Regeringens klimaløfter er varm luft – de vigtigste udledninger er holdt udenfor

De seneste uger har Socialdemokratiet forhandlet et regeringsgrundlag på plads med sine støttepartier, hvor et af de mere højprofilerede emner har været spørgsmålet om klima og miljø. Nu er katten ude, men i ”forståelsespapiret” står der intet konkret. Kun en målsætning om 70 procents reduktion i forhold til 1990. Ingen rigtig reduktion, men i praksis køb og salg af CO2 kvoter. Kampen for klimaet er på ingen måde vundet med aftalen. Kun en fortsat massiv folkelig mobilisering kan stoppe det fossilerede borgerskab og deres olieafhængighed.


Hvis den nye regerings politisk på klimaområdet skal kortes ned til en sætning, så har den bundet sig til at den en gang, i løbet af det kommende år, vil fremsætte et forslag om en klimalov, der indeholder bindende mål om 65 – 70 procent reduktion af CO2 i 2030 målt i forhold til 1990, og den lov skal følges op af en klimahandlingsplan, der så beskriver hvordan man når de mål.

De eneste konkrete sætninger der går igen er altså at Danmark inden 2030, skal reducere CO2 med 70 procent i forhold til året 1990. Det er den internationalt vedtagne reference dato. Men for at forstå hvad 70 procent i virkeligheden betyder, i forhold til FNs klimatopmøder og Paris aftalen, så er her 10 punkter der ikke tælles med og heller ikke nævnes i regeringsgrundlaget.

1. Olie-, gas- og kulproduktion skal ikke lukkes ned. Således står der intet om at Danmark skal afvikle sin naturgas, og stoppe for nye projektor, rørledninger og kraftværker, eller at resten af Nordsøolien skal blive liggende. Der står heller ikke at man skal stoppe med at støtte og forske i fossile brændsler.

2. De 70 procent er ikke bundet til et lands reelle fodaftryk på verden. De handler således udelukkende om det der sker på landjorden i Danmark. Det danske mål indregner ikke importerede varer.

3. De 70 procent medregner ikke militært isenkram, eller krige, eller de arbejdspladser og boliger som Danmark har sønderbombet, og i fremtiden vil bombe i fremmede lande.

4. De 70 procent medregner ikke international transport, skibsfart eller fly. De tusinder tons bunkerolie der går på at fragte ragelse på tværs af de syv have, er ikke regnet med. Men måske vil man kigge på om man skal stoppe med at give støtte til flybrændstof.

5. De 70 procent medregner ikke mængden af foder og kemikalier der importeres til dansk landbrug.

6. De 70 procent medregner ikke underholdningsindustrien, eller udledning forbundet med at sende oceaner af reaktionært vås fra store datacentre, via satellitter, til allestedsnærværende skærme.

7. De 70 procent handler ikke om et opgør med køb og smid væk-samfundet, der stilles ikke krav til kapitalismen om at tingene skal være af en kvalitet så de holder. Tværtimod dikterer EU, at der skal bruges endnu flere ressourcer på at opbygge et kæmpe apparat til en såkaldt cirkulær økonomi.

8. De 70 procent kan måske komme til at omfatte fremtidig infrastruktur. Men der bliver ikke noget af at droppe motorvejsprojekter eller gigantiske broanlæg. Faktisk vil man bygge en helt ny energi ø langt ude i Nordsøen. Man vil heller ikke stoppe alle de igangværende spekulationsbyggerier, eller stoppe nedrivningen af familieboliger i ghettoerne.

9. De 70 procent indregner til gengæld en mængde såkaldt klimaneutrale elementer, og køb og salg af CO2 kvoter. Det vil sige at de såkaldte biodiesel afgrøder dyrket i u-lande, kan virke positivt i de industrialiserede landes klimaregnskaber. Regeringens mål om at blive verdens bedste bygger på at lade verdens dårligst stillede lande hænge på regningen.

10. De 70 danske procent taler ikke om hvordan den industrialiserede verden skylder verden for 200 års udledninger og forurening og hvordan den gæld skal betales.

Når måltal bliver en løgn

Mål om reduktioner ude i fremtiden kunne teoretisk være en god ide, men i stedet er det et svindelnummer, der blot får kapitalistiske økonomier til at skynde sig med at bruge så meget som muligt, mens der endnu er tid. På samme måde som det får bilproducenterne til at producere så mange benzin- og dieselbiler som overhovedet muligt, inden der er sat et mål om at de skal begynde at producere elektriske biler.

Mål der ligger fem eller ti, eller 30 år ude i fremtiden, er en af de metoder som borgerskabet bruger til at dysse bevægelsen ned. Skal der være et mål der kan binde kapitalismen skulle man lave et mål for hver dag i året frem til reduktionen var gennemført, eller der skulle laves akkumulerede måltal, så det ikke blot var endemålet langt ude i horisonten, men et land blev målt på det samlede forbrug frem til målstregen. Det hele handler om den vej man tager.

Det tætteste på en indrømmelse der er givet i denne retning er at Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler, der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.

– At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen.

Hele udgangspunktet for CO2 regnskabet er som sagt fyldt med udeladelser, alene derfor er verden ret langt fra målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grad. Det kan kun ske ved at landene rullende begynder at udfase brugen af fossile brændsler, og stopper alle krumspring der forsinker og forhaler en omstilling til 100 procent ren og vedvarende energi.

Her er det ikke nok at skrive i en bisætning at klimarådet skal bistå. Som Enhedslisten fremhæver som deres store forhandlingssejr.

Enhedslisten skriver i deres nyhedsbrev: Vi har fået en af verdens mest ambitiøse klimalove med et mål om 70 procent reduktion i 2030 og en aftale om, at der skal laves en klimahandlingsplan, så vi kommer hurtigt i gang. Da valgkampen startede, var Enhedslisten det eneste parti med den målsætning blandt de fire partier. Vi kan virkelig takke bevægelserne, der gjorde det muligt at opnå inde ved forhandlingsbordet.

Hverken forårets klimastrejkende ungdom, eller andre der har været på gaden i årtier, har tænkt at det var en støtte til Enhedslistens forhandlere. Dette er dog blot et klamt omklamringsforsøg. Det virkelig alvorlige er, at Enhedslisten nærmest lyder som om at sejren er i hus, som om den kommende klimalov og handlingsplan er nok til at dreje kapitalismen i en grøn og bæredygtig retning. Det er virkelig skadeligt, for kampen er knap nok begyndt, og den kan slet ikke vindes gennem Folketinget. Kun en massiv folkelig mobilisering kan stoppe det fossilerede borgerskab og deres olieafhængighed.

Bragesnak om at være ”verdens bedste” grønne parlament skader derfor mere end det gavner.

Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale! Enhedsplatform for fælles kamp

Note:

Her er et fyldigt uddrag af dokumentet ”Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten” om klimaspørgsmålet:

”Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen.

(…)

Verdensmarkedet for grøn omstilling bliver kun større. For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne, skal verdenssamfundet de næste 11 år investere svimlende 90.000 mia. kr. i den grønne omstilling. Det er en unik mulighed for dansk erhvervsliv, som skal udnyttes. Danmark skal være kendt som et grønt iværksætterland.

En ny regering skal føre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.

Det er den absolut vigtigste opgave, som verden står over for. En ny regering vil have den ambition at være blandt de regeringer i verden, der gør mest – både herhjemme og internationalt – for at modvirke klimaforandringerne og forringelserne af vores miljø og natur. For at nå de mål er der behov for en meget omfattende indsats i hele regeringsperioden, som samtidig skal ske på en social afbalanceret måde.

I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

– Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 pct. til 70 pct. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.

– At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler, der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.

– At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen.

Som led i en grøn mobilitetsplan er en lang række initiativer nødvendige for at sikre markant flere elbiler på vejene og den nødvendige omstilling af transportsektoren:

– Et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og skærpede miljøzoner.

– Det undersøges, om Kommissionen for grøn omstilling af personbiler kan fremrykke sit arbejde, så den endelige rapportering ligger færdig før udgangen af 2020. Der skal hurtigst muligt derefter indgås en politisk aftale for at sikre tryghed for branchen og bileejerne samt ro om den grønne omstilling.

– En ny regering vil forhandle en aftale om infrastruktur, så klima- og miljøhensyn i langt højere grad indgår. Det kræver blandt andet investeringer i den kollektive transport og cyklisme.

– Igangsætte initiativer der skal sikre mere bæredygtig flytransport.

Sikre klimabidrag fra landbruget. Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.

Klimaloven skal umiddelbart efter følges af en klimahandlingsplan, der skal bidrage til at sikre, at de nationale reduktionsmål nås. Udover at beskrive, hvilke tiltag jf. ovenfor, der er nødvendige fra transportsektoren og landbruget skal handlingsplanen blandt andet også indeholde følgende elementer: 1) Energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger, 2) En national strategi for bæredygtigt byggeri, 3) En samlet strategi for elektrificeringer i transportsektoren, industrien og samfundet generelt, 4) Øge midlerne til grøn forskning og demonstrationsprogrammer, 5) Undersøgelse af muligheden for at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet, 6) afsøge muligheden for at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet, 7) Understøtte skovrejsning, 8) Klimatilpasning, herunder en stærkere koordination af indsatsen i forhold til kystsikring.

Tage ansvar for mere ambitiøse mål i EU og styrke det grønne diplomati. EU startede som en kul- og stålunion. En ny dansk regering vil sætte det mål, at EU i fremtiden bliver en klimaunion. Det betyder blandt andet, at Danmark skal arbejde for at hæve EU’s klimamål i 2030, at EU bliver klimaneutral i 2050 samt at EU’s kommende budget har mere fokus på klima. Samtidig skal Danmark i selskab med andre ambitiøse lande skubbe på udbygningen af den vedvarende energi i EU, så EU bliver selvforsynende med energi. En ny regering vil også styrke det grønne diplomati og dermed øge Danmarks internationale engagement. En ny regering vil tage initiativ til en ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt.”


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne