Fascisering af det danske samfund

Den kapitalistiske stat er ikke neutral, men en klassestat. I disse år sker der en række skærpelser af statens magtudøvelse, i lovgivning og i praksis. Ghettoplan, særlige visitationszoner, bandepakker, maskeringsforbud, burkalov og tørklædelov, frihedsberøvelse af børn, overvågning og kontrol øges – den demokratiske fernis krakelerer på mange områder, og statsapparatet gøres klar til større konfrontationer mellem klasserne.

Af Tine Sprang Olsen, APK
Artiklen har været bragt i APKs teoretiske magasin Enhed og Kamp 2,2019

Jeg har i dette indlæg forsøgt at danne mig et overblik over, om der i Danmark i dag er tendenser til fascisering, forstået som en udvikling i retning af et mere voldeligt og undertrykkende statsapparat.

Svaret på dette spørgsmål viser sig at være et utvetydigt ja – den danske stat har på mange punkter udviklet både sin lovgivning og sin praksis både i en udemokratisk og en mere undertrykkende retning. Der er en tydelig tendens til en militarisering i voldsapparatet. Både vendt mod andre nationer og mod egen befolkning.

Statens klassekarakter

Staten er ikke en neutral instans hævet over de forskellige samfundsklasser. Staten er et redskab for den til enhver tid siddende herskende klasse. Statsmagten bruges til at sikre borgerskabets magt over samfundsudviklingen både gennem lovgivning, administration og domstole og gennem volds- og undertrykkelsesapparatet. Muligheden for at bruge vold, når klassekampen skærpes, vil altid ligge under overfladen som et beredskab, uanset om den aktuelt tages i brug eller ej.

Historien er fuld af eksempler på, at borgerskabet har taget et åbent fascistisk diktatur i brug – også i Europa. Det er ikke der, vi er i Danmark, men fascisering er brug af elementer fra et sådant system, som befolkningen tager kraftigt afstand fra.

I Frankrig sættes der for øjeblikket ind med grov politivold over for demonstranter af bevæbnet politi, der har fået grønt lys til at skyde med skarpt. Herhjemme skød politiet med skarpt d. 18. maj 1993 ind i en demonstration i forbindelse med, at det danske Nej til EF-unionen var blevet manipuleret til et ja. Under COP15 i 2009 blev fredelige demonstranter sat i futtog i timevis på iskold asfalt, og politiet terroriserede alt og alle, der færdedes i gaderne, med vilkårlige anholdelser. Der var Ungdomshuset på Jagtvej 69, hvor elitetropper og politi forvandlede Nørrebro til en kampzone, og der er politiets tæskehold, som udfolder sig frit på Christiania og andre udvalgte steder, ved strejkekampe og blokader.

I disse år skærpes beredskabet og lovgivningen til en øget voldsparathed, hvad eksemplerne i denne artikel vil vise. Apparatet gøres klar til større konfrontationer mellem klasserne.

Vi kan konstatere en kraftig indskrænkning i arbejderklassens og den brede befolknings demokratiske rettigheder og muligheder for indblik i statens administration. Det er et forsøg på at forhindre modstand mod den førte politik. I nogle tilfælde er de nye tiltag både stramninger ift. de demokratiske rettigheder og indeholder et voldeligt element. Det gælder f.eks. indførelsen af særlige områder med hårdere straffelov og visitationszoner.

Undermennesker og overmennesker”

Og vi har nu gennem flere årtier været vidne til spredning af en massiv ideologisk propaganda om de onde fremmede og de gode ”ægte” danskere. Den har banet vejen for, at der i dag er forskellige love og rettigheder, alt efter hvor ”dansk” man er. At vi har et samfund, der vil spærre grupper i lejre og deportere dem til øde øer. Vi er fortsat vidne til en enorm krigspropaganda, om at det er helt o.k. at bombe og overfalde andre lande og deres befolkninger i “vore demokratiske værdiers” navn.

Befolkningen opfordres i dag af myndigheder til at angive naboer, kollegaer og familie, hvis de finder noget mistænkeligt. Det er anonymt angiveri sat i statsligt system.

Og “man” kan nu ytre synspunkter, som tidligere ikke blev accepteret i offentligheden. Det er blevet helt o.k. for politikere åbent at anbefale fattigdom som motivationsfaktor, at skille familier ad, at afvise flygtninge, at opsige menneskerettighedskonventionerne, og at gå i krig og anbefale dette uden blusel ift. de menneskelige følger. Men offentligt ansatte har fået mundkurv på og må ikke udtale sig om deres arbejdsforhold, reelt en genindførelse af Berufsverbot.

Den nazistiske tanke om “undermennesker” er i praksis genoplivet, når man udbreder idéen om, at det er i orden at lade indvandrerbørn sulte og mistrives for at jage deres forældre ud af landet eller sende flygtninge tilbage til krigszoner – til krige, som man som landets ansvarlige politikere oven i købet selv står bag.

Slut med illusionen om “lighed for loven”

* Med Ghettoplanen gælder der nu andre love i særlige områder af landet, der udpeges og defineres af regeringen. Der vil være højere straffe i særligt udpegede zoner, kaldet “skærpet strafzone”, og kriminelle samt hele deres familier kan sættes ud af deres bolig uden retssikring. Man vil få lavere sociale ydelser, hvis man bor i en såkaldt ghetto. Særlige almene boligområder lukkes for udvalgte grupper, uanset at de som mangeårige medlemmer af boligforeninger har ret til en bolig her. Det gælder f.eks. folkepensionister og indvandrere. Der skal være mere politi på gaden i områderne, politiet skal udvikle en særlig strategi for området og en registrering af “mulige” kriminelle.

* Særlige visitationszoner: Med politiloven fra 2004 blev dette begreb indført. Det betyder, at politiet må visitere borgere og undersøge tøj, tasker eller køretøjer uden at have en konkret mistanke om, at et strafbart forhold er begået af den pågældende person. Der er ingen retsprincipper, kun statsmagtens skøn.

* Bandepakker: Vold mellem kriminelle bander har gennem de seneste ca. ti år været en anledning for politikerne til at skærpe lovgivningen og vænne befolkningen til undtagelseslovgivning. Den seneste stramning blev vedtaget i 2017.

Angiveligt retter stramningerne sig mod grov kriminalitet, men f.eks. betyder den seneste ændring også en almindelig skærpelse af loven ift. særlige boligområder med mange indvandrere. Straframmen blev tredoblet over for folk, der angriber ambulancefolk eller brandfolk eller forhindrer dem i at udføre deres arbejde – vendt mod det fænomen, at unge indvandrerdrenge kaster med sten mod disse. Man sætter straf ind over for et problem, der kunne løses, hvis man brugte andre midler. Tværtimod skæres der ned på sociale tiltag i boligområderne, og volden optrappes.

* Maskeringsforbud: I 1990 blev der vedtaget et maskeringsforbud. I bemærkninger til loven stod:

For at sikre politiets arbejde med at identificere og retsforfølge demonstranter og BZ’ere finder Fremskridtspartiet det nødvendigt, at der hurtigst muligt indføres et direkte forbud mod at bære maske.” Det blev vedtaget, at:

Den, der i forening med andre personer færdes på offentligt sted med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.”

Senere kom Burkalov og Tørklædelov til. Her er formålet bl.a. at opbygge en almindelig uvilje og racisme mod indvandrere med religiøst tilhørsforhold, og en angivelig kritik af kvindeundertrykkelse skal skabe en holdningsændring vendt mod “de fremmede”.

Maskeringsforbuddet blev i 2018 udvidet til hele det offentlige rum.

Udvidet overvågning

* Overvågning af kommunikation: Edward Snowden afslørede Danmarks tætte forbindelse til USA og den globale overvågning. I USA’s spionagenetværk er Danmark placeret i gruppen ’De 9 øjne’, som ud over USA består af Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand, Holland, Frankrig og Norge.

EU-domstolen kendte selv masseovervågningen gennem teleselskaberne for ulovlig allerede i 2017, men et flertal i det danske folketing har hidtil fastholdt overvågningen.

* Forslag til ændring af retsplejeloven: Regeringen har fremsat forslag til ændring af retsplejeloven til ikrafttrædelse juli 2019, hvorefter politiet skal kunne overtage overvågning af hele bydele. Lovforslaget åbner for, at politiet i akutte nødsituationer kan kapre videoovervågning i et helt område uden at vente på en retskendelse.

Politiet vil altså med magt kunne overtage styringen af overvågningen – også hvis det kræver, at man skaffer sig adgang til lokaler, hvorfra overvågningen styres. Er det teknisk muligt, kan politiet også kapre signalerne via fjernadgang til overvågningen – formentlig ved at hacke sig ind.

Lovforslaget giver desuden politiet fuld råderet over optagelser fra overvågningen. Politiet vil derfor kunne kopiere optagelser til eget udstyr og slette originalerne, før indgrebet afsluttes. Ejerne af kameraerne vil dermed ikke kunne vide, hvad politiet har fået ud af indgrebet,” skriver Fyns.dk.

Et landsdækkende register over overvågningskameraer blev oprettet i 2015.

* Nummerpladescanning: Nummerpladescannere blev for første gang sat op i 2016, reelt en ulovlig masseovervågning. Ved grænseovergange, færgeruter, motorveje og andre trafikale knudepunkter står der rundt om i Danmark 106 kameraer, som registrerer de forbikørende bilers nummerplader.

I forbindelse med udspil til klimaplan i efteråret 2018 fremlagde regeringen en idé om at indføre scanning af nummerplader i de større byer.

* Børn straffes med frihedsberøvelse

VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og DF fremsatte i 2018 et forslag, der i praksis betyder, at børn fra tiårsalderen behandles og straffes som kriminelle, selvom man ikke nedsætter den kriminelle lavalder.

Ved handlinger, der overskrider loven, begået af børn under den kriminelle lavalder (15 år) var det tidligere en sag for de sociale myndigheder at forsøge at løse problemerne, og ifølge loven gennem støtte til barn og familie.

Med lovændringen skal overtrædelser i stedet have en ”konsekvens” – som f.eks. at blive sendt på en lukket institution. Bl.a. med videoovervågning af fællesarealer og døralarmer, samt at ”adgangen til kropsvisitationer og magtanvendelse udvides på de sikrede institutioner”.

I juni 2018 blev loven vedtaget:

Med aftalen oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som er i fødekæden til den hårde kerne. Nævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år – og i særlige tilfælde 4 år.”

* Overvågning og kontrol af mennesker på overførselsydelser

Det er blevet en udbredt praksis for myndighederne at udvise en grundindstilling af mistillid over for mennesker på overførselsindkomst. Det være sig kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere eller syge. I udgangspunktet betragtes disse som svindlere, der uretmæssigt vil tiltuske sig penge fra det offentlige. Fra første dag som arbejdsløs betragtes man med mistro.

Dyneløfteriet over for enlige har udviklet sig ud i ekstremerne, med inddragelse af de sociale medier, og ikke mindst bliver der drevet heksejagt på politisk aktive på kontanthjælp efter princippet ’Er du rask nok til at have en holdning eller kæmpe for en fælles sag, er du rask nok til at arbejde’.

Anmelderiet er sat i system, og befolkningen opfordres til give anonyme tips om naboer osv. i et forsøg på at nedbryde solidariteten.

* Påvirkningsloven

Ved regeringens fremsættelse af et lovforslag om “påvirkningsagenter” i 2018 ville det kunne koste op til 12 års fængsel, hvis man på sin Facebook-profil deler et videoklip med kritik af den danske regering eller af NATO, som det russiske styre måtte stå bag.

På baggrund af den store opstandelse, som fulgte, modererede regeringen lovforslaget, sådan at forbindelsen til Rusland i højere grad skulle kunne dokumenteres. Der er dog stadig tale om en form for gummilov, der kan fortolkes. Lovforslaget er nu vedtaget.

* Menneskerettigheder og brud med internationale konventioner

Den nuværende VLAK-regering erklærer åbenlyst, at den lovgiver på kanten af menneskerettighedskonventionerne, og dermed at den ikke respekterer dem. Den flygtningepolitik, der nyder fælles opbakning fra VLAK til Socialdemokraterne og DF, er i sig selv et angreb på menneskelighed og humanitære konventioner.

Terrorpakkerne

Umiddelbart efter starten på USA’s terrorkrig vedtog Folketinget på opfordring af USA den første terrorpakke i 2002. Her blev det strafbart at give penge til terrororganisationer, defineret af en terrorliste. Det var starten på en lang række ”terrorlove”, hvor det er magthavere, der selv definerede, hvem der er terrorister og samfundsfjender.

De mange nye initiativer og love til bekæmpelse af terror er ikke et værn mod terrorhandlinger som nazisten Breiviks i Norge, der dræbte 77 unge i 2011. De kan derfor bruges mod egen befolkning ved større protester, skærpede klassekampe, oprør og revolution. De er samtidig en del af det, forsvarskommandoen kalder psykologisk krigsførelse, med tilvænning til en mere voldelig dagligdag med politi og militær på gaden.

Terrorismeparagraffen kan give straf op til fængsel på livstid, og asylansøgere kan blive afvist og flygtninge sendt ud af landet, hvis PET vurderer, at de udgør en sikkerhedsrisiko for staten.

Politiet fik udvidet adgang til hemmelig ransagning, og teleselskaber og internetudbydere skal opbevare oplysninger om datatrafik i et år. Loven blev fremsat under S-R-regeringen og vedtaget under VK-regeringen.

Den såkaldte terrorismeparagraf blev indsat i straffeloven som ny paragraf 114.

Det er en afgørende ændring i forhold til før, hvor danske statsborgere ikke kunne udleveres til andre lande – bortset fra i ganske få tilfælde til de andre nordiske lande. Denne ændring i loven er blandt andet tilskyndet af den såkaldte Europæiske Arrestordre, et forslag fra EU-Kommissionen om, at EU-landene skal samarbejde tæt om at udlevere eftersøgte kriminelle og terrorister til hinanden.

Terrorpakke 2 blev vedtaget i 2006 og var en EU-lov.

Overvågningen blev skærpet. Politiets Efterretningstjeneste får bl.a. ret til at indhente oplysninger fra myndigheder, biblioteker m.v., og politiet behøver kun én dommerkendelse for at aflytte alle telefoner og overvåge alle mailadresser hos en mistænkt.

Telefoner, der tilhører en terrormistænkt familie og bekendte, kan aflyttes i op til fire uger, uden at politiet skal søge om en ny dommerkendelse af den grund.

Der blev desuden tilladt øget mulighed for TV-overvågning af centrale pladser og trafik-knudepunkter m.v.

Hæren får adgang til politiopgaver

I 2018 vedtog et flertal i Folketinget en ny lov, der lader militæret overtage politiopgaver, dvs. at frem for at det er det korps, der er defineret og uddannet til at “holde ro og orden”, som bruges på gaden og i forsamlinger, deles opgaven nu med militæret – den del af voldsapparatet, der er uddannet til at dræbe.

I Lov 159 kan man læse, at politiets øverste ledelse fremover kan give særligt uddannet personale i forsvaret mulighed for at udøve politimæssige beføjelser, som f.eks. anholdelser, kropsvisiteringer eller ransagninger.

Det skal være normalt at se militærfolk i gaderne, og ikke som tidligere en undtagelse. Som det f.eks. er tilfældet ved den jødiske synagoge i København og ved den dansk-tyske grænse.

Man sender et symbolsk signal om, at man er klar til at bruge stærkest mulige magtmiddel, det er et skred, et spring i historisk praksis og tradition,” udtaler Henrik Stevnsborg, professor ved Københavns Universitet.

Lovændringen betyder også i praksis en udvidelse af politiet, da politikorpset tilføres flere folk. Inden lovændringen var praksis allerede ændret, bl.a. ved de nævnte bevogtningsopgaver, og alle partier roste ved fremsættelsen af lovforslaget, at loven nu blev rettet ind efter de faktiske forhold.

En anden udvidelse af politikorpset er sket gennem nyskabelsen politikadetter, en kortuddannet betjent særlig til brug ved grænsebevogtning og lignende.

Politiet træner menneskejagt

I september 2018 lukkede politiet hele landet ned ved at afspærre forbindelsesveje og broer, da de gennemførte en menneskejagt. Der blev ikke givet den mindste form for begrundelse eller forklaring før langt senere. Om aktionen havde en reel begrundelse set fra politiets synsvinkel eller ej – under alle omstændigheder fik politiet og PET trænet deres nye beredskabskoncept “Manhunt”. Politiet var sat i højeste beredskab i et omfang, der ikke er set tidligere.

Aktionen viste i øvrigt også den danske stats tætte internationale forbindelse til verdensomspændende terror, idet den blev sat i værk som beskyttelse af folk med forbindelse til terrorhandlinger i den ene side af konflikten i Iran, hvor Danmark efterfølgende med baggrund i sagen gik i spidsen for at få vedtaget sanktioner mod Iran i EU som led i et storpolitisk spil.

Andre stort anlagte politiøvelser, angiveligt ift. terrorhandlinger, vænner os til undtagelsestilstand og træner de forskellige instanser i samarbejde, som ved militærøvelser. Som f.eks. da politiet og andre myndigheder i marts 2018 trænede samordning af indsatsen i tilfælde af terrorangreb på Odense Congress Center. Man trænede ved samme lejlighed også befolkningen i fremmedfjendtlighed, da man lod offeret være en “islamkritiker”.

De danske special- og elitestyrker

De danske specialstyrker er elitestyrker, hvis opgaver som en væsentlig del er at være et beredskab til oprørsnedkæmpelse.

Politiets Aktionsstyrke, AKS, er en såkaldt specialenhed under PET. For at komme i betragtning til at blive optaget i styrken kræves erfaring fra Jægerkorpset eller Frømandskorpset.

Den er nedsat som en enhed, der er lettere og mere tilgængelig at anvende end de egentlige specialstyrker, og er det korps, der aktuelt sættes ind i både dræbende og kritiske aktioner. AKS opererede under COP15 i København, og det var AKS, som skød og dræbte den formodede gerningsmand til attentaterne på Krudttønden på Østerbro og Synagogen i Krystalgade i København 2015, ligesom det var AKS, der ryddede Ungdomshuset i 2007.

“Vi brugte professionelle folk fra Rigspolitiets aktionsstyrke til opgaven, der blev udført med militær præcision,” udtalte politiets talsmand til Fyns.dk.

Det holdes hemmeligt, hvor ofte specialstyrken bruges, eller hvor mange der er i styrken. Den samarbejder og træner sammen med militærets elitetropper, Frømandskorpset og Jægerkorpset.

Under de danske elitekorps hører desuden Politiets Livvagtsstyrke, der blev forstærket med forsvarsforliget 2018-23, samt Siriuspatruljen, der håndhæver dansk suverænitet i Grønland.

EU-forbindelsen og oprørstræning i Tyskland

Beredskabet til oprørsbekæmpelse øves i ly af terrorbekæmpelse og opbygges trods retsforbeholdet i tæt forbindelse med EU og som en del af EU-statens overnationale magtapparat, der er under opbygning. Danske specialstyrker indgår i træning af oprørsbekæmpelse koordineret gennem både EU og NATO.

En mulig kommende EU-hær vil naturligvis også være en udbygning af voldsapparatet i Danmark. Den vil samarbejde med politiet og kunne sættes ind af overnationale instanser, ligesom den danske hær vil kunne handle direkte på NATO-kommando.

I Tyskland findes flere store træningscentre, der bruges af tyske kamptropper både fra EU og NATO. Bl.a. af NATO Response Force (NRF) og European Battle Group (EU BG). Desuden træner kamptropper fra andre NATO- og EU-lande.

Træningsområderne er skabt i et offentligt-privat samarbejde mellem tysk industri og militær gennem de seneste ca. 20 år. Der trænes både med henblik på krig og i oprørsbekæmpelse.

Siden 2012 har det tyske militær været i gang med opbygningen af det største center af sin art i Europa, den kunstige by ”Schnöggersburg“ i Sachsen-Anhalt i det tidligere Østtyskland. Den vil stå færdig i 2020, men dele er allerede taget i brug til NATO-øvelser. Det bliver en by opbygget til kamp fra hus til hus, med alle typer faciliteter og kvarterer. Der vil være industriområde, den gamle by, den nye bydel, slumområder, de riges kvarter, forstad, høje bygninger, lufthavn, jernbanestation, metro, hospital, gymnasium, koranskole, kirke, synagoge og moske, bazar, shopping-center m.m. – og en kunstig flod med fem flytbare broer. Der er pladser, hvor befolkningen forventes at forsamle sig, elværk og vandforsyning.

Perspektivet er at kunne sætte ind over for “kommende konflikter og kriser, der kan opstå i byområder”.

Trods den overfladiske ro i Europa har der især siden finanskrisen i 2008 lydt advarsler fra bl.a. ILO om, at den stigende ulighed, arbejdsløshed, usikker ansættelse for næsten halvdelen af de arbejdende og social usikkerhed indebærer en stor og tiltagende risiko for socialt oprør i EU. De kapitalistiske stater og deres fælles magtalliancer som EU og NATO tager deres forholdsregler.

Militarisering gennem NATO

Danmark har en stående udrykningsstyrke i NATO-regi, som også må betragtes som klar til indsætning under civile uroligheder. Og nye udrykningsstyrker er på tegnebrættet som Danmarks bidrag til den almindelige NATO-oprustning.

Den nuværende stående eliteudrykningsstyrke er på 2000 mand. Forsvarsforliget satte penge af til endnu en udrykningsbrigade på 4000 mand, som er rettet mod Østersøområdet og generelt står “klar til udrykning”, hvor det måtte besluttes i NATO.

Den danske hær er gået fra at bestå af almindelige værnepligtige til først og fremmest at bygge på frivillige/professionelle soldater (98 % af de værnepligtige er frivillige). Den nye udvidelse skal stadig bygge på frivillige.

Hjemmeværnets betydning skal øges og Hjemmeværnets materiel opgraderes, så det i højere grad kan indgå i politi- og militæropgaver. Bl.a. som støtte, hvis Danmark bliver opmarchområde i en NATO-krig.

Værnepligtige skal rekrutteres til Hjemmeværnet efter endt militærtjeneste.

Forsvarsforliget og den øgede militarisering af det danske samfund

Hele det militære voldsapparat fik et skub fremad med det nye forsvarsforlig.

Forsvaret vil opstille ekstra specialoperationsstyrkepatruljer, som ligeledes vil kunne støtte politiet efter behov. En let infanteribataljon vil kunne indgå som støtte for politiet. Og hæren skal med timers varsel kunne stille enheder til rådighed for politiet.

Desuden investeres i flere operatører til både Jægerkorpset og Frømandskorpset. I forligsperioden 2018-2023 øges antallet af specialoperationsstyrke-patruljer med mere end 50 pct.

Tegning af Herluf Bidstrup

Det er ambitionen at fordoble antallet af specialoperationsstyrke-patruljer i forhold til i dag i den efterfølgende forligs-periode.

Specialoperationskommandoen styrkes med materiel til et deployerbart specialoperationsstyrke-hovedkvarter, som Danmark samarbejder med Nederlandene og Belgien om. Evnen til at planlægge og gennemføre indsættelse af luftmobile specialoperationsstyrke-enheder styrkes. Desuden styrkes den nationale krisestyring ved, at der oprettes et nationalt luftoperationscenter.

Et væld af detaljer viser, at voldsapparatet udbygges i disse år i takt med fratagelsen af demokratisk indflydelse og rettigheder for det store flertal af befolkningen i det danske samfund. Det gøres klar til voldsanvendelse, det fasciseres åbent og skjult. Alt sammen i tæt forbindelse med og samordnet under monopolborgerskabets aggressive alliancer NATO og EU.

 

9. april 2019

Note:
Her kan ses en video fra Schnöggersburg

Artiklen har været bragt i APKs teoretiske magasin Enhed og Kamp 2,2019


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne