Hvor mange år skal minimumsnormeringer skubbes ud i fremtiden?

SF gik til valg på et krav om minimumsnormeringer i daginstitutionerne og kan i høj grad takke sit valgresultat for dette. Flere hænder i daginstitutionerne er et dybt nødvendigt krav, der bakkes bredt op i befolkningen og mobiliserede i titusindvis af forældre og pædagoger i landsdækkende demonstrationer i foråret. Men hvordan ser det ud med opfyldelsen?

Hvor er der en voksen? Spurgte titusinder af mennesker d. 6. april. Her i Køge, en af de mange kommuner med nedskæringsbudget for børneområdet

“Det bliver meget svært” lyder det nu fra ’eksperterne’ om opfyldelsen af løfterne. En stribe af dårlige undskyldninger lines op som bagtæppe for forhandlingerne om regeringsgrundlag. Der bliver ikke uddannet nok nye pædagoger, til overhovedet at opfylde behovet, lyder det. Manglen bliver tværtimod større og større, efterhånden som der kommer flere børn der har brug for en plads i de kommende år, og om 10 år vil der være 60.000 flere børn.

Pia Olsen Dyhr (SF) åbner op for at det kan blive en langvarig proces, og kommer med udtalelser som ’om det lige bliver i 2024’…

Nej, antallet af uddannede er ikke sikret. Der er planlagt for en sparefremtid. Men det må så ændres. Og der er mange muligheder for at sikre normeringerne, peger BUPL på:

– Det er fuldstændig uacceptabelt at sparke minimumsnormeringer og en højnelse af kvaliteten i vuggestuer og børnehaver til hjørne, fordi der ikke står mange tusind pædagoger klar nu og her.

Udover at speede op for antallet uddannede pædagoger, lyder de konkrete forslag på:

– at skabe jobs til de mange nyuddannede der faktisk går ledige
– lade de der ønsker det gå fra deltid til fuld tid.

Det kræver et bedre arbejdsmiljø i stedet for den pressede arbejdsdag mangelen på pædagoger skaber, og det kræver gode seniorordninger.
Se
BUPL: Selvfølgelig kan der skaffes 10.000 pædagoger

Spareregimet kører ufortrødent videre ude i kommunerne

Ude i kommuner og regioner er spareregimet sat på skinner for de kommende år, og velfærden er kørt i bund under budgetloven, der er et redskab til at føre EU’s sparekrav ud i livet. Her skal tilføres mange penge for at rette op – ikke kun på børneområdet – og langt flere end der ligger i SD’s udspil til 2025-plan op til folketingsvalget. En plan der ikke anfægter EU’s sparepolitik, men tværtimod erklærer at stå på en basis af EU’s økonomiske politik.

I Odense kører budgetforhandlingerne f.eks. ud fra antagelsen: ’Der bliver flere ældre og børn – og penge kommer der ikke flere af.’ Uanset diverse valgløfter er der ikke ansatser til en ændret politik, når man bevæger sig ud i det lokale led. I Odense forbereder politikerne sig på at ’sikre kernevelfærden i fremtiden’ ved at skære ned på velfærden nu!
Se Voldsomme besparelser i Odense – i velfærdens navn

Dette er den dominerende tendens over hele landet. 48 kommuner har vedtaget budgetforringelser for de 0-5-årige.
Se kort over kommunerne her

Budgetloven

Danske politikere har tilsluttet os til EUs finanspagt, udmøntet i Budgetloven. Et meget håndfast udtryk for hvad EU betyder for den manglende velfærd. Politikerne er begyndt at udtale ting som ‘budgetloven må lempes’, kommunerne skal have større selvbestemmelse, friere rammer o. lign.

De snakker dog mest om at kommunerne skal have lov til at lægge flerårige budgetter, så de ikke som nu brænder inde med milliarder til velfærd, som de ikke tør bruge af frygt for statens straf. De snærende EU-rammer er mere tys-tys.

Men skal velfærden have flere penge kræver det at budgetloven droppes og at Danmark trækkes ud af finanspagten. Skal EU’s krav om mindsket velfærd og mere privatisering fuldt ud afvises kræver det at vi kommer ud af unionen.

I den omfattende artikel her – Frederiksens støttepartier vil give landets kommuner frie tøjler – lykkes det meget typisk for både journalisten og alle de citerede politikere fra S, SF, R og EL at beskrive Budgetloven uden overhovedet at komme ind på, at Budgetloven er en lov der regulerer sparediktater fra EU – ja, uden så meget som at nævne ordet EU.

Flere varme hænder – nu!

Vi slutter med pædagog Cathrine Frederikke Pedersens ord:

– Vi har brug for varme hænder i vores børns hverdag. Vi har brug for pædagoger som har tid til at trøste, kramme og skifte en ble. Og før forudsætningen for dette sikres v.hj.a minimumsnormeringer i ALLE landets institutioner skal vi ikke helme, ikke tie stille og ikke acceptere. Men samle os, protestere og KRÆVE af politikerne at vores krav bliver indfriet lige nu.


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne