilbyde de udbyttede folk, den har modnet betingelserne mere end i nogen anden periode i historien i et forspil til socialismen.

Og dette ord modenhed må anvendes både kvantitativt og kvalitativt i forhold til arbejderklassen og de øvrige arbejdende, som yderligere vil konsolidere deres stilling og styrke deres organisationer i alle lande, hvis de trækker på deres egne erfaringer både fra fagforeningskampen og den politiske kamp, og ikke mindst fra de massive klassekampe, som finder sted i mange lande. Selvom der er blevet manipuleret med revolutionerne i lande som Tunesien og Ægypten tilhører fremtiden verdens arbejderklasse og øvrige arbejdende, som samler rige erfaringer for at blive ved med at rykke frem. Erfaringerne fra de revolutionære bølger og de nationale og sociale kampe i alle verdens lande viser, at vi kan bevæge os frem mod sejr, og nu med større styrke og kraft.

Vores kampe for national og social frigørelse vil antage deres egne særlige former og følge forskellige veje, afhængigt af landene, men vil i deres indhold være af internationalistisk karakter, som delelementer i den samlede proletariske verdensrevolutions-proces. Alt dette forpligter os til at konsolidere og styrke vores enhed og organisation, både nationalt og internationalt.

Socialismen vil sejre! Længe leve internationalismen! Verdens arbejdere og undertrykte

1.maj 2014, CIPOML

 

 

I anledningen af 20 året for dannelsen af CIPOML, udgav APK pjecen ”20 års kamp for revolution og socialisme” med et lille udpluk af konferencens dokumenter og udtalelser. Den kan læses og downloades i pdf på KPnet : Se her

 

Læs andre artikler fra det teoretiske tidsskrift Enhed & Kamp her:

– Den røde tråd i den internationale kamp for revolution og socialisme

– Kommunistisk appel til verdens arbejdere og folk – Quito-erklæringen 1994

– 20 år med Den Internationale Konference af Marxist-Leninistiske Partier og Organisationer

– Kommunistisk Internationale og den arabiske verden

– Den kommunistiske Internationale og kampen for arbejderklassens revolution i Latinamerika

Læs mere her CIPOMLs hjemmeside

Se mere her
Enhed og Kamp 3,2019 er på gaden – køb det i APKs bogbutikker

BLIV ABONNENT – TEGN ABONNEMENT I DAG

Som abonnent modtager du magasinet Enhed og Kamp tilsendt 4 gange årligt i en lukket kuvert. Pris: 325 kr. inklusive forsendelse. Øvrige Norden 385 kr.
Løssalg 60 kr. pr. nummer. Kan købes i APKs bogbutikker

Betales til Foreningen Oktober Forlag
Konto: 1551 – 166 34 271 eller Giro 1-663-4271 eller MobilPay: 89496.
Skriv til: info@oktobernet.dk

Se også Kommunistisk Politik som elektronisk nyhedsbrev

 


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne