Ghettoloven er sat i verden for at sortere mennesker og omskabe boligområder til profitgivende virksomhed. Seneste skud på ghettotankens stamme er aftalen mellem boligforeningerne i København og Københavns Kommune, der i en fælles front stiller skærpede krav til de kommende beboere i udvalgte afdelinger. De kræver fast arbejde (mindst 25 timer om ugen), uddannelse ud over folkeskolen og en månedlig indkomst på minimum 20.000 kr. Rent apartheid! Kampen mod ghettopakken fortsætter. Bak op den landsdækkende aktionsdag d. 28. september.
De rige har altid haft deres boligreservater på Strandvejen og andre dyre adresser, men med Ghettoloven kræver boligspekulanterne, at der skal gøres indhug i arbejdernes og andre uformuendes tilkæmpede boligmulighed, de almene boliger. Lovens tanke og konsekvens breder sig som ringe i vandet. Senest modtog 30.000 personer, der står på Arbejdernes Almene Boligselskabs (AAB) venteliste i København et brev om ’skærpede krav’ til at komme i betragtning til en bolig på 13 udvalgte adresser. Såkaldt ‘fleksibel udlejning’.
Samme udvikling ses i boligforeninger landet over.
Disse krav kommer som en følge af Ghettopakken. Boligforeningerne håber på den måde, at kunne undgå at ende i brokkassen ’hård ghetto’, der vil sætte området under krav om at nedrive eller sælge 60 % af familieboligerne. Men det bliver også en udvidelse af ghetto idéens konsekvens, idet opdeling i ’acceptable’ og ’uacceptable’ lejere spreder sig til områder, der falder udenfor definitionen på et såkaldt ghettoområde, og udrenser beboere efter forgodtbefindende. Hele den almene sektor rammes og attraktive boliger omdannes til et privilegie for bedre stillede.
Du kan have været medlem i 30 år eller mere, hvad der mange gange kræves for overhovedet at gøre sig håb om en bolig – alligevel mister du med et pennestrøg enhver rettighed, hvis du er uden arbejde, ramt af sygdom eller ikke lige har en videregående uddannelse.
Med pistolen for panden er bestyrelser i boligforeningsafdelinger landet over blevet tvunget til at acceptere nedrivningsplaner lokalt af byrådspolitikere, der glæder sig over de nye spekulationsmuligheder i boliger der åbner sig. Fra AABs side beklager man ganske vist udelukkelsen af ‘de ubemidlede’ og opfordrer regeringen til at rulle loven tilbage, men ikke desto mindre følger de villigt med og gør det beskidte arbejde. Var det ikke på tide at sætte foden ned og forsvare alles ret til en almen bolig og melde sig ind i den fælles kamp? At acceptere apartheidplanen er skruen uden ende.
SFs hykleri
Både Socialdemokratiet og SF har været med til at vedtage ghettoplanen og i regeringens ‘forståelsespapir’ er der ingen egentlige ændringer at spore, uanset konsekvenserne af planen. På hyklerisk vis udtaler Carsten Hønge til a4-nu, at det sandelig er en udfordring når de rige overtager byen – men loven vil han ikke arbejde for at skrotte.
Bag ghetto-pakken står Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. De ruller ikke loven frivilligt tilbage, men kampen fortsætter.
Landsdækkende aktionsdag mod ghettopakken lørdag den 28. september
Modstanden mod ghettopakken lever i boligområderne og er bl.a. organiseret i grupperne i Almen Modstand. På et landsmøde i juni blev det besluttet at gøre d. 28. september til landsdækkende aktionsdag.
Ghettopakken må rulles helt tilbage!
Se For retten til en bolig man kan betale – Ghetto-planerne skal rulles tilbage – kampen fortsætter!
Se også
APKs enhedsplatform for fælles kamp – herunder retten til en bolig
Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
