Økonomisk krise på vej til Danmark

Efter en relativt lang periode med et moderat opsving står en ny økonomisk krise for døren. I Tyskland og Sverige og andre af Danmarks store eksportmarkeder er det først og fremmest industrien der er ramt af en afmatning

Beskæftigelsen i Danmark har set en konstant stigning siden december 2011, men i foråret stoppede festen brat, med et fald i beskæftigelsen på 600 i maj. Allerede i 2018 oplevede pensionskasserne og aktiespekulanterne negative afkast, hvor C25-indekset med aktier fra de største danske virksomheder kom ud i bølgegang efter mange års fremgang. Det er især de kriminelle bander der har huseret toppen af Danske Bank der fik skylden for uroen, men i praksis havde alle de største danske virksomheder et ret dårligt år på børsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver i en analyse at det endnu er for tidligt at sige hvor kraftigt krisen vil ramme og hvor beskæftigelsen er på vej hen. Men helt sikkert er det at verdensøkonomien er på vej ind i en periode med lavere vækst.

”Hvis man tager udgangspunkt i et risikoscenarie, hvor væksten i vores vigtigste samhandelslande bliver 1 procentpoint lavere i hvert af årene 2020 og 2021, så vil der stort set ikke være nogen jobvækst fra 2019 til 2021.” Skriver AE.

Altså vil arbejdsløsheden vokse, og ud fra alle erfaringer slår en krise i industrien ikke igennem som blot én procent fald, det bliver meget værre. Gennem de seneste 7 år med opsving er arbejdsløsheden kun faldet svagt fordi arbejdsstyrken samtidig er vokset, og der er importeret udenlandsk arbejdskraft. Det betyder at der fortsat over 100.000 ”arbejdsløse”, der bl.a. bruges som billig arbejdskraft i den offentlige sektor.

Ser man på nogle af de virksomheder i Danmark der har fingeren på de internationale konjunkturer, så kom Mærsk containerrederi ud af første halvår med en god indtjening, men omsætningen var betydeligt mindre end forventet. Overskuddet var i stedet udtryk for at det er lykkedes at beskære omkostningerne, mens der er mindre at sejle med.

Det danske rederi DS Norden der sejler med tørlast, bl.a. soyabønner, kul og jernmalm oplevede i første kvartal en markant tilbagegang i transporten af nogle produkter. Handelskrigen mellem Kina og USA får en del af skylden, men også en generel opbremsning i verdens økonomi.

Den største risiko for dansk industri ved den kommende krise er den skærpede internationale konkurrence indenfor højteknologiske produkter. Hvor f.eks. høreapparater eller pumper har været nicher hvor Danmark har haft en solid del af markedet, er der tegn på at gigantiske udenlandske teknologivirksomheder er klar til kamp om stort set alt. Derfor er der ingen grund til at tro på forsikringerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om at dansk økonomi er sund, det er et øjebliksbillede der ikke kan bruges til meget når krisen kommer.

Jordprisernes stagnation
Siden finanskrisen overbelåning og spekulationsboble, har prisen på landbrugsjord holdt sig nogenlunde til at været et udtryk for bonitet, hvilket er et mål for en jords ydeevne.
I perioden 2005 til 2008 da krisen brød igennem blev jordprisen fordoblet, fra ca. 130.000 kr. gennemsnit for en hektar, til 268.000 kr.. En prisstigning der ikke var udtryk for handler men udtryk for at grådige bankfolk og bønder fik lov til at belåne jord i fantasipriser de mere eller mindre selv fandt på. Lidt på samme måde som boligmarkedet belånte såkaldt friværdi i ejendom, ud fra en fantasi om hvad en ejendom kunne sælges til. Da finansboblen blev punkteret faldt priserne igen og har svinget omkring de 150.000 kr./ha.

I dag har finanstilsynets ret til at sætte en vejledende jordpris, og man kan se fra den seneste justering i maj 2019, at de faktisk har prisen en smule ned flere steder i Jylland. Det viser sig udbyttet har nået et foreløbigt højdepunkt.
Prisen på landbrugsjord er i sin grundform udtryk for udbytte, desto højere udbytte desto højere årligt økonomisk afkast, desto relativt mere er et stykke jord værd. Landbrugsjord, selv i Danmark, når på et givet tidspunkt et relativt maksimalt udbytte. Hvor selv store investeringer, ikke fører til ret meget andet end gæld der aldrig kan betales af.

I en periode har Danmark oplevet klimaforandringer som et positiv økonomisk fænomen, så længe at klimaet bliver mildere har det årlige høstudbytte været i fremgang. Nye maskiner, nye jordforbedringsmetoder, manglende tilsyn med brug af kunstgødning og giftstoffer og mange andre forhold kan også drive udbyttet op. Men bagsiden af klimaforandringerne er også ved at indhente vores breddegrader.
Et højt udbytte kommer derfor med en stadig højere pris, for at sikre mod storme og oversvømmelser og tørkeperioder, og invasive arter. Flere steder i landet vil jordejerne derfor meget gerne indgå aftaler med staten om etablering af natur hvor de ikke skal dyrke nået, og blot kompenseres for manglende udbytte. Flere landbrug har jord, hvor de reelt kun opretholdt dyrkningen for at fastholde et minimumsareal og ejendoms værdi.

Krisen er her allerede og derfor er den nye regerings investeringer i natur, også et udtryk for krisehjælp til landbrug og deres finansinstitutter.

Boligboblen
Endelig skal det til sidst nævnes at boligmarkedet stort set intet har lært af krisen i 2008. Der bliver bygget som aldrig før, samtidig med at den nye regering jo stadig vil fortsætte planerne om at rive billige sociale boliger ned.
Og meget af det nye der opføres er meget dyrt, og beregnet på ekstreme indtægter. I alle landets største byer ser man en udbygning ud mod vandet, og stort set ingen af de lejligheder er til at komme i nærheden af. For 5. mio. kr. kan man f.eks. købe en lejlighed på 100 m2, næsten med udsigt til den lille havfrue på Nordhavn i København. Så planerne for den placering er naturligvis at bygge en helt ny Ø med samme udsigt, med endnu flere og endnu dyrere lejligheder.

Efter finanskrisen i 2008 lovede alle spekulanter jo bod og bedring, mens de ragede statsstøtte til sig i milliardklassen. Og hele Folketinget var rørende enige om at der skulle et bedre tilsyn og kontrol og reguleringer med hele sektoren. Boligspekulanterne har tilsyneladende glemt det hele igen, og Folketinget har lukket øjnene og overladt roret til EU, så forvent et dejavu når eliten snart står klar med en ny regning til skatteborgerne for deres svindelnumre.

Kilde:
International usikkerhed lægger en dæmper på økonomien

Justering af værdiansættelse af dyrkbar landbrugsjord


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater