Rødt og revolutionært  sommertræf er i fuld gang

Rødt og revolutionært sommertræf er nu i fuld gang, med hyggeligt samvær og vigtige diskussioner. Første dag om både klimakamp, dansk imperialisme og kampen for sundhed og flere varme hænder.

Vi lagde ud med emnet klimakamp. Hvad er et revolutionært syn på dette spørgsmål lød oplægget. Først og fremmest må klassemodsætningerne tages i betragtning. Det at den kapitalistiske produktionsmådes grundlæggende set og overalt styrer efter profit får følger, her som på alle andre områder – der tages ikke hensyn til livsbetingelserne for natur og mennesker. Kapitalismen smadrer klimaet, som den smadrer samfund gennem krig, forurening og udnyttelse af arbejdskraften.

Ungdommen råber på en fremtid – og fra alle sider foregøgler man at en løsning er nær. Der gøres store bestræbelser på at fremstille klimaspørgsmålet som klasseløst, som en ’vi går alle sammen om fælles løsninger’, og alle partier er pludselig grønne.
I sit oplæg kom Silas Ørting ind på de mange vildfarelser, der sættes ind for at gøre klimakampen forvirret og tandløs. En blanding af dommedagstorden, der skaber afmagt og på den anden side quickfix, der lover en teknologisk løsning i morgen.

De der profiterer på produktion med max-profit uden klimahensyn forestiller sig at overleve, de forventer stadig personligt at kunne finde behagelige levesteder og nye profitable forretningsmuligheder. De handler som enkeltindivider ud fra egeninteresse, mens flertallet må tænke i at redde fremtiden og skabe et samfund der ikke er styret af profitmotiv, og hvor årsagerne til klimaødelæggelsen fjernes og der findes løsninger. Løsninger der under kapitalismen hurtigt støder på hindringer og grænser, når de kræves gennemført.

En anden afledning er at lægge alt over på den enkeltes skuldre. Bliv vegetar og stop flyrejser – det er dit eget ansvar. Denne løsning vil forslå som en dråbe i havet, der skal meget mere til.

Konklusionen på både oplæg og debat var: Det er ikke for sent at handle, at gøre noget. Vi må stille krav og sammenkæde de forskellige kampe – krig og oprustning som medskyldig i CO2-svineriet og miljøødelæggelserne, og samfundssystemet som årsagen til at problemerne ikke løses, men skydes ud. I klimabevægelsen må vi kræve ændringer i produktion, landbrug, energiprodduktion og transport der virkelig batter, også når de rammer profitten.

Dansk imperialisme – og Danmarks rolle i verden

Dagens næste debat var Danmarks placering i verden som et lille imperialistisk land med stormagtsambitioner og medlem af de to imperialistiske alliancer NATO og EU. Begge sætter kurs mod ekspansion og krig.
I valgkampen fyldte oprustning, militær og Danmarks krige kun 1 procent! Men aktiviteter og nye tiltag indenfor militariseringen skorter det ikke på.

Med oplæg til debatten af Tine Spang Olsen

NATO-landene planlægger at tilslutte sig USA’s program for fuld dominans i rummet, for på den måde at kontrollere verden – og også udnytte rummets ressourcer. Og EU planlægger en EU-hær. Vores nye krigsminister har indtil videre valgt en taktik end Løkkes regering. Vi skal ikke umiddelbart stemme om forsvarsforbeholdet, men bare sætte turbo på den fælles militære opbygning gennem “Det Europæiske Interventionsinitiativ”, som Danmark blev medlem af sidste år. En fuldstændig omgåelse af vores forsvarsforbehold. EU-modstanden har en vigtig kamp her.

I Arktis har Mærsk allerede gennemført den første sejlads med varer af ‘Den nordlige Suez-kanal’ over Arktis, der er ved at blive åbnet pga klimaforandringer. Der ligger store profitter i afsmeltningen af isen, og mange råstoffer at finde i de nordlige have. Danmark er på stikkerne her, såvel som i opbygningen af det globale radarnet, der sikrer militariseringen af rummet og overblik over verdens krigsskuepladser.

Debatten kom omkring antikrigsbevægelsens svar på politikernes og NATOs evige krav om flere krige for at sikre freden. Både NATO og EU er garant for krig for at sikre sig en stærk placering og dominans i verden. Men ikke i folkenes interesse. Vores interesse ligger i venskab og solidaritet med befolkningerne i den øvrige verden. Vores bevægelse er international, kræver stop for alle krige og interventioner udenfor egne grænser, udtræden af både NATO og EU, nej til enhver form for bidrag til imperialistisk krig.

Nej til profit på sundhed – flere varme hænder

Aftenens debat blev startet op af sygeplejerske Jonas Ørting, om et sundhedsvæsen der er præget af stigende kampvilje. Samfundet må prioritere retten til sundhed for alle og flere varme hænder.

Det er ikke den vej det går i øjeblikket, tværtimod er området præget af centralisering med større enheder og supersygehuse, nedskæringer og privatisering. Imens medicinalindustrien skovler penge ind på patentmedicin og har sat sig fuldstændigt på forskningen. Den sidste forskning styret af det offentlige blev solgt ud, da Seruminstituttet blev afhændet. Beslutningen om hvilke sygdomme der forskes i tages ikke samfundsmæssigt, men af industrien. Dvs at vi har en sundhedspolitik der er overladt til markedskræfterne, hvad der er et afgørende problem.

Prisniveauet for medicin fastsættes i en forhandling hver 14. dag mellem medicinfirmaerne og staten. Eksempler på prishop på over 50 % fra den ene forhandling til den næste er ikke usædvanlige.

Danmark er blandt rekordindehaverne når det kommer til smertestillende medicin. hvor omkring en fjerdedel tager piller for overhovedet at kunne gå på arbejde! Det gælder bl.a. sygeplejerskerne, der er blandt de grupper der topper listen.

Sundhedsområdet består af et kludetæppe af forskellige faggrupper, og fælles kamp er en absolut nødvendighed. Det er både en kamp for løn- og arbejdsforhold og for et sundhedsvæsen med lige adgang for alle. Solidariteten kom f.eks. klart frem under OK18 – der var stor opbakning til de offentligt ansattes krav også fra privatansatte og bredt i befolkningen.


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne