“Et løft” betyder nedskæringer på socialdemokratisk

Kommunernes landsforening (KL) indgik fredag eftermiddag en økonomiaftale med regeringen om kommunernes økonomi for 2020. En aftale, der vil betyde at nedskæringer for børn, ældre og handicappede fortsætter.

Aftalen tilfører sølle 1,7 milliarder ekstra til alle de kommunale velfærdsopgaver i hele landet, men alene stigningen i antallet af børn og ældre betyder, at det ville kræve 3 milliarder ekstra at opretholde status quo, ifølge Kommunernes Landsforening. Der betyder et minus på 1,3 milliarder kroner til børnene, de ældre og de handicappede, ifølge KLs egne tal.

Det kommer til at betyde at nedskæringerne på de områder der i forvejen er udsultede med alt for få varme hænder vil fortsætte. Et minus der står i skærende kontrast til forårets valgflæsk om minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet og ‘genopretning’ af velfærd.

Planen for minimumsnormeringer blæser i vinden

BUPL har anslået at der skal ansættes yderligere 5000 pædagoger her og nu for at opnå deres anbefalede minimumsnormeringer – som er det absolutte minimum for forsvarlig børnepasning. 5000 pædagoger koster ifølge BUPL 2 milliarder kroner.

Regeringens forståelsespapir med EL, SF og R giver for det første ikke noget svar på hvordan minimumsnormeringer konkret defineres, og opfyldelsen blev desuden udskudt helt til 2025.

Men regeringen lovede, at begynde opfyldelsen med kommuneaftalen for 2020. Det er ikke sket. Fra BUPLs side kan man se, at de nu afventer finansloven, og stiller deres forhåbninger til den. Det samme gør SF og Enhedslisten.

SF gik til valg på kravet om minimumsnormeringer og sagde før valget, at der ikke blev nogen økonomiaftale med dem uden minimumsnormeringer.

SF’s gruppeformand, Jacob Mark udskyder partiets løfter og udtaler nu til Ritzau:

– Nu kommer den afgørende forhandling til finansloven, hvor SF spiller en vigtig rolle, og hvor jeg selv sidder med ved bordet.

Per Clausen, der stemte nej til aftalen i KLs bestyrelse har lignende forhåbninger til regeringen og den kommende finanslov. Han udtaler i følge Piopio, at aftalen ”indeholder forbedringer i forhold til de sidste 10 års aftaler”, og det vil kræve yderligere prioriteringer af velfærden i finansloven, hvis regeringen skal levere det løft af velfærden, som borgerne er blevet stillet i udsigt.”

I KL faldt den socialdemokratiske ledelse straks på plads og formand for KL Jacob Bundsgaard (S) udtrykte sin fulde opbakning til aftalen, selvom den vil betyde nedskæringsbudgetter ude i kommunerne.

Alene på børneområdet er der altså nu og her afsat 3,3 milliarder for lidt for at minimumsnormeringer i daginstitutionerne er nået. Derudover mangler der i alarmerende grad hænder både på ældreområdet og handicapområdet.

Stort underskud i kommunernes kasser

I en by som Aarhus er det sociale områder i 2019 underbudgetteret med 139 millioner. Det har bl.a. betydet, at personale udskiftes fra ansatte med specialviden til ufaglærte og at loven er blevet brudt ifht handicappedes rettigheder. F.eks. muligheden for at blive ledsaget til aktiviteter udenfor hjemmet. Et underskud på budgettet i år betyder yderligere nedskæringer i 2020. Og situationen i Aarhus er på ingen måde et særtilfælde.

Finansminister Wammen kalder frækt aftalen med kommunerne et løft til velfærden. Løft betyder åbenbart nedskæringer på socialdemokratisk. For kommunernes budgetter vil den betyde nedskæringer – igen.

Den tidligere regering indførte ’effektiviseringsbidraget’ der betød at der hvert år skulle effektiviseres for en milliard. Den halve 500 milliard blev trukket helt ud af kommunernes budget, mens kommunerne kunne beholde den anden halve, hvis de effektiviserede. Med aftalen for 2020 afskaffes det at de 500 millioner trækkes ud af budgettet. Effektiviseringskravet for den anden halve million fastholdes.

Men kommunerne kan ikke ’effektivisere sig’ til velfærd, den skabes gennem gennem flere ressourcer og flere varme hænder. I de sidste 10 år er der fjernet 30.000 ansatte i kommunerne.
EUs plan, som tidligere VLAK-regeringen og nu S-regeringen følger er en stadig større omfordeling fra arbejderklassen og de lavtlønnede til virksomhedsejere og højtlønnede. Til skattelettelser og militær.

EUs budgetlov står fast og udstikker rammerne for nedskæringspolitikken. Uanset regeringskonstellation er der mere end nogensinde brug for at samle sig i en aktiv protestbevægelse. NEJ til nedskæringsbudgetter – uanset hvilken regering der fører kniven.

Se også

Fælles front mod arbejdsgiverpolitikken
Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale! Enhedsplatform for fælles kamp

Oktober Radio: Økonomiaftale med kommuner og regioner betyder fortsatte nedskæringer
KPnet 8. september 2019

Skejby Sygehus bløder: Skal stadig spare 150 mio. kr. på driften i 2019
KPnet 7. september 2019

Personalet skal løbe lige så stærkt som nu
KPnet 5. september 2019

 


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne