Alternativets grønne EU er et illusionsnummer – og Elbæk peger på en SV-regering

Alternativets grønne projekt falder til jorden. Ikke mindst på baggrund af deres rent parlamentariske fokus, og de illusioner de bygger op om mulighederne i EU. Desuden peger partiet nu på en SV-regering som ‘den bedste realistiske mulighed’. Med sikkerhed for at alt bliver ved det gamle.

Alternativets politiske projekt står efterhånden en smule tyndslidt tilbage. Deres store enkeltsag om miljø og klima er blevet til et pauvert pragmatisk parlamentarisk projekt. Partiet har samtidig forsøgt at styrke sig ved at hoppe med på en paneuropæisk partiliste, der kalder sig ”det europæiske forår”, et projekt der om muligt at fyldt med endnu flere illusioner.

Partiet kom i 2015 ind i Folketinget med en pæn tilslutning på 4,8 % og 9 mandater. Deres ideer strakte sig dengang fra forslag om fuldstændig omlægning til økologisk landbrug, til en 30-timers arbejdsuge. 75 procent af vælgerne kom fra København og Århus, og havde tidligere stemt på de andre partier i ”Rød blok”. Langt de fleste havde en videregående uddannelse eller var studerende.

Ved det kommende valg ser det ud til at partiet har mistet nyhedsinteressen, og vælgerne siver tilbage til SF eller de Radikale. Og på mange måde er det også udgangspunktet for partiets bærende frontfigur, Uffe Elbæk. Han begyndte sin politiske ambition i Århus Byråd og blev herostratisk berømt for at lukke Kulturstedet Huset en mørk nattetime i forhandlingerne om budgetnedskæringer sammen med Dansk Folkeparti. Kort efter flyttede han til det nyrenoverede Vesterbro i København og begyndte sin karriere i Folketinget – og blev Radikal kulturminister.

Med udbryderpartiet Alternativet fik Uffe Elbæk en masse medvind, men der er intet solidt klassefundament for et ekstra prokapitalistisk parti med en rød-grøn profil. Vælgerbasens eneste fællestræk var utilfredshed med den politiske elite og deres studehandler.

Alternativets EU-begejstring gør det grønne til en illusion

I Alternativets platform til EU-parlamentsvalget står:

1. Vi går stærkt ind for EU. I vores øjne kan det europæiske fællesskab noget helt særligt, og vi tror på, at EU – trods sine udfordringer – har potentialet til at blive et stærkt grønt, solidarisk og demokratisk projekt for alle de 500 millioner borgere, vi deler det med.

2. Vi er en del af en demokratisk nyskabelse. Alternativet stiller op på en transnational liste – den første af sin slags – European Spring. Det betyder, at vi står skulder ved skulder med kandidater fra bl.a. Frankrig, Grækenland og Polen. Fordi vi tror på, at fællesskabet skal styrkes – ja – i fællesskab. Vi deler udfordringer og derfor bør vi også dele løsninger.

3. Vi har en plan. En gennemarbejdet, konkret og flyveklar plan, som vi kalder Green New Deal, hvor vi bl.a. investerer 500 mia. Euro i den grønne omstilling.

I USA har demokraterne lanceret en klimakampagne de kalder Green New Deal, men stort set ingen tror på at det vil lykkedes at få det igennem kongressen som egentlige lovforslag. Og selvom det skete, ville det langt fra være tilstrækkeligt, fordi det amerikanske politiske system er fuldstændigt korrumperet af store olieinteresser.

I EU-systemet stiller sagen sig på samme måde, store økonomiske interesser fastholder gas, olie og kul som de primære energikilder. Alligevel har Alternativet og deres partifælder i European Spring lanceret deres egen Green New Deal, en EU-variant der slet ikke kan lade sig gøre på det nuværende traktatgrundlag. Forslaget indebærer at EU skal udstede statsobligationer gennem den europæiske centralbank. Hertil skal der udskrives CO2-skat, og CO2-told, og der skal oprettes en EU-klimadomstol til at holde øje med det hele.

EU er ikke en demokratisk mekanisme, det er monopolernes forenede stater, det er ikke muligt at ændre i traktaterne. Og den magt man giver til EU tager man fra medlemslandene. Desto mere EU kan bestemme, desto mindre kan medlemslandene, og de nationale demokratier bestemme. Når Alternativet foreslår mere magt til EU, er resultatet altså mindre demokrati, og mere magt til monopolerne. Det er et håbløst blændværk at plædere for at EU er andet end mere end det samme.

Se på hvad EU i praksis har gjort for klimaet og miljøet, mange mia. euro går hvert år til den fossile industri og atomkraft, mens den vedvarende energi, som kinesiske solceller, er blevet belagt med straftold.

Skov-udspil til Folketingsvalget

Alternativet lancerede i april tre nye udspil tænkt som en samlet politik op til valget. Det er alle pragmatiske og på mange måder relativt positive forslag til små forbedringer af miljøet og socialpolitikken.

Et centralt forslag er f.eks. at statens skove, 107.000 hektar, skal omlægges til ”urørt skov”. Urørt skov er skovområder udpeget til biodiversitetsformål med ingen eller kun naturoptimerende naturpleje, og ingen skovdrift. Men stadig er friluftsliv tilladt.

At tage al skovdrift ud af statsskovene er måske nok på overfladen en nem og hurtig måde at få mere urørt skov, og Alternativet har en pointe i at kritisere at statens skovdrift i perioder har været præget af kortsigtet økonomisk tænkning. Men der er flere problemer som Alternativet ikke tager fat om. Dels er ”urørt skov” slet ikke nok, der er brug for plads til naturen uden cykelstier og campister og lystjagt. Og dels er der mange steder brug for oprydning efter mange års forurening. Og dels giver statslig skovbrug god mening, f.eks. har de bedste træsorter har brug for mere end hundrede år for de kan blive til holdbare bygninger. Netop statsskovenes meget langsigtede skovbrug kan sagtens forenes med en rig natur.

Alternativets 4-årsplan/valgoplæg for ”et omgående løft af naturen”, holder sig desuden snævert til EU’s regler for fortsat landbrugsstøtte, og gør ikke op med ejerskabet over jorden, og antal hektar udlagt til infrastruktur som motorveje.

I dag ved man knap nok hvilken udenlandsk kapitalfond der har opkøbt dansk landbrugsjord, ligesom det heller ikke er gennemskueligt hvor meget danske rigmænd og storbønder har opkøbt i udlandet.

Alternativets forestillinger på skov og naturområdet passer meget godt ind i Danmarks Naturfrednings forening og andre flinke enkeltsagsbevægelser, men uden at tage et opgør om magten i samfundet er det tomme slag i luften.

Hvis alle økonomiske interesser der fremmer overproduktion, monokultur, overforbrug af gødning og sprøjtegifte, og alle andre ting der nedbryder naturen, skal afskaffes kræver det et andet samfundssystem, dvs socialisme, hvor det private ejerskab over produktionsmidlerne fjernes.

Miljøproblemerne er rodfæstet i produktionsmetoden og de bagvedliggende økonomiske lovmæssigheder, det egentlige problem er kapitalismen.

Alternativet ser en SV-regering som en mulighed

Op til sidste sommers agurketid kom Alternativet på banen med et opgør med blokpolitikken, hvor de fremlagde at de ville pege på sig selv/Uffe Elbæk som statsminister, eller tage partiet ud af ligningen når der skulle vælges regering. Det holdt så frem til valget blev udskrevet, og nu vil de, som de Radikale, gerne pege på en regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre, hvis Alternativet altså står med de afgørende mandater. Og således er illusionen vel nærmest afsløret.

Uffe Elbæk siger til DR:

“Der er mit bud, at scenariet, hvor grøn humanisme har de bedste vækstkår, vil være en regering af S og V, som var uafhængig af DF”.

Det der ikke skulle handle om fiflerier og korridorforhandlinger og skabe en ny stil og grønne visioner i dansk politik er reduceret til en stemme for ingen forandring overhovedet.

Note:

Biolog: Drop støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne